Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaaseøine ... - Ordbøgerne: K - koncentrisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
765
Gaaseøine—Gabelsberger
766
Længde 530 mm. Den hører hjemme i det arktiske
Asien, er fundet nogle faa gange i Sverige.
Gaaseøine, se Anførselstegn.
Gabba, Carlo Francesco (1835—), professor i
civilret og retsfilosofi ved universitetet i Pisa. G. har
bl. a. skrevet en ganske kjendt afhandling om dødsstraffen.
Gabbro er en eruptiv dybbergart, som bestaar af en
basisk plagioklas (labrador eller anortit), monoklin og
rombisk pyroksen (diallag, hypersten eller broncit).
Hornblende og glimmer er sjeldnere. Olivin forekommer
hos enkelte g.-typer. Af tilfældige bestanddele kan
merkes magnetkis, svovlkis, kobberkis, samt apatit, magnetit,
titanjern, zirkon. G. er basiske bergarter med 45—55
pet. kisels3^re. Strukturen er mest kornet med
middels-store korn. Efter den mineralogiske sammensætning kan
g. deles i egentlig g., som væsentlig bestaar af basisk
plagioklas og diallag, nor it, bestaaende af basisk plagioklas
og rombisk pyroksen. Olivin-g. ogolivinnorit faar man,
naar der til de to nævnte mineralkombinationer træder
rigelig olivin. Labradorsten (anortosit) bestaar næsten
udelukkende af feldspat (labrador). Forsvinder feldspaten,
faar man en bergart, som bestaar næsten bare af mørke
mineraler, enten hornblende (hornbiend iter) eller
pyroksen (pyroksen iter) el. overveiende olivin (per i
do-titer, oli vinsten e), undertiden ogsaa rene ertsmasser
(f. eks. titanjern sten. Egersund—Sogndal). Af
omvandlede g.-typer kan nævnes saussurit-g., sammensat
af hvid eller lysegrøn omvandlet saakaldt saussuriseret
feldspat (bestaaende hovedsagelig af en traadet masse af
zoisit og epidot) samt af mørkegrøn hornblende,
fremkommet ved pyroksenens omvandling. — G.-bergarterne
optræder i de forskjelligste formationer fra grundfjeidet
til tertiærformationen. De hører næst efter graniterne
til de almindeligste bergarter i Norge. De optræder dels
i større massiver, dels i mindre kupper. Jotunfjeldene
og Sogns g.-masser hører til de store massiver. Ved
Egersund og Sogndal har vi et stort g.-felt. Ogsaa i det
nordlige Norge er g. meget udbredt: Lofoten, Vesteraalen o. s.v.
Noritkupperne har stor interesse derved, at vore fleste
nikkelforekomster (nikkelholdig magnetkis) er knyttet til
dem (Ringerike, Evje i Sætersdalen, Senjen, Espedalen,
Askim o. s. v.). Paa kysten fra Bamle til Kristiansand
er olivinhyperiter (staar mellem ulivin-g. og
olivin-noriter) meget udbredt; knyttet til dem er de vigtige
apatitgange. G. har betydelig teknisk anvendelse [yore
stenhuggeres «sorte granit», italienernes verde di Corsica).
Gabel. Frederik G. (d. 1708), n.vicestatholder, søn
af Kristoffer G., gjorde Reneste som gesandt i Frankrige
og Preussen, blev 1673 amtmand over Færøerne og 1699
vicestatholder i Norge, hvor han forblev til sin død.
Kort efter sin ankomst til Norge fremsatte han en række
merkelige forslag til vidtgaaende forandringer i
administrationen, sigtende til en større adskillelse fra Danmark,
men uden resultat. 1704 ledsagede han Fredrik IV paa
hans store reise i Norge. G., som var en livlig og
virksom, omend noget indbildsk mand, understøttede
historiografen Tormod Torfæus (s. d.) og har selv gjort
optegnelser (for Fredrik IV) om suverænitetens indførelse
og kongelovens hemmelige historie (delvis trykt i Suhms
«Nye samlinger t. d. d. hist.» I og III). — 2. Kristian
Karl G. (1679 — 1748), d. sjøofficer, søn af Frederik G.
koncentrisk—kondolere
Blev 1715 viceadmiral og deltog 1715—17 med megen
hæder i den svenske krig. 1717—25 virkede han som
overkrigssekretær ivrig for den desorganiserede marines
opkomst, men indvikledes i den Deichmanske sag og
blev afskediget 1725; var 1726—48 stiftamtmand i Ribe.
Dygtig og afholdt, men ikke helt uegennyttig. — 3.
