Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fritte ... - Ordbøgerne: K - kjødelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjøkken—kjøn
659
Frobisher—Frognersæteren
660
i Wien, fører for den sydtyske orgelskole, elev af
Fresco-baldi, hvis storslagne stil han hjemførte, ligesom han fra
Frankrige hjemførte den forsirede klaverstil. Samlinger
af toccataer, præludier, klaversuiter m. v.
Frobisher [frå’bisd], Sir Martin (omtr. 1535—94),
eng. sjøofficer og opdagelsesreisende; seilede 1576 afsted
med tre smaa skibe for at finde Nordvestpassagen. Han
opdagede den efter ham opkaldte F.-bugt i det s.ø.
af Baffinsland; denne bugt troede han var et sund. Han
bragte med hjem noget jord, som han mente var
guld-holdig, og derfor fik han af dronning Elisabeth ledelsen
af en ny ekspedition, som skulde opsøge guldlandet.
Han tog i besiddelse landstrækningen Meta incognita s. f.
F.-bugten og førte med hjem en last guldjord, som viste
sig at være værdiløs. I 1586 deltog han som viceadmiral
i Drakes togt til Vestindien, og i kampen mod den
«uoverviMdelige armada» udmerkede han sig. Han faldt
ved angrebet paa en fæstning nær Brest, som var besat
af spanierne.
Frode, flere konger i dansk sagnhistorie. En af dem
er Fred-F., Leirekongernes stamfader, en fredsæl og
lykkelig drot, eier af grottekvernen, som jettekvinderne
Fenja og Menja drager, og hvormed de tilslut maler
ulykken ned over ham. Han er i virkeligheden den
samme som F. Fredegod, Skjoldungeslegtens stamfader,
der sløv i sin ungdom vækkes af nordmanden Erik
Maalspake. [Litt.: A.Olrik, «Sakses oldhistorie» II (1894).]
Frogn, herred i Akershus amt, paa østsiden af
Kristianiafjorden omkring Drøbak; 84.71 km.^ med 2209
indb. (deraf 103 svenskfødte); 26.31 pr. km.^ Herredet,
der svarer til F. sogn under Drøbak prestegjeld, bestaar
dels af øer (5.8 km.^) og dels af fastland (78.9 km.^).
Af øerne nævnes særlig Kaholmen med fæstningen
Oscarsborg, Haaøen med befæstningsanlæg og Laagøen
med Solstrand bad længer nord i Kristianiafjorden. Af
arealet opgives 55 km.^ at være skog, 0.74 km.^
ferskvand. Kysten saavel mod Kristianiafjorden som mod
Bundefjorden er steil og sparsomt skogklædt. Herredets
indre er stort seet et plateau, der ligger paa en høide
af 80—120 m. Dyrkede flade partier veksler med lave
skogaaser. Ved en dyb og smal dalrevne i retning s.v.
til n.ø., mellem Hallangspollen ved Kristianiafjorden og
Kjøia ved Bundefjorden, er herredet delt i en n.v.-lig
og en s.ø.-lig del. Det høieste punkt er toppen af Haaøen
(230 m.). Den vigtigste næringsvei er jordbrug med
havebrug og frugtavl; der er flere garverier. Skogdrift
er heller ikke af ringe betydning. Der er adskillig
is-trafik og noget fiskeri; udbyttet af fiskerierne var i 1907
8890 kr. I Drøbaks nærmeste omegn og langs [-Kristiania-f]orden-] {+Kristiania-
f]orden+} er der adskillig villabebyggelse, og indtægten af
landliggere er af ikke uvæsentlig betydning. F.
sparebank, oprettet 1884. Antagen formue 1907 2 625 000 kr.,
indtægt 484 000 kr.
Frogner, tidligere herregaard i Aker sogn med en
skyld af ca. 63 skylddaler, med underliggende Briskeby,
Frognes, Lille Frogner, Heia, Terningbækken, Skillebæk,
Frognersæteren o. s. v. Tilhørte i 17 aarh. lagmand Niels
Toller og forblev i hans families eie til 1742. Senere
eiedes gaarden af generalmajor Hans Jacob Scheel,
Fredrik Glausson paa Bærums jernverk og slotsprest Bernt
Sverdrup. I 1790 kjøbte Bernt Anker gaarden for 39 000
Frogner hovedgaard.
