Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garantiloven ... - Ordbøgerne: K - krepere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kribbelkopf—kriechen
823
Garborg
824
(Fot. af Geschw. Marschalk, Berlin.)
Arne Garborg.
hovedmotiv er kampen
mellem hvad digteren
opfatter som to racer i
Norge : de indvandrede
slegter med «de store
plattyske navne» og det
hovmodige unationale
væsen og landets
urind-vaanere, bønderne. Men
hvad der virkelig er
skildret i romanen er,
hvorledes en jevnt begavet,
lidet modstandsdygtig
bondegut under strævet
med at tilegne sig den
fremmede høiere kultur
bliver en forkommen og
forkvaklet fyr, som tilslut
bare grubler paa,
hvordan han med størst
udbytte skal sælge sin dyre
dannelse og sin dyrebare person. Sterkest virker
«Bonde-studentar» som et billede af fattig ungdoms nød og
trængsler i et haardt og halvbarbarisk milieu. — G., der
helt siden han fremtraadte som maalmand (se herom
hans polemiske skrift «Den nynorske sprog- og
nationali-tetsbevægelse» (1877)), havde deltaget med stort
kampmod i den standende politiske strid paa yderste venstres
side, var i 1883 blevet statsrevisor. Nogen tid efter
foretog han sin første udenlandsreise til Paris. Høsten
1885 drog han til Dresden og derfra atter til Paris, hvor
han tilbragte vinteren. I mellemtiden (1884) havde han udg.
et bind «Forteljingar og sogor», blandt hvilke en enkelt,
«Ungdom», vakte opsigt ved spøgefuldt dristig
behandling af det erotiske problem. Den lille kaade
skildring, hvis aabenhjertige malice er rettet særlig mod
Bjørnsons «Hanske»-moral, kan betragtes som G.s første
«indlæg» i 1880-aarenes vidtløftige diskussion om
kjøns-spørsmaalene. I G.s næste verk, den mørke og triste,
men intenst skrevne Kristiania-roman «Mannfolk» (1886),
føres angrebet paa egteskabet og den herskende seksuelle
moral med alvor og harme. I direkte polemisk form har
G udtalt sig i den ypperlig klare og aandfulde brochure
«Fri skilsmisse» (1888). Samme aar kom skuespillet
«Uforsonlige», et hvast angreb paa svigefulde politikere og
falske frihedsmænd. G. havde selv faaet føle, hvad det
koster at hævde meninger, som ikke behager
magthaverne: i 1887 fjernede stortinget ham fra hans post i
statsrevisionen. Mere direkte refleksioner over denne
begivenhed og andre personlige oplevelser indeholdes i
de muntre og malende «Kolbotn-brev» (1890), som
desuden rammer en række skjønne og inderlige
naturstemninger. Samme aar havde G. udgivet den vidtløftige
roman «Hjaa ho mor», en ung kvindes udviklingshistorie.
Derefter følger «Trætte mænd» (1891), digterens første store
sukces. Det er en karakterskildring, som staar paa
overgangen mellem 1880-aarenes naturalisme og 1890 aarenes
subjektive stemningsdigtning; her fremstilles i form af
dagbogsoptegnelser, aforismer og lyriske monologer den
sjælelige opløsningsproces hos en dekadencetype. I
grunden er motivet det samme i den store bondefortælling
«P>ed> (1892), hvis form .er den objektivt fremstillende.
Grundtanken er ogsaa her, at den tidlig skræmte,
angstredne sjæl aldrig vinder fred. En ny stor sukces vandt
G. med digtcyklusen «Haugtussa» (6 opl. 1895—1908), et
bind friske, fuldtonende sange og stemninger, hvis
verse-form er paavirket af folkeviserne og skaldedigtningen,
og hvis tankeiklædning tildels er laant fra folkeliv og
mytologi. Som sproglig præstation betragtet er disse
romancer sikkert det mest fuldkomne, som
landsmaals-litteraturen har ydet. En dybt gribende, skjøn og inderlig
bog er «Den burtkomne faderen» (1899), fuld af
mildt-dømmende, altforstaaende livsvisdom i sand kristelig aand.
