Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fysikalsk kemi ... - Ordbøgerne: K - knude ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■35
knur—knut
uafhængig af disse. — Som al anden naturvidenskab
er ogsaa f. fra først af blevet til ved den umiddelbare
iagttagelse og faar fremdeles i stor udstrækning sine
impulser fra denne. Saaledes har iagttagelsen af de
forandringer, som fremkommer ved sygdomme i eller
operationer af visse organer, leilighedsvis ledet
fysiologerne paa spor efter disse organers funktion. Dette
gjælder bl. a. de forstyrrelser af talen, som opstaar ved
blødninger o. a. i en bestemt del af den store hjerne
(talecentret), og den daarlige ernæringstilstand, forbundet
med sløvhed, som opstaar, hvis man paa grund af
svulster o. 1. maa fjerne hele skjoldbruskkjertelen (glanclula
thyreoidea). Men som den store regel stanser den
umiddelbare iagttagelse ikke foran én, men flere muligheder for
en forklaring; og skal disse muligheder veies hver for
sig, maa man gribe til det fysiologiske eksperiment.
Hertil anvendes forskjellige fremgangsmaader, nemlig
væsentlig vivisektionen samt fysiologisk-kemiske, fysiske
og andre forsøg. Da man ellers ikke kan bedømme,
hvorledes de indre organer forholder sig i den levende
organisme, f. eks. hvorledes tarmene og hjertet bevæger
sig, er man nødt til at blotlægge dem for at studere dem
nærmere. Eller man maa borttage et organ eller dele
af samme for af den virkning, dette øver paa
vedkommende organisme, at komme paa det rene med, hvad
organet tjener til. Og hvad angaar den øvrige
eksperimentelle f., søger man f. eks. at drage slutninger af de
forskjellige organers kemiske sammensætning, ligesom
man bl. a. af den kemiske sammensætning af mavens
og tarmenes fordøielsessafter o. 1. og af sammes virkning
paa føden udenfor organismen drager slutninger om
deres betydning for ernæringen. Som regel kan
vivisektionen og de fysiologisk-kemiske o. s. v. forsøg ikke
undvære, men udfylder hinanden og maa derfor i stor
udstrækning gaa haand i haand. Det første bevis for
eksperimentets betydning leveredes af William Harvey,
da han i 1628 fremlagde sin opdagelse af blodomløbet.
Han støttede sig bl. a. i væsentlig grad paa vivisektioner
af dyr. Skjønt denne opdagelse virkede revolutionerende,
strakte dens indflydelse sig dog kun til en del af f.,
medens denne forøvrigt endnu i ca. halvandet hundrede
aar gjennemgaaende blev et yndet felt for
vitalistisknaturfilosofiske spekulationer uden at forankres i sikre
kjendsgjerninger. F.s nuværende udvikling begyndte i
anden halvdel af det 18 aarh. med de af Lavoisier (1743
—94, død under guillotinen) udførte grundlæggende
undersøgelser om den i organismen foregaaende forbrænding
og den derved dannede kulsyres udskillelse gjennem
lungerne (se Ernæring). Hertil kom det lys, som
Charles Bell (1774—1842) ved vivisektioner kastede over
den forskjellige funktion af de forreste (motoriske) og
bagerste (sensitive) rødder af de fra rygmarven
udspringende nerver. Og derpaa begyndte f. bl. a. ved de
betydningsfulde arbeider af Magendie (1793—1855), Joh.s
Müller (1801—58) og, først og fremst, den geniale Claude
Bernard (1813—78) for alvor at glide over i sit nuværende
eksperimentelle spor. En stund bestod eksperimentet
væsentlig af vivisektioner; jfr. bl. a. Magendies og
Bernards undersøgelser om funktionen af forskjellige slags
nerver som trigeminus samt de sympatiske og karnerverne.
Ogsaa senere har vivisektionen kastet og kaster frem-
Fysiologï—F. Z. S.
736
deles i særdeles stor udstrækning lys over f., saaledes
hvor det gjælder at slaa fast de forskjellige hjernedeles
funktioner (Vulpian, Hitzig, Ferrier, Hoarsley o. a.). Men
ved siden af har efterhaandon ogsaa de øvrige nævnte
undersøgelsesmetoder faaet en gjennemgribende
betydning. Jfr. saaledes grundlæggelsen af den fysiologiske
optik og akustik ved Helmholtz (1821—94) og af vor
viden om nervesystemets elektriske forhold ved dr.
