Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Führer ... - Ordbøgerne: K - knickerig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
knipetang—knit
Fylirt er en bergart med udmerket skifrigbed og
overveiende mørkegraa, grønlig eller mørkeblaa farve. Paa
brudfladen parallel skifrigheden h-ar den silke- eller
halvmetallisk glans. Den staar mellem lerskiferne og
glimmerskiferne og kaldes derfor ogsaa 1er
glimmerski f er. F. bestaar hovedsagelig af mikroskopisk smaa
skjæl af glimmer (muskovit) og klorit og smaa korn af
kvarts; hertil kommer korn af feldspat, turmalin, granat,
jernglans, magnetjern. Den kemiske sammensætning
viser stor uregelmæssighed ; kiselsyregehalten veksler
mellem 45 og 74 pet. F. er opstaaet ved omvandling af
lerskifer. Den er meget udbredt i jordens ældste
formationer, særlig i den øverste del af grundfjeldet. De
kambriske og siJuriske formationers bergarter i den
norske fjeldkjede er for en stor del omvandlet til f.
Fyllôdîe (bot.) kaldes eiendommelig omdannede blade,
hvor stilken fungerer som bladplade, medens den eg.
bladplade ofte er sterkt reduceret. F. er især udbredt
hos tørkeplanter, f. eks. hos australske akacier.
Fylloklädie (bot.), se Kladodie.
Fyllotaxî (bot.), bladstillingslære, se Bladstilling.
Fylogeni, fylogenese (af græ. phyle, siegt, og genesis,
oprindelse), betegnelse for de omdannelser, som
livsformerne efter descendensteorien (s. d.) har
gjennem-gaaet ned gjennem tiderne, eller m. a. o. for
organismernes afstamning og indbyrdes slegtskabsforhold, for
deres «naturlige system». F. bygger paa den
sammenlignende anatomi og embryologi, paa palæontologien og
paa dyre- og plantegeografien; af særlig betydning er
embryologien eller ontogenien (s. d.), idet man har fundet,
at den stadierække, som det enkelte individ under sin
udvikling fra egget til den færdige skikkelse gjennemgaar,
til en vis grad repræsenterer en gjentagelse af den
udvikling, som siegten, dets forfædre^ har gjennemløbet fra
de ældste tider af og til nutiden; ontologien er en kort
rekapitulation af fylogenien (den biogenetiske grundlov,
Haeckel).
Fyn, Danmarks næst største ø, 2990 km."^ med 249 000
indb. (1906). F. ligger mellem Kattegat, Storebelt,
Østersjøen og Lillebelt. Af fjorde haves Odensefjord,
Kjertemindefjord, Baaringvig, Hornebugt og
Nyborgfjord og af halvøer kan merkes Hindsholm, der ender
med Fynshoved, Helnæs, Horneland og Østerø med pynten
Knudshoved. F. er en frugtbar, skogrig og kuperet ø
og er i det hele vel bebygget. F. har 373 km. jernbane
og fra Odense b}^ til Odense aas munding er der gravet
en kanal for større skibe. F. har otte kjøbstæder med
tiis. 79 335 indb. og deles i Odense og Svendborg amter.
Fyndargaarde, se Huldre g aarde.
Fyne, Loch [låch fai’n], bugt i Skotland, en forgrening
af Firth of Clyde, strækker sig fra n. mod s , er 65 km.
lang, 3—8 km. bred. Længst inde i landet gaar den
mod n.ø. og kaldes Upper-Loch-F^nie.
Fünfkirchen, by i Ungarn, ung. navn Pécs, i
komi-tatet Baranya i hjørnet mellem Donau og Drau, 43 982
indb. (1900). Gammel by med mange gamle bygninger,
deriblandt en storartet romansk kirke fra det 12 aarh.,
som i en tid var muhammedansk moské, og nu er
restaureret. Mange fabriker og stor handel. Omkring byen
er der store stenkulgruber med over 3000 arbeidere.
Omegnen er vakker og er paafaldende rig paa kilder.
Fylli’t—Fyrisån
724
ckerei, Knickerigkeit f — @
stinginess — (f) lésinerie, ehieherie f.
knipetang – ® Kneif-,
Kneip-zang-e f - (e) pincers pl - ®
tenailles f pl.
knipsk se knibsk,
kniple — ® klöppeln - (e)
make lace - ® faire de la
dentelle, travailler au fuseau.
kniplinger - (t) Spitzen, Kan-
ten pl — @ lace — ® dentelles
f pl.
Knipp ® m, knips =
Knipp-chen n; sviregilde, lag.
knippe — (t) Bund, Bündel n
— @ bunch ; bundle ; truss (of hay );
ived) faggots pi — (f) botte f,
paquet; trousseau (de clefs); (ved)
fagot m.
knippel - (t) Knittel, Knüppel,
Fyr, se Fyrvæsen.