Af G.s øvrige verker kan nævnes et udmerket skrift om
Jonas Lie (1893); skuespillet «Læråren» (1896); digtcyklusen
«I Helheim» (1901), fortsættelse af «Haugtussa»; en
samling smaastykker, betitlet «Fjell-luft» (1903); et bind
«Knudahei-brev» (1904), indeholdende selvbiografiske
meddelelser og skildringer, samt «Jesus Messias» (1906) og
«Heimkomin son» (1908), to populær-teologiske
udredninger i rationaliserende ny-protestantisk aand. — G. er en
af de merkeligste skikkelser i moderne nordisk litteratur.
For maalbevægelsen, hvis fremste agitator han i en
aar-række var, staar han som den aandelige fører. Under
udgivelse er (1909) «Skriftir i samling», hvor alle G.s
verker er blevet underkastet en gjenuemgribende sproglig
og formel bearbeidelse. [Litt.: Gran, «A. G., biografisk
skisse» (i «Samtiden», VIII aarg.); Jæger-Nærup, «111. norsk
litteraturhist.», bd. II—III; G. Brandes,«Saml. skrifter», III ;
Hj. Christensen, «Nord, kunstnere» (1895); I. Mortensson,
«A. G.» (1897); C. Nærup, «A. G.» (i «Kringsjaa», HI).]
Garborg, Hulda, f. Bergersen (1862—), n.
forfatterinde, f. i Stange. 1887 gift med Arne G.; bosatte sig
s. a. paa Kolbotn, hvorfra fortrinlige skildringer i «Fra
Kolbotn og andetsteds» (1903). Vakte Opsigt med «Kvinden
skabt af manden» (anon., 1904, 10 opl. paa kort tid) med
forts. «Fru Evas dagbog» (1905, 2 opl.), hvori hun
behandler det seksuelle problem og opponerer mod
østerrigeren Otto Weiningers asketiske filosofi, opstiller det
sunde kjærlighedsliv som det eneste naturlige og
lykkelige for individ og samfund og forfegter dette syn med
dybde, flammende harme
og friskhed i stil. 1902
besøgte hun Færøerne,
studerede der
folkevisedansen, som hun siden
med stor energi har
virket for at faa indført
i Norge («Norske
folkeviser», I—II, samt
«Song-dansen i Nordlandi»,
1903). I tilknytning til
disse arbeider kan nævnes
hendes skrifter «Norsk
klædebunad» og
«Heime-stelU (2 opl. 1903). Af
fru G.s øvrige
skjøn-litterære arbeider kan
nævnes «Rationelt
fjøsstell», en komedieakt,
med lige stort bifald
spillet (1896) paa Ghra.
Kribbelkopf ® m, brushoved.
kribbelköpfig (t) kort Ibr
hovedet, hidsig, irritabel.
Kribbelkrankheit ® f;
krille-syge, meldrøiesyge.
Kribbelmücke (t) f, knot
(insekt).
krible — (t) kribbeln — @ (k.
i en ; pers.) creep, have a ci’eeping",
pricking, tickling sensation — ®
fourmiller, grouiller; (k. i; pers.)
brûler (de).
Krickelei (t) f, klor(eri),
krage-tær = Krickelkrackel m (n);
ærgrelse, skuffelse; klynk(ing).
krickeln ® klore, smøre
sammen; kritisere, skumle.
Krickler ® m, vanskeligt
menneske, grættenper.
Krida ® f, konkurs.
Krida(ta)r (t) m, opbyder,
konkursmand.
kridhvid - (t) kreideweiss -(e)
White as chalk — (f) blanc comme
craie ; (i ansigtet) blanc comme un
linge.
kridt " ® Kreide f — © chalk
- (f) craie f; (kridt-) crétacé,
crayeux, k.hus: være i k.et
hos — ® bei eim. einen Stein im
(Fot. af L. Forbech.)
Hulda Garborg.
Brttte haben — (e) be in one’s
g’ood graces, in one’s boolts — (f)
être dans les bonnes grâces de q.
kridte - ® l^reiden, kreideln
— (e) chalk — (^ blanchir à la
Kriebelrettich ® m,
aker-reddik.
Kriebs ® m, kjernehus,
kriechen ® krybe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
