Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fødselsdagen ... - Ordbøgerne: K - kolos ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
755
Følesløshed—Føniks
komité—komme
giver sig pladselige legemlige udslag, kaldes affekter, vage
og mere ubestemmelige f. kaldes stemninger. [Litt.: Alfred
Lehmann,«Hovedlovene for det menneskelige f.s-liv» (1892).]
— 2. (Fysiol.), se Sansning.
Følesløshed, se Anæstesi.
Følere, sterkt bevægelige, mere eller mindre
traad-lignende («føletraade»), med talrige sanseceller forsynede
organer hos en stor del lavere dyr samt fiske. Hos
polypdyr, orme, bløddyr o. a. er f. uleddede, oftest hule,
og benyttes som regel tillige som fangarme (s. d); de
benævnes da tentakler; de saakaldte f. hos
blære-maneter (s. d.) repræsenterer mundløse polyper. Hos
leddyrene er f. leddede; de optræder, her i to former, f.
eller faml ere (palper), som er vedhæng paa
mundfødderne, samt følehorn (s.d.).
Følfod, d. for hestehov (s.d.).
Følgepol, pol, som kan optræde foruden de sedvanlige
to poler i en magnet, naar denne er ujevnt magnetiseret.
Følgeseddel, en seddel, der følger med en
vareforsendelse og indeholder oplysninger om forsendelsens
art, kølliernes merke og antal, afsenderens og modtagerens
adresse samt afsendelsens datum (jfr. A d r e s s e b r e v).
Følgeslutning, en slutning, som udledes af en elier
tiere forudgaaende sætninger.
Føling. To opererende hærstyrker siges at have f.
eller kontakt med hinanden, naar deres forreste patruljer
er stødt sammen og stadig har hinanden i sigte. Naar
f. er opnaaet, maa den for enhver pris opretholdes, da
ledelsen ellers ikke har noget holdepunkt for
bedømmelsen af Ilendens stilling og hensigter. Navnlig er
opretholdelse af skarp kontakt en hovedsag under forfølgelse.
Føljeton, se Feuilleton.
Føllet (Eqiiuleiis) er et lidet stjernebillede paa
nordhimmelen, nær ækvator mellem Delfinen og Pegasus,
hvor fire smaastjerner danner en liden aflang firkant.
Følsomhed, modtagelighed for sanseindtryk.
Følsomme planter kaldes saadanne planter, hvis
organer, særlig bladene, reagerer mod pirring (f. eks.
berøring, stød,
rystning etc)
paa den maade,
at de udfører
pludselige
bevægelser, «irri-tationsbevægel-ser». En meget
følsom plante
er mimosen,
mimosa pudica,
hvis blade
allerede ved en let
berøring
udfører karakteristiske bevægelser; smaabladene af anden
orden lægger sig sammen opad, hvorpaa smaabladene
af første orden nærmer sig hinanden, og endelig sænkes
hele bladet. (Se figuren.)
Fønikien (græ. Phoim’kë) og føniker (græ. phoinix,
flert. phoinikes) er en benævnelse, som skriver sig fra
grækerne (lige fra Homer), og hvis betydning hidtil er
uopklaret. Ægypterne kaldte (ca. 1500 f. Kr.) den fønikiske
kyst for Zahi; babylonierne regnede F. med til landet
Amurru. Selv kaldte fønikerne sig efter den by, f. eks.
Sidon (s. d ) eller Tyrus (s. d.), hvor de hørte hjemme.
Paa en tid da Sidon var den, ialfald med hensyn til
kultus og kultur, mest anseede by, blev «sidonier» i
udlændingers mund enstydigt med føniker (saaledes i
regelen i det gamle testamente). Forøvrigt betegnede
fønikerne sig, sikkert med rette, som kanaaniter; deres
sprog (som tilsidst blev afløst af det aramæiske) var
væsentlig det samme som «Kanaans sprog» (hebraisk).
Ligesom de øvrige kanaaniter var de rimeligvis
oprindelig udvandrere fra Arabien («ved det Erythræiske hav»,
Herodot I, 1). — Sin religion maa de have ført med sig;
thi den har præg af bondens og ikke af sjømandens liv;
den dreier sig om den avlende og fødende naturkraft.