Fyrafgift, se Skibsafgift.
Fyraften el. fy r ab en, den tid om aftenen, da der
ikke arbeides, af plattysk fîrâvent, høitysk Feierabend,
egentlig aftenen før en helligdag.
Füred (Balaton-F.), badested i ungarsk komitat Zala,
ved Plattensjøs nordbred; 1809 magyariske indb. (1900).
Jern- og kulsyreholdige kilder, hvis vand drikkes. Yndet
sommerrekreationssted.
Fyresdal, herred i Bratsberg amt paa grænsen mod
Nedenes, 1253.18 km.-^ med 1810 indb ; 1.63 pr. km."
Herredet, der svarer til F. prestegjeld med Moland og
Veum sogne, er et indlandsdistrikt omkring de store
indsjøer Fyresvand, Nesvand m. fl. i den sydvestjige del
af Telemarken. Fjeldene naar i n.v. i Eisteinijeldet
1192 m. og i øst i Rusfjeld 982 m. Inden herredet er
der ialt 438 større og mindre vande med et samlet
fladeindhold af 144.9 km.’-, hvoraf 57.6 km.^ falder paa
Fyresvand. Af arealet opgives forøvrigt 11.6 km.^ at være
aker og eng, 550 km.^ skog (væsentlig furu). Fædrift
er af væsentlig betydning (telemarkskvæg) ; der er ét
meieri; havnegangene er ypperlige. Skogen, der eies af
indenbygds folk, er veksterlig. Fløtningsforholdene er
vanskelige. De mange vande er meget fiskerige, og
ferskvandsfiskeriet har derfor ogsaa en ikke ringe
betydning. Inden herredet er en del sag- og
mølle-brug. 1 den nordvestlige del af herredet er der flere
kobbergruber: Mosnap grube, Moberg grube m. fl.,
der hører til Aamdals kobberverk i Mo herred. Ved
den høitliggende gaard Slystøl har der tidligere (i det 16
aarh.) været et kobberverk, og der findes endnu gamle
tomter efter huse og kirke paa dette sted. F. har ingen
direkte veiforbindelse sydover med kystdistrikterne, mod
nord fører hovedvei til indsjøen Bandak og østover langs
Vraavand til Kviteseid. Mod vest fører flere fjeldveie
over til Valle og Bygland i Sætersdalen. F. sparebank,
oprettet 1899. Antagen formue 1908 3 987 680 kr.,
indtægt 429 245 kr.
Fyresvand (Fyresdalsvand), 57.6 km.’- stort vand i
Fyresdal herred, Telemarken. F., der har sin største
udstrækning, 26 km., i nord—syd, er 3.5 km. bredt. Det
ligger i en høide af 273 m. over havet og har en største
dybde paa 131 m. Kysterne er steile og spredt
bebygget. Ved nordenden, hvor Fyresdal kirke ligger, er
terrænet aabnere og venligere med tættere bebyggelse.
F. befares af dampskib. F. har afløb gjennem den ca.
11 km. lange Fyreselv, der falder i Nisser(Nid)elven
kort efter dennes udløb af Nisservand. Fyreselven, der
paa sit korte løb danner flere betydelige vandfald,
hvoriblandt nævnes Dynjanfoss (24 m.), Reinefoss (11 m.) m. fl.,
har et samlet nedslagsdistrikt paa 1028 km."- og
repræsenterer for tiden 2890 effektive hk., der ved udbygning
antages at ville kunne øges til 13 750 hk.
Fyrilogu, se Laje og S kaplag.
Fyrisån, Upplands største elv, optager vandet fra en
mængde smaasjøer, løber gjennem Uppland og falder
ud i Miliaren. F. hed i gammel tid Sala-ån. Omkring
F. ligger en slette, som sagaerne kalder Fyrisvoldene
(oldn. Fyrisvellir), og her var det, Rolv Krake
udstrøede guldet for at opholde sveakongen Adils og hans
mænd; derefter kalder islandske skalde guldet Fyris-
stock m — (ê) cudgel, bludgeon —
(D gros bâton, gourdin m.
knips — ® Schnippchen,
Knips-(chen) m (n) — (e) fillip — ®
chiquenaude f.
knipse — ® knipsen,
schnellen, schnalzen — @ snap one’s
fingers — (f) faire claquer les
doigts; donner une chiquenaude à.
knirke — ® knarren — @
creak, jar, (sne) crackle - ® crier
craquer; (vogn) gémir.
Knirps ® m, dverg, nurk, pus
ling.
knirpsig ® dvergagtig, diminu
tiv.
knirschen ® knirke; skjæn
(tænder).
knistern (t) knirke; knitre.
knit @ knyt(t)e, binde; strikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