(Fot. af O.Væring. )
rdlr., og nu begynder F.s glansperiode. Ham skyldes
den endnu bevarede standsmæssige bebyggelse, og i hans
tid førtes der paa F. et storslagent selskabsliv. Efter
hans død overtog hans brodersøn Morten Anker gaarden
for 80 000 rdlr., men maatte i 1830-aarene skille sig af
med den. Generalkonsul B. Wegner eiede derpaa F. til
1848, da han solgte den for 71 000 spd. til godseier F.
G. Gade, i hvis siegt gaarden blev, indtil den i 1896 gik
over til Kra. kommune for 750 000 kr. Store dele af
eiendommen var da forlængst solgt fra. Ved den store
udvidelse af byens grænser i 1878 kom selve F. og
dele af dens marker under byen. — I Kra.
kommunestyre kom i slutten af 1890-aarene planer op om paa
eiendommen at anlægge en sportsplads i stor stil for
byens ungdom og børn. I den anledning blev indkaldt
skotlænderen Mr. Whitton, som udarbeidede
fuldstændige planer for et saadant anlæg. Disse planer blev i
den paafølgende økonomiske nedgangsperiode for
kostbare at udføre.
Frognerkilen kaldes den lille havbugt (kile), der fra
Kristiania vestre havnebassin i n.v.-lig retning kiler sig
ind mellem Kristiania by og Bygdø.
Frognersæteren, kjendt vinter- og
sommerudflugtssted n.v. f. Kra., skyldes den tidligere eier Thos. J. Heftye
(s. d.), som her (og andetsteds) vakte interessen for Kra.s
vakre omgivelser. Stedet, der eies af Kra. kommune,
ligger vakkert i en mod syd heldende bakkeskraaning,
indrammet i granskog. Storartet udsigt over
Kristiania-dalen og fjorden. Foruden den egentlige
restaurations-bygning er der en sportshal (skihal), tre gamle
bjelkestuer (én fra Telemarken og to fra Hallingdal) og et noget
større hus, der indeholder en del norske
antikvitetsgjen-stande («Veiledning», ved Y. Nielsen, 1890).
Restaurations-bygningen ligger i en høide af 437 m. F., der opr. var
en sæter under Frogner gaard i Aker, var det første
udflugtssted (særlig for vintersport) paa høiderne n. f. Kra.
Den omliggende skog, Frogners æ terskogen (med
bautaer over Thos. J. Heftye og oberst Stang), tilhører Kra.
kommune. Til F. fører, foruden veien om Holmenkollen,
den gamle, smale, bakkede og krogede
Frognersæter-vei, der opr. var den eneste adkomstvei. Den benyttes nu
særlig om vinteren som akebakke. Fra Kra. kommer man
kjøkken — ® Küche f — ©
kitchen; (tillagning) cookery — (f)
cuisine f. k.have - (t) Küchen-,
Gemüsegarten m — (e) kitchen
(vegetable) garden — ©jardin (m)
potager, k.skriver — ®
Küchenschreiber m — @ kitchen-hunter,
mollycoddle — ® fouille-au-pot m.
kjøl — ® Kiel m - (e) keel
-® quille f. k.gang - (D Kiel-
gang m - © garboard strake —
(f) gabords m pl. k.hale - ®
kielholen - © (skib) careen : (straf)
keelhaul — ® abattre en carène,
caréner; (straf) caler, donner la
grande cale à. k.svin — (t)
Kielschwein, -schwinn n — © keelson
- (f) carlingue f. k.vand — ®
Kielwasser n — © wake — ®
sillage m.
kjøle — ® kühlen - © cool;
vent (his rage on) - ® refroidir,
rafraîchir; (vin) frapper: (dæmpe)
adoucir, apaiser, k.drik - ®
Kühltrank m — © cooler, cooling
draught — ® boisson (tisane f)
rafraîchissante.
kjølig — ® kühl - © cool;
(ubehagelig) chilly — ® frais,
fraîche; frisquet; (behagelig)
rafraîchissant; (fig.) froid, sec.
kjølighed — ® Kühle, Kühlung
f — © coolness — ® fraîcheur;
froideur f.
kjølne — ® kühl werden,
erkalten — © cool — ® se refroidir.
kjøn — ® Geschlecht n — ©
sex; (gram.) gender — ® sexe;
(gram.) genre m. kjønsdele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
