Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gallienus ... - Ordbøgerne: K - kosmopolit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
797
Galliënus-GalH’polî
798
strende landsdel, og allerede for den tid stod dets
aandelige kultur høit: Gatul, Vergii og Livius stammede
herfra. — 2. Det transalpinske G. deltes i det
belgiske mod n., det keltiske i midten (omkring Seine
og Loire) og Aquitanien mod s. (mellem Garonne og
Pyrenæerne). Landet var allerede i oldtiden frugtbart og
veldyrket, elvene og gode veie fremmede handelen.
Hovednæringsveie var akerbrug og kvægavl, mod s. dyrkedes
oliventrær og vin. Fra bjergene fik man guid, sølv, jern
og bly. Klimaet var mere regnfuldt end nu paa grund
af store skoge. — G. beboedes af en mængde mindre
stammer, hver for sig uafhængige, undertiden forenet
i nødens stund; de vigtigste stammer i det keltiske G.
var allobroger, arverner, æduer og helvetier (i det
nuværende Schweiz). Jorden eiedes af adelen og presterne
(druiderne) og blev drevet ved livegne; adelen levede paa
jagt og i krig, og af den valgtes høvdinger, som dog oftest
kun havde ringe magt. Druiderne havde stor indflydelse,
større end adelen. Gallerne skildres os af oldtidsforfattere
som tapre, veltalende, stolte, ivrige efter alt nyt og ustadige.
Deres kultur var paa Cæsars tid ikke stor (aftagende fra
s. mod n.). — Omkr. 600 f. Kr. kom G. i berøring med
grækerne, idet disse anlagde kolonien Massalia (nu
Marseille, s.d.), hvorfra nogen græsk dannelse bredte sig i
omegnen. I 2 aarh. f. Kr. erobrede romerne Syd-G.
omkring Løvebugten for at sikre sig veien til Spanien; 118
indrettedes det saaledes erobrede land som en provins,
Gallia Narbonensis (se Nar bo), det nuværende Provence.
I aarene 58—50 lagde Cæsar det øvrige G. ind under
Rom og skabte derved en uvurderlig formur for Italien
mod de fremtrængende germaner; 16 — 13 f. Kr.
organiserede Augustus det erobrede paa en saa glimrende
maade, at der kun kom faa og let undertrykte opstande
i keisertiden. Galba gav rom. borgerret til hele G.s
befolkning. Gallerne blev hurtig romaniseret, og i G.
oplevede den romerske veltalenhed og digtekunst en
efter-blomstring i keisertiden. Germanerne, som trængte ind
i 4 og 5 aarh. e. Kr., kunde kun mod n. kvæle den
romerske civilisation.
Galliënus, Publius Licinius (d. 268), rom. keiser
253—60 sammen med sin fader Valerianus (s. d.), derefter
260—68 enekeiser. G. viste ringe herskerevner og var
aldeles ikke den vanskelige opgave voksen at verne riget
mod de talrige ydre fiender, som kom fra alle sider, og
at hævde sin stilling mod de mange oprørske officerer, som
gjorde sig til keisere i grænselandene («de 30 tyranner»);
han blev myrdet af sine egne soldater, medens han
beleirede en medbeiler i Milano.
Gallifet [galifæ], Gaston Alexandre Auguste,
marki af (1830—), fr. general, deltog med udmerkelse i
Krimkrigen og krigen i Mexico, blev 1870 brigadegeneral
og udmerkede sig ved en glimrende udført attake ved
Sedan, hvor han blev krigsfange. Deltog 1871 mod
kommunarderne med stor strenghed, var med ved
undertrykkelsen af opstanden i Alger 1872—73. 1880—82 var
han kommandant i Paris. Har havt stor fortjeneste af
det franske rytteris uddannelse. Juni 1899—mai 1900
krigsminister i Waldeck-Rousseaus kabinet; tog uforfærdet
parti for Dreyfus.
Gallîkani^sme (jfr. Episkopalsystem) betegner en
af forskjellige franske teologer udviklet og forsvaret kirke-
kosmopolit—kostbar
retslig opfatning, hvorefter den romersk-katolske kirke
i Frankrige har særlige rettigheder, som giver den en vis
selvstændighed overfor paven (se G a 11 i kan ske kirke).
Gallikanske kirke er i alm. navn paa den
romerskkatolske kirke i Frankrige og specielt paa den franske
kirke, forsaavidt den hævder en vis national uafhængighed
overfor paven. Allerede i middelalderen søgte den franske
kirke at gjøre krav paa en vis national selvstændighed
overfor Roms stigende indflydelse og magt. Undertiden
(f. eks. under Karl den store) lykkedes det den at
gjennem-føre disse krav. Igjennem hele middelalderen er der en
skjult eller aabenlys kamp mellem den nationale retning
(gallikanismen) og den pavelige retning
(ultramontan-ismen). Det skarpeste sammenstød fandt sted i Filip
den smukkes kamp mod Bonifacius VIII (s. d.), som
endte med pavestolens nederlag og gallikanismens seier.
