Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frihavn ... - Ordbøgerne: K - kjedsomhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
643
Frihedsberøvelse—Friis
644
kjendelse—kjep
da man i modsat fald vilde gjøre mennesker ansvarlige for
handlinger, hvis aarsager, saafremt man sad inde med
den fornødne viden, kunde forfølges tilbage til verdens
første begyndelse, og som individet derfor kun kan
betragtes som et (passivt) gjennemgangsled for. Ad
erfaringens vei vil den fuldstændige aarsagssammenhæng
paa sjælelivets omraade neppe nogensinde kunne
paa-vises, og der er derfor udsigt til, at striden mellem
determinister og indeterministei- vil bestaa, saalænge der
er en tilsvarende forskjel i opfattelsen af begrebet ansvar.
Frihedsberøvelse. Offentlig tjenestemand, som
foretager ulovlig fuldbyrdelse af frihedsstraf eller anden
ulovlig f., straffes efter straffelovens § 117 med fængsel
indtil 6 aar, under særdeles formildende omstændigheder
med bøder, tjenestens tab eller hefte indtil 2 aar. For
andre personer er straffen for ulovlig f. i almindelighed
fængsel indtil 5 aar (§ 223). At hensætte en anden i
trældom samt deltagelse i slavehandel straffes med fængsel
fra 5 aar indtil paa livstid (§ 225), uagtsom f. med
bøder eller med hefte eller fængsel indtil 3 maaneder(§226).
Frihedshuen, se Frygisk hue.
Frihedsstraf, som tidligere kjendtes i forskjellige
former, er efter straffeloven af 22 mai 1902 i almindelighed
indskrænket til to arter, fængsel og hefte. Hertil
kommer ifølge militære straffelov af 22 mai 1902 § 12
arrest og ifølge ansvarlighedsloven af 7 juli 1828 § 11,
12, 15 og 19 fæstningsarrest, hvorhos kan merkes
den i lov om løsgjængeri m. v. af 31 mai 1900
omhandlede anbringelse i tvangsarbeidshus. Fængsel
kan idømmes fra 21 dage til 15 aar (undtagelsesvis indtil
20 aar) eller paa livstid og medfører arbeidspligt.
Enten i dommen selv eller, med domfældtes samtykke,
ved fuldbyrdelsen kan fængselsstraf inden visse grænser
omsættes til skjærpet fængsel, enten paa vand og
brød (indtil 20 dage) eller med haardt natteleie (indtil
30 dage), saaledes at én dag af førstnævnte og to dage
af sidstnævnte sort fængsel svarer til tre dages alm.
fængsel. For livstidsfanger anvendes derhos særlig mørkt
fængsel og indsættelse i enrum (indtil 6 aar), § 20. Hvor
bødestraf idømmes, skal derhos fastsættes en subsidiær
fængselsstraf (fra 1 dag til 3 eller i visse tilfælde 4V2
maaned), saafremt boden ikke erlægges. — Om afsoning
af fængselsstraf se Fængselsvæsen. — Hefte, som
kan idømmes fra 21 dage til 2 aar, og hvoraf to dage
svarer til én dags fængsel, er navnlig tænkt anvendt,
hvor den strafbare handling ikke kan antages udsprunget
af et særlig uhæderligt motiv. Den, som er dømt til hefte,
kan med visse begrænsninger selv sørge for udstyret af
fangerummet og for sit underhold samt beskjæftige sig
med arbeide, som han selv skaffer sig. Hefte kan med
domfældtes samtykke omsættes til fængsel. — Arrest
ifølge den militære straffelov er enten husarrest (fra
1 til 30, undtagelsesvis 45 dage) eller vagtarrest (fra
1 til 60, undtagelsesvis 90 dage) og udholdes henholdsvis
i vedkommendes egen bolig og i militært arrestlokale
(undtagelsesvis i kreds- eller hjælpefængsel). Arrest
medfører som regel ikke arbeidspligt.— Fæstningsarrest,
der som nævnt i visse tilfælde er fastsat som straf i
ansvarlighedsloven for statsraadets, høiesterets, stortingets og
rigsrettens medlemmer, kan idømmes fra 3 maaneder til 5 aar.
— I nær sammenhæng med f. staar forvisning (s. d.).
Frihedstiden, perioden 1719—72 i Sveriges historie,
kaldt saaledes paa grund af stændernes magt over konge
og raad, en tid med skiftende partivælde af «hatter» og
«huer», begyndte med enevældets fald og afsluttede med
Gustaf Ill’s statskup 19 aug. 1772.
Frihedstræ (arbre de la liberté), plantet af jakobinerne
i Paris 1790 og i den følgende tid over hele Frankrige.
F. blev det symbolske midtpunkt for offentlige
republikanske fester; man hængte frihedshuen op paa det,
dansede omkring det o. s. v. Skikken overførtes fra de
Forenede stater, men er vistnok en udløber af den
urgamle skik at plante maitræ. Var ogsaa i brug 1848.