Ved siden af guden (el), der betegnes som vedkommende
steds baal (s. d.), herre eller eiermand, og melek, hersker,
konge, staar gudinden (ilåt, baalat og milkat). Foruden
de lokale guder fandtes en baal schämen, himmelens
baal. De mest kjendte guder var Melkarth (Herakles) i
Tyrus og Eschmun (identificeret med Æsculap) i Sidon;
endvidere de syriske guddomme Reschef og Anat; de
babyloniske Dagon, Hadad og Thammuz; de ægyptiske
Osiris, Isis, Horus, Thot o. a. Kultusen var den samme
som hos kanaaniterne; man havde templer med
gudebilleder, hellige steder med altere, hellige stene (masseber)
og trær eller træpæle (aschëner). — Historie.
Ægypterne, som siden ca. 1500 f. Kr. (Thutmosis III) havde
været herrer i F., blev gjort rangen stridig af de fra nord
kommende hetlter (chetiter, s. d.) og af amoriterne. Brevene
fra Amarna (s. d.) indeholder bl. a. fønikiske bykongers
nødraab til ægypterne om hjælp. Vistnok øgede Sethos I
og Ramses II den ægyptiske indflydelse; sidstnævnte
sluttede en overenskomst med hetiterne. Men snart
ind-traadte nye vanskeligheder, og ægypterne maatte opgive
sit overherredømme. Da det nu ogsaa gik tilbage med
hetiternes magt, kunde fønikerne blive de raadende.
Ca. 1000 f. Kr. træder Tyrus i forgrunden; kong Hiram I
drev handelsforetagen^er i fællesskab med Salomo. Ga. 800
grundlagdes Karthago i Nordafrika som en koloni afhængig
af Tyrus, som derved vandt en betydelig indflydelse
omkring det vestlige Middelhav. De nærgaaende assyrer
holdt man sig fra livet ved at betale dem tribut. Siden
udholdt Tyrus en femaarig beleiring (ca. 700); ogsaa
babylonierne forsøgte forgjæves at erobre byen (ca. 580); dette
lykkedes først for Alexander den store, der gjorde en
ende paa persernes herredømme i F. Siden blev
fornemmelig Seleukiderne de raadende; men efterhaanden
opnaaede de fønikiske byer selvstyre. Og heri foretog
heller ikke romerne nogen væsentlig forandring. —
Fønikerne har spillet en rolle af verdenshistorisk betydning
derved, at de bragte de to store kulturcentrers,
Babyloniens og Ægyptens, skatte og frembringelser (deriblandt
vistnok ogsaa bogstavskriften) vestover og derved i væsentlig
grad befordrede Middelhavslandenes kultur. Dette gjorde
de først og fremst i egenskab af kjøbmænd. Mener man,
at fønikerne selv har skabt en betydelig og eiendommelig
kultur, viser man dem en ufortjent ære.
Føniks, efter den almindelige antagelse grækernes
benævnelse paa den samme hellige fugl, nærmest en heire,
som af ægypterne kaldtes benmi (jfr. Herodot II 73,
hvis beskrivelse imidlertid snarere peger hen paa en guld-
komité - ® Komite(e) n — @
committee - ® comité m,
commission f.
komma — ® Komma n — @
comma — (D virgule t’.
kommandant — (t)
Kommandant m — (e) commandant,
governor — (f) commandant m.
kommandere - ®
kommandieren — @ order ; (over) com-
mand, be in charge of; (k.nde
admiral) commander in chief;
(k.nde general) generalissimo - (g
commander, donner l’ordre de ;
(k.nde) (général m) en chef.
kotnmandersergent — (t)
Feldwebel m — (e) sergeant major
— (f) sergent major m.
kommando — ® Kommando
n — (g) (word of) command - (f)
commandement m; (sous) les
ordres (de q). k.bro — (t)
Kommandobrücke f — (e) bridge — (f)
banc (m) de quart.
kommandør — ®
Kommandeur; Kapitän zur See m — (g)
commander (of an order); com mo
dore - (f) commandeur; capitaine
(m) de vaisseau.
komme — ® kommen, gelan-
gen, geraten ; (k. an paa) auf eim.
beruhen, darauf ankommen; (k.
efter) entdecken; (k. op imod) sich
messen können; (k. ud) unter die
Leute kommen, (bog) erscheinen;
(k. sig) sich erholen; (von einer
Krankheit) genesen — (e) come;
get; (sig) improve (in health);
recover (from an illness); (k. an paa)
depend on; rest (with one); (k.
Følsomme planter: Mimose (mimosa pudicaj.
Bladet tilhøire er «pirret».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
