Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Furuheim ... - Ordbøgerne: K - Knechtelei ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
719
Kneiper-Knickerei
del fabrikdrift, hvoriblandt nævnes to dunkefabriker, en
stampe samt smørfabriken «Viking». F. sparebank ved F.
kirkested, oprettet 1858. Der er et hesteassuranceselskab
og en forsikringsindretning. Herredet staar i livlig
dampskibsforbindelse med Bergen. Antagen formue 1908
1 278 000 kr., indtægt 175 970 kr.
Fusel, se næste art.
Fuselolje bestaar af forskjellige alkoholer og
sammensatte æterarter, som opstaar ved den alm. alkoholgjæring
og findes i den raa sprit. Den skilles derfra ved
destillation, idet fuselens bestanddele har høiere kogepunkt end
alm. alkohol og derfor først destillerer over mod
slutningen. Fuselens beskaffenhed er meget vekslende efter
de forgjærede stoffes natur og gjæringens forløb. Af
poteter eller kornmæsk faaes en meget ildelugtende
fusel, som overveiende indeholder amylalkohol, men
desuden mange andre beslegtede forbindelser. Da imidlertid
disse ildelugtende alkoholer med forskjellige syrer
danner vellugtende ætere (frugtætere, s. d.), og amylalkoholen
ogsaa kan oksyderes til valeriansyre, som ligeledes bruges
til frugtæter, udgjør fuselen et meget værdifuldt raastof
for frugtæterfabrikerne og betales betydelig høiere end
selve spriten. Den ved drue- og frugtsafters forgjæring
dannede fusel adskiller sig sterkt fra ovennævnte ved
sin beliagelige lugt, som netop giver det gjærede
produkt en kjærkommen «bouquet». Ved
brændevinsde-stillation af saadanne gjærede vædsker opfanges fuselen
derfor med alkoholen (konjak). Om fremstilling af
naturlig og kunstig konjakolje, s. d.
Fusjiki, by i Japan, ved Tojamabugten paa v.-kysten
af Nippon, aaben havn siden 1889. Omtr. 20 000 indb.
Fusjimi, by i Japan, 10 km. s. f. Kioto, omtr. 22 000
indb. Her stod i 1868 en heftig strid mellem sjogunens
og keiserens tilhængere.
Fusijama, se Fujujama.
Fusina’to, Arnaido (1817 — 88), ital. digter, deltog i
frihedskrigen mod østerrigerne, som han tillige
bekjæm-pede i satiriske digte. Størst lykke gjorde han ved sine
humoristiske poemer, deriblandt «Un buon diavolo»
(spidsborgerskisse) og fremfor alle andre «Lo studente di
Padova» (skildring af ital. studenterliv). Populære blev
ogsaa hans romantiske ballader. Han viser sig i nogen
grad paavirket af Giusti. Hans anden hustru, E
r-minia Fuà F. (1834—76), jødinde, har udgivet «Versi
e fiori» med smukke patriotiske digte, derpaa andre
digtsamlinger, endvidere fortællinger af værd, desuden
pædagogiske skrifter (hun var skolebestyrerinde) og en
autobiografi.
Fuss, t. længdemaal indtil udgangen af 1871, forskjelligt
i de forskjellige stater og i forskjellige øiemed, saaledes
i Preussen 31.385, Bayern 29.186, Württemberg 28.649,
Sachsen 28.319, Østerrige 31.608, Hessen-Darmstadt
25.000, Baden 30.000 centimeter o. s. v.
Fust, Johann (d. 1466), borger i iMainz, stod i
forbindelse med bogtrykkerkunstens opfinder Gutenberg,
hvis trykkeri han overtog som dækning af gjæld.
Optræder senere som bogtrykker i kompani med sin
svigersøn Peter Schöffer.
Fusta, ca. 6 km. lang, vandrig elv i Vefsen herred,
Nordlands amt. F., der kommer fra det 10.9 km.’^ store
Fust vand (høide over havet 37 m.), danner flere vand-
Fusel—Fux
720
klemme (sko); opskjære (deiger
drikke, kymble.
Kneiper ® m, ranglefant.
Kneiperei (t) f, rangel,
kneise ~ (t) (empor)ragen ; (me
nakken) den Kopf hoch tragen, sic
brüsten - (e) strut, carry the bee
high — (g) se dresser; s’élever (ai
dessus de), dominer ; (med nakke
se rengorger, se pavaner.
knell (e) slag, klemt, skrald;
ligklokke, klokkeringning (ved
begravelse); ringe; klemte; skralde.
knetbar ® som kan knades,
eltes; blød.
kneten ® kna(de), elte ;
modellere.
knev(e)l — ® Knebel ; Klöpfel ;
(klokke-) ogs. Klöppel m — (e) gag ;
fald og stryk, hvoriblandt Forsmofossen, der
repræsenterer 105 effektive hk. F. falder i Vefsenfjorden straks
n. f. Mosjøen. Nedslagsdistrikt 538 km.^
Fustage [-a’se], fad eller tønde, hvori varer
forsendes; ogsaa fad eller tønde fyldt med varer.