Senere blev de gallikanske principer fastslaaet i den
pragmatiske sanktion af Bourges (1438), som aaret efter blev
rigslov. Paa Ludvig XlV’s tid kom det til en ny kamp
med paven. De gallikanske rettigheder fastholdtes i et
kongeligt edikt af 1682, som nærmere formulerede dem
i 4 artikler: 1. Pavens myndighed gjælder kun de
aandelige, men ikke borgerlige og timelige ting. Konger og
fyrster er i verdslig henseende uafhængige af kirkemagten
og kan ikke afsættes af paven. 2. Pavens aandelige magt
staar under de alm. koncilers autoritet. 3. 1 Frankrige
er den begrænset af de gamle franske kirkelove. 4. Ogsaa
i trossager er pavens dom ikke uigjenkaldelig, men
afhænger af kirkens tilslutning. Gallikanismen var
herefter den herskende i Frankrige indtil revolutionen 1789.
I Napoleons konkordat med paven (1801) er der kun svage
spor tilbage af den. De forskjellige forsøg paa at
gjen-oplive det g. program i 19 aarh. indenfor den franske kirke
er blevet slaaet ned af den jesuitiske ultramontanisme.
Gallimatlas er et gjennem tysk fra fransk indkommet
ord, der oprindelig synes at have betydet « labskaus»,
hvoraf «forvirret fortælling».
Gallinägo, se Bekkasiner.
Gallinas, P u n t a, den nordligste odde af Sydamerika,
paa halvøen Gvajira i Columbia.
Gallpula, se Rørhøne.
Gallinæ, se Høns.
Gallion (sjøudtr.), udbygningen forrest i baugen paa
skibet; er nu gaaet af brug. Mandskabet brugte gjerne
g. som privet (derfor «g.-skraber» som skjeldsord i
kystbyerne). — G.-figur, en udskaaren figur til pryd,
anbragt paa stævnen lige under baugsprydet; stod ofte
i forbindelse med skibets navn. Nu mindre brugt.
Galliot (sjøudtr.), gammeldags, om et rundbygget skib
med to master.
Galli’poli. 1. By i Tyrkiet, paa halvøen af samme
navn, ved den østlige ende af Dardanellerstrædet, der
hvor Marmarahavet begynder; omtr. 30 000 indb., mest
grækere. Hovedstation for den tyrkiske flaade. — G.
blev anlagt af en af de senere makedoniske konger. 1
1356 blev den erobret af tyrkerne; det var deres første
besiddelse i Europa. Under Krimkrigen blev byen besat
af franskmændene og engelskmændene, som byggede de
sterke fæstningsverker, der blev fornyet under Tyrkiets
krig med Rusland i 1878. — 2. Halvø paa nordsiden af
Dardanellerstrædet, oldtidens Chersonesus Thracia. —
kosmopolit — (t) Kosmopolit
m — @ cosmopolite, cosmopolitan
— (?) cosmopolite m.
kosmopolitisk — (t)
kosmopolitisch — @ cosmopolitan — ®
cosmopolite.
Kossat, Kossäte (t) m.
husmand,
kost I — ® Besen m; Bürste f;
(sjomerke Slangenseezeichen n,
Pricke f — (e) broom, besom;
(børste) brush — ® balai m;
(børste) brosse f. kosteskaft
t Besenstiel m — @ broom-stick,
-sta«- — ® manche (m) à balai.
kost II — (t) Kost f, Unterhalt
m ; Nahrung f — (e) food, victuals,
fare, living; board — (f)
nourriture; pension, table, chère f;
(daglig k.) ordinaire m. k.gjænger
- (t) Kostgänger - @ boarder
-(?) pensionnaire m, f. k.penge
— (t) Kostgeld n — (g board wages
pl - (f) pension, (argent pour la)
table f.
Kost ® t; kost, føde, mad.
K.-beeren pi, moreller. K.ganger
m, pensionær. K.haus n,
pensionat. K.schule f,
pensionat-skole.
kostbar — ® kostbar, kôstspielig,
teuer: (gjøre sig k.) sich kostbar
machen — (e) expensive, costly,
sumptuous; (gjøre sig k.) make
oneself precious — (?) coûteux,
cher; (gjøre sig k.) faire le (la)
renchéri(e).
kostbar (t) værdifuld; kostelig;
kostbar ; snerpet, affekteret ; udført
med pinlig omhu (maleri).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