Friherre, opr. t. betegnelse for en stormand, der staar
umiddelbart under keiseren. Siden det samme som baron,
d. e. indehaver af den adelige rang, som følger næst efter
greve; i denne betydning alm. i Tyskland og Sverige.
Friholt, kort, rund bjelke, som hænger udenbords for at
tage imod stød, naar skibet lægger til bryggen (smig. Fender).
Friis «fra Land vi g», n. adelig siegt, der optraadte
ca. 1550 i det vestenfjeldske Norge, hvor siegten eiede
adskilligt jordegods. Den sank efterhaanden ned i
bondestand, og den sidste mand, Jesper Nicolaus F., døde
før midten af det 18 aarh. i stor fattigdom. Slegtens
mest kjendte mand er admiral Jesper F. til Landvig
(d. 1676), gift med Inger Andersdatter Normand af siegten
Vognsen. [Litt.: «Danmarks adels aarbog» (1886).]
Friis, flere d. adelsslegter, der nævnes fra 14 aarh.
Detre vigtigste kaldes efter vaabenet Tre-Egern-F. (uddød
1716), Skaktavl-F. (uddød 1727; fortsat i linjen
Beck-Friis) og Et-Egern-F. (uddød 1763). Medens de to første
tidlig naaede anseelse, kom Et-Egern-F. først i 17 aarh.
op i høiadelen med Mogens F.; dennes datterdattersøn
antog 1810 navnet Krag-Juel-Vind-F., hvilken linje
blomstrer endnu (se Frijs). — 1. Johan F. (1494—1570),
af Tre-Egern-F., kgl. kansler fra 1532, øvede som saadan
megen indflydelse hos regjeringen baade under Kristian
HI og Fredrik II, indlagde sig fortjeneste af videnskaben
som universitetskansler og ved at støtte mænd som
Vedel. — 2. Christian F. (1556—1616), til Borreby,
brodersøn af ovenn., udmerkede sig som Trondhjems
lensmand 1583—89 og blev 1596 kgl. kansler og medlem
af regjeringsraadet, brugtes under Kristian IV til mange
diplomatiske hverv og besad stor indflydelse paa kongen.
Nærede uvilje mod Tyge Brahe, hvis værd han ikke
forstod. — 3. Christian F. (1581—1639), til Kragerup, af
Skaktavl-F., deltog i Kalmarkrigen og blev kgl. kansler
1616, var 1629 med at afslutte Lübeckerfreden. F. var
en klog, human og høit dannet mand ; han støttede
digtere og videnskabsmænd (Arreboe, Pontanus) og var
i 1634 villig til at ophæve vornedskabet paa sine godser.
Gift med den kloge Mette Hardenberg. — 4. Mogens F.
(1623—75), af Et-Egern-F., blev 1664 amtmand i Norge,
1674 stiftsbefalingsmand i Aarhus, ophøiet til greve 1671,
oprettede grevskabet Frijsenborg i Jylland.
Friis, Aage (1870—), d. historiker. Magister 1896, dr.
phil. 1899, 1891—1900 ansat ved Universitetsbiblioteket.
Paa reiser i Tyskland 1897—1900 samlede han et stort og
betydningsfuldt materiale til siegten Bernstorffs historie
og har paa grundlag heraf skrevet sin disputats «A. P.
Bernstorff og O. H. Guldberg» (1899) og «Bernstorfferne og
Danmark» (I, 1903) samt udgivet «Bernstorffske papirer»
recognizable ; (merkbar) discernible,
perceptible ; (betydelig)
considerable; (let k.) conspicuous; (adv)
appreciably — (D (re)connaissable ;
sensible; apparent; (adv)
sensiblement, â vue d’œil.
kjendelse - ® Urteil,
Erkenntnis n. Entscheidung f — (e) award,
decision, finding, (jurys) verdict
-® jugement, arrêt m.
kjendemerke, kjendetegn —
(t) Kenn-, Merkzeichen, Merkmal n
— © characteristic, criterion — (f)
marque f (distinctive), signe m
(caractéristique); caractère
(distinc-tîf); indice; symptôme m.
kjendemerke, kjendetegne
— ® kennzeichnen — (ê)
distinguish, characterize — (g
caractériser.
kjender — (t) Kenner m — ©
connoisseur, (good) judge - (f)
connaisseur, juge m.
kj en din g se bekjendt.
kjendsel: drage k. paa —
(t) (etv»’.) wieder erkennen — ©
know, recognize; identify — ®
reconnaître.
kjendsgjerning - ® That-
sache f — © fact - ® fait m
(reconnu).
kjendskab — (t) Kenntnis
f-© acquaintance, familiarity (with),
knowledge (of) — ® connaissance f.
kjep - ® Stock, Stecken m
-© rod, Stick - (f) bâton m,
baguette f. kjephest — ®
Steckenpferd n, Liebhaberei f — © hobby
(-horse) — (f) épée (f) de chevet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