Fustane’lla kaldes et vidt, folderigt skjørt, som rækker
fra livet til knærne. Det udgjør en del af den nygræ.
nationale mandsdragt.
Fustel de Coulanges [fystcél de kulâ’z], N u m a
Denis (1830—89), fr. historiker. 1861—70 professor i
Strassburg, derefter ved École normale i Paris, hvis
direktør han blev. Hans hovedverker er «La cité antique»
(1864) og især «Histoire des institutions politiques de
l’ancienne France» i 6 bd., hvori han paa grundlag af
romerske og franske kilder søgte at udrede lensvæsenets
forudsætninger og natur. F. er en af 19 aarh.s ypperste
historikere, omend utilstrækkelig bekjendt med
germanske kilder og sprog; hans skrifter er fuldendte
kunstverker, klare, fængslende og almeninteressiinte.
Fusti (ital.), godtgjørelse eller afkortning for de i en
vare forekommende fremmede og ubrugelige bestanddele,
saasom stilke, smaastene, blade, støv o. s. v., ogsaa for
det ubrugelige og ødelagte i en vare. Jfr. Godvegt og
Refakti.
Fusulina er en fossil foraminiferslegt, som findes i
stor mængde i den til kulformationen hørende f.-kalk.
Futa, La, pas over de etruskiske Apenniner i Italien,
prov. Firenze; 903 m. o. h. Gjennem dette fører den
gamle Via Cassia og den nye vei fra Bologna til Florens.
Futa Djalon, Vest-Afrika, et af gamle krystallinske
bergarter bestaaende skogrigt fjeldmassiv i Fransk Guinea,
hvorfra der flyder elve i alle retninger, Rio Grande,
Gambia, Senegal, Niger o. fl. Den største høide (v. f.
hovedstaden Timbo) er kun ca. 1200 m. Indbyggerne
(3 à 400 000, dels mandingo, dels fulbe) driver
jordbrug og bergverksdrift paa jern. Riget F. D. stiftedes i
begyndelsen af det 19 aarh. af fulbe, som beherskedes
af en almami, samtidig geistligt og verdsligt overhoved.
Denne sluttede 1881 venskab med Frankrige, som 1888
fik protektorat, 1896 det fulde herredømme over F. D.
Futil (fra lat.), ringe, ubetydelig; futilitet, lapperi,
ubetydelighed.
Futsjau (eng. Fuchau), by i Kina, hovedstad i prov.
Fukien, 30 km. fra mundingen af elven Minkiang, som
falder ud i Formosastrædet; over 600 000 indb. Byen
er omgivet af en stor mur, udenfor hvilken der ligger
store forstæder; paa elven er der en mængde huse paa
flaader. I en egen bydel med mur omkring bor der
10 000 mantsjuer og i en af forstæderne et par hundrede
europæere, Der er en del silke- og uldvarefabriker ;
handelen med udlandet er ikke liden, og skibsfarten er
noksaa betydelig. F. blev 1842 aabnet for europæerne.
I 1884 ødelagde en fransk flaade en del af byen og nogle
kinesiske krigsskibe, som laa i elven.
Futurum, fremtid (gram.); særlige former for det
fremtidige har verberne f. eks. i de romanske sprog,
medens de germanske sprog kun kan danne « fremtidsform »
ved brugen af hjælpeverber. De nordiske sprog bruger
ofte nutidsformen med fremtidsbetydning.
Fux, Johann Joseph (1660 — 1741), østerr. komponist,
overkapelmester ved hoflet i Wien, høit anseet som lærer
(klokke-) tongue, clapper - (g
bâillon; (klokke-) battant m.
knevle - ® knebeln - @ gag
— (g bâillonner.
knib(e) osv. se knip(e) osv.
knibsk — (t) schnippisch, spröde
— (e) prudish, coy, pert — (f) prude,
bégueule.
Knick (t) m, knæk ; revne,
spræk; hæk, hegn.
Knick(e)bein (t) n,
knækken-beiner.
knicken (t) knække.
Knicker ® m, knækparasol;
gnier(pind).
knickerbocker @ newyorker;
(pl) vide knæbukser.
Knickerei (t) f, kniperi,
gjer-righed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
