Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fries ... - Ordbøgerne: K - kiss ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
637
Fries—Friesisk sprog og litteratur
638
afskediget 1824 fra posten i filosofi. F. bygger paa Kants
filosofi, men gaar ud over denne og kalder sit eget system
«anthropologismus», fordi han vil omforme hele Kants
filosofi til empirisk psykologi. Af hans verker kan nævnes
«Neue Kritik der Vernunft» (1807) og «System der
Metaphysik» (1824). F. har fundet mange tilhængere i
Tyskland, «F.S skole».
Fries, Karl Henrik August (1861—), f. i Stockh.,
en af den kristelige studenterbevægelses ledere, blev 1892
licentiat og doktor i filosofi ved Upsala universitet. 1888
havde han overtaget stillingen som sekretær for Kristelig
forening for unge man i Stockholm og for Forbundet
mellan Sveriges kristliga föreningar af unge man. Da
Verdens kristelige studenterforbund (s. d.) blev stiftet
1895, blev han dets formand. Som saadan har han taget
virksom del i dets arbeide og ledet dets møder (f. eks.
mødet i Tokio 1907). Han har skrevet og ovérsat flere
arbeider vedrørende det kristelige studenterarbeide.
Fries, Theodor (Tore) Magnus (1832—), sv.
botaniker, søn af E. M. F., blev 1857 docent i botanik ved Upsala
universitet, 1862 adjunkt i botanik og praktisk økonomi og
var fra 1877—99 prof. i samme fag. F. har foretaget mange
botaniske reiser foruden i sit eget land ogsaa i flere af
Europas lande, ligesom han har deltaget i arktiske ekspeditioner.
Saaledes var han i 1868 paa Spitsbergen og 1871 paa
Grønland, og i de to somre 1857 og 1864 besøgte han
Finmarken, hvilken reise han har beskrevet: «Om
Finmarkens natur och folk» (i «Svensk literaturtidskr.», 1865).
Fra opholdet i arktiske egne stammer et større antal
arbeider, som omhandler de fanerogame planter, men
især dog laverne, hvilke sidste planter han i det hele
taget viede sit hovedstudium, og over hvilke han har
skrevet betydelige afhandlinger. Fra den sidste tid (1903)
stammer hans store og berømte verk, som allerede i
1907 udkom i andet oplag under titelen «Linné.
Lefnads-teckning». Til Linnéfesten 1907 besørgede han nyt
oplag af Linnés «Glasses plantarum» (1906) og oversatte
hans «Flora lapponica» til svensk (1905).
Fries er et tykt, løst vævet, uldent stof, som er ruet
uden at være overskaaret, saa det er temmelig
lang-haaret. Det bruges til hestedækkener og sengetepper.
Friesen, Garl Sebastian von (1846—1905), sv.
skolemand og politiker, dr. phil. 1869, beklædte mange
offentlige hverv, blev 1896 rigsdagsmand og 1902
stats-raad. F. øvede stor personlig indflydelse paa sine elever,
var fremragende som taler og har skrevet bøger og
tidsskriftartikler om litteratur og pædagogiske emner.
Friesen, Richard, friherre von (1808—84), sachsisk
statsmand. Ansat i indenrigsministeriet gjorde han sig
bemerket under mairevolutionen 1849 og blev 6 mai s. a.
indenrigsminister. Som modstander af Beusts
antipreus-siske politik gik F. af 1852, men blev 1859 finansminister
og virkede efter 1866 for dannelsen af det Nordtyske
forbund, ligesom han 1870 straks tog parti for Preussen.
1871 — 76 var han førsteminister.
Friesen, Sixten Gabriel von (1847—), sv. skolemand
og politiker, broder af G. S. v. F. Fik 1884 sæde i andet
kammer, hvor han sluttede sig til de liberale, 1892 i
statsutskottet, blev s. a. statsrevisor og 1893 fuldmægtig
i rigsbanken. 1900 blev F. fører for det liberale
samlingsparti, virkede ivrig for udvidet stemmeret og satte
kiss-Kitzel
i mange henseender sit præg paa kammerets arbeide.
1901 medlem af forsvars utskottet. I juni 1905 gik F.
over i første kammer. Ogsaa i Stockholms
kommunalpolitik har han spillet en stor rolle og beklædt adskillige
tillidshverv. 1887 fik han saaledes plads blandt
hovedstadens stadsfuldmægtige, og 1904 valgtes han til
forsamlingens ordfører.