Kristoffer G. (1617—73), d. statholder, f. i Glücksburg,
kom tidlig i Fredrik Ill’s tjeneste og fik efter 1648 stor
indflydelse som resolut, hensynsløs og klog raadgiver. I
omveltningen 1660 havde, han betydelig del som
mellemmand mellem kongen og stænderne; 1661 blev han
derfor rentemester og assessor; 1664 geheimeraad og
statholder i Kbh., samtidig adlet. 1664—70 var han den
mægtigste mand efter kongen. Han havde dog mange
fiender, djerv og robust som han var; dronningen var
ham ugunstig, og efter tronskiftet blev han styrtet. Han
var en dygtig finansmand, der samlede sig stor rigdom,
ikke altid paa uangribelig maade. Som tysksr var han
ivrig for en udsoning med Gottorp.
Ga^belentz. 1. H ans G on on v. der G. (1807—74), t.
sprogforsker. Efter at have studeret retsvidenskab og
orientalske sprog i Leipzig og Göttingen blev han 1831
kammer-og regjeringsraad i sin fødeby Altenburg, 1848
ministerpræsident smst. og fra 1851—70 præsident i Altenburgs
stænderforsamling. Ved siden af sin politiske
virksomhed drev han meget omfattende sprogstudier. 1833
udgav han en mantsju-grammatik og senere en lang række
bearbeidelser af mange forskjellige sprog. Han skal have
behersket ca. 80 sprog. Hovedverker: «Die melanesischen
Sprachen» (1860—73); «Ueber das Passivum» (1860). —
2. Hans Georg G. V. d. G. (1840—93), søn af foreg.,
var ligeledes sprogforsker, prof. i Leipzig 1878, dernæst
i Berlin fra 1889, arbeidede ogsaa med mange forskjellige
sprog, særlig mantsjuisk, japansk og kinesisk. Hans
vigtigste arbeider er «Chinesische Grammatik» (1881) og
«Die Sprachwissenschaft^ (1891, 2 udg. 1901).
Gabelle [gabœl], et ord af samme stamme som tysk
Gabe, geben, og hvis opr. betydning er afgift; findes
baade i Frankrige, Italien og Spanien. I Frankrige er
ordet blevet berygtet i betydningen saltskat, en
forbrugsafgift af salt, der (før 1790) virkede som en yderst tung
kopskat. Produktion og salg af salt var statsmonopol,
og hver familie var pligtig at kjøbe en vis mængde salt
til en bestemt, høi pris.
Gabellotto (ital., forpagter) er særlig paa Sicilien
navnet paa de storforpagtere, som mod en fast afgift
faar jorden leiet af godseierne, som her yderst sjelden
selv forestaar dyrkningen af sin jord. I regelen er disse
gabellotti kun mellemmænd, idet de stykkevis
bortfæster eiendommen til smaabrugere. Systemet, som er
typisk for Sicilien, leder til rovdrift og landets forødeise;
det forklarer for en stor del de sørgelige sociale og
økonomiske forhold paa den af naturen saa rige og frugtbare ø.
Gabelsberger, Franz Xaver (1789—1849), opfinder
af det mest kjendte stenografiske system, f. i München,
opstillede 1818 sit system og blev 1819 stenograf i den
første bayerske stænderforsamling. Han døde som
ge-heimesekretær i det bayerske indenrigsministerium. 1890
blev der reist ham et mindesmerke i München. (Om
hans system og dets udbredelse, f. eks. i Norge, se
Stenografi.)
centre (be centred) in — (f)
concentrer.
koncentrisk (mat.) — ®
konzentrisch — (e) concentric(al) — (f)
concentrique.
koncept — (t) Konzept n — @
rough draught, foul copy — (|)
brouillon m; (udkast) minute t.
k.papir — ® Konzeptpapier n —
(e) copy(-paper) — (f) papier (m) de
minute, papier bulle.
koncert - (t) Konzert n — (e)
& (f) concert m.
koncession — (t) Bewilligung,
Konzession f; Zugeständnis n —
@ concession, contract — (f)
concession f.
koncipere se affatte.
koncis — ® konzis, kurz,
bündig - @ concise (f) concis.
kondition - ® Kondition,
Bedingung f; Dienst m, Stellung f —
(e) condition, term, proviso;
(tjeneste) place, service — (?)
condition; (tjeneste) place f; service u).
konditionieren (t) tjene,
konditor — ® Konditor m
-(e) confectioner ; coffee-house keeper
— (g confiseur, pâtissier; cafetier
m.
konditori — ® Konditorei f
-(e) confectioner’s shop ; colïee-house
— ® pâtisserie f.
kondolence - (t) Kondolenz f
— condolence — (f)
condoléance f.
kondolere — ® (eim.) Beileid
bezeigen, kondolieren — @ con-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