Bois-Baymond (1818—97). Men fremfor alt har den
fysiologiske kemi begyndt at spille en stadig mere
fremtrædende rolle. Man opfatter det menneskelige legeme som
et kemisk verksted. Den fysiologiske kemi er grundlagt
af Ludwig (1816—95) o. a., videre udviklet af Hammarsten,
Emil Fischer, Abderhalden, Neumeister o. a., anvendt i
de berømte Pawlow’ske mavefistelforsøg sammen med
vivisektioner, og har efterhaanden ydet store resultater.
— Om Buchners undersøgelse af enzymerne se ovenfor.
Se forøvrigtErnær ing, For døi else, Hjernen o.a.
Fysiologi, Planternes, se Plantefysiologi.
Fysiologisk kemi, den gren af videnskaben, som
studerer den levende organismes kemi. Se Fysiologi.
Fysiologisk laboratorium, et laboratorium, hvor
man studerer fysiologi (s. d.).
Fysio’logus, se Bestiarius.
Fysisk (græ.), grundet i naturen og dens love (f.
umulighed), legemlig (f. opdragelse), sanselig (f. kjærlighed).
Fysostigmïn, se Eser in.
Fiissli, Johann Heinrich (1742—1825), angliseret
Schweiz, maler, i England kaldt Henry Fuseli.
Uddannede sig i Zürich til prest, men maatte forlade byen
paa grund af en skandalaffære. Levede derpaa som
illustrator i Berlin, hvor han gjorde bekjendtskab med den
engelske gesandt, der opfordrede ham til at drage til
England, hvorhen han begav sig i 1763. Levede her som
huslærer, oversætter og novelleillustrator og malte et
billede, «Faraos drøm», som tiltrak sig Reynolds’
opmerk-somhed. Reiste efter dennes raad 1770 til Italien, hvor
han kom under indflydelse af Winckelmann og Mengs.
Vendte 1799 tilbage til England. Som W. Blake maler
F. fantasier og visioner af en uhyggelig, spøgelsesagtig
karakter. Han er aandsbeslegtet med T. A. Holfmann.
Hans kunst har ogsaa betydelige maleriske kvaliteter. I
sine senere aar malte han væsentlig scener fra Miltons
og Shakespeares verker, men stadig af fantastisk
karakter. I Ta te-galleriet i London «Kvindeligt hoved», to
billeder af «Dronning Katharinas drøm» (Henrik VIII) og
«Ildkongen».
Fyt [fait], Jan (1611—61), flamsk maler og raderer.
Elev af Jan van den Berchs og senere af Frans Snyders.
Efter en studiereise i Frankrige (1633 — 34) og i Italien
(Genua) arbeidede han i Antwerpen. Udmerkede
jagtbilleder og stillebensstykker.
Fytodomätier, se Do mat i er.
Fytogëne (græ.) kaldes mineraler, som er opstaaet af
planter, t\ eks. stenkul.
Fyzabad, se F a i s a b a d.
Fiizes-Gyarmat, landskab i Ungarn, komitat Békés;
9012 indb. (1901).
Fz, se Forza.
F. Z. S., eng. forkortelse for fellow of Zoological
society (medlem af Zoologisk selskab).
knur — ® Knurren, Murren;
(kattens) Schnurren n — (e) growl,
snarl; (fig.) murmur, grumbling,
remonstrance — ® grondement;
(kats) ronron; (fig.) ogs. gronderie,
grognerie f, murmure m. k.haar
- ® Schnurrborste f, -haar n —
(e) whiskers pl - (f) (poil (m) de)
moustache f.
knurre — (t) knurren, murren;
(über etw.) brummen — (e) growl,
snarl ; (fig.) murmur, grumble —
® gronder; (kat) filer, ronronner;
(fig.) ogs. grogner, murmurer, être
mécontent.
knurren (t) knurre ; (om bjørn)
brumme; ski-ige (tarmer).
knurrepotte — (Jt) Brummbär
m — (§ grumbler, grumbletonian
— ® grondeur, grognon m.
Knurrhahn (g m, aarhane;
knur.
Knurrpogge ® m, (zool.) ulk.
knurrig d) knurrende,
brummende; grætten.
knuse — (î)zermalmen,
-schmettern, -drücken; -queischen; (fig.)
(das Herz) abstössen, brechen; (fig.)
ogs. vernichten - © crush, smash ;
break, (smaat) bruise — (^ écraser.
foudroyer, broyer, briser, casser ;
(fig.) anéantir; accabler, foudroyer.
knusk — (t) Zunder,
Feuerschwamm m — (g) spunk, German
tinder — (î) amadou m.
knusp(e)rig (t) sprød, som
knaser under tænderne.
Knust ® m, brødskalk,
knut — (t) Knute f - © knout
- (f) knout m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