Frieser, et germansk folk, nær i siegt med angelsachser
(se Friesisk sprog). F. er Europas typiske marskfolk^
siden oldtiden i uafbrudt kamp mod havet, kjendt for sit
sterke retsliv og frihedssans. F.s historiske hjem er
marsklandet fra Zuidersjøen til Ems, d. e. Vestfriesland og
Groningen. Kun her kjender romerne dem. F.s og sachsers
fælles dialekt maa dog have strakt sig til Holsten og de
«sach-siske øer» (se Nordfrieser). — F. kuedes afDrusus under
Rom, tjente paa dets flaade, løsrev sig aar 28 e. Kr., bredte
sig i folkevandringen mod øst og vest, i marskerne til Elbens
og Scheldes udløb, vistnok paa fredelig vis; deltog sterkt i
koloniseringen paa slavisk grund i 11—12 aarh. Nord-f
(s. d.) bosattes som Danmarks undersaatter i [-Sønderj}^-land,-] {+Sønderj}^-
land,+} tidligst i 9 aarh. — 689 frarev frankeren Pipin f.s
konge Rêdbad landet v. f. Zuidersjøen. 775—785 kuede
Karl den store f. indtil Elben; i forbigaaende betvunget
af danske vikinger kom disse f. 888 under Tyskland. F.s
love, som Karl lod optegne, hævdede dog meget af det
gamle retsgrundlag. — De sydlige f. kristnedes i det 8
aarh. af St. Willibord og Liudger; de kom under bisperne
i Utrecht, Münster, Bremen. F. nær Rhinen
frankise-redes tidlig. De syv «sjølande» fra Zuidersjøen til Elben
fik i det 12 aarh. selvstyre under 12—16 dommere, med
forbundscentrum i Aurich om «Upstallsboom»
(høi-ting-træet). 1 13—16 aarh. kuedes sjølandene af hollandske
og tyske magthavere. Kun Østfriesland hævdede sig
længere; ved fyrsteættens uddøen 1744 kom det til
Preussen. — Nogenlunde kraftig lever f.s nationalitet nu kun
i Vestfriesland (se Friesisk sprog).
Friesiske øer [fris-], en lang rad med øer udenfor
Hollands og Tysklands nordsjøkyst, strækker sig fra
Helder i Holland til Fanø i Danmark. Øerne er en
tidligere kystrand, som er blevet ødelagt ved gjentagne
indbrud af havet i det 13—17 aarh., og de staar i
forbindelse med fastlandet ved «watterne», som er tørre
ved ebbetid. De deles i tre grupper, de Vest friesiske
øer udenfor Holland, deØstfriesiske øer udenfor
Tyskland indtil Wesermündingen, og de Nordfriesiske
øer langs kysten af Schleswig-Holstein.
Friesisk sprog og Htteratur. Friesisk, som hører til
den vestgermanske gruppe af de germanske sprog (s. d.)
og er nær besiegtet med engelsk, tales i følgende
hoveddialekter: 1. nordfriesisk paa Schleswigs vestkyst omtr.
fra Høier til Husum og paa Amrum, Föhr, Sild og
Helgoland; tidligere mere udbredt, mod nord til Tønder, mod
syd til Eiderstedt. 2. Østfriesisk i det saakaldte
Sæterland i Oldenburg og ifærd med at uddø paa øen
Wan-geroog. 3. Vestfriesisk i den hollandske provins
Vestfriesland og paa Terschelling og Schiermonnikoog. — De
ældste sprogmindesmerker, som gaar tilbage til det 13
aarh., er mest af retsligt indhold. Af
litteraturfrembringelser fra senere tid kan for det vestfriesiske omraade
nævnes digte af Jupiks (1603—66) og nogle lystspil fra
det 18 aarh. Blandt nyfriesiske forfattere er de mest
kiss © kys(se); pigekys, marengs,
k.-curl favorit, spytkrølle.
Kissen © n, pude. K.bezug
m, -bühre f, -Überzug m,
-ziehe f, pudevar.
kiste - ® Kiste f, Kasten m;
Lade Truhe f; (lig-) Sarg m — (g)
chest; (skibs-) locker; (lig-) coffin
— (f) caisse f, coffre m ; (lig )
cercueil m.
Kist(l)er,:Kistner®m,
kasse-fabrikant.
kit - ® Kitt m - © putty
-(f) mastic, ciment m.
kit © tine, (smør)laup ; spand ;
(fuldstændig) udrustning, (helt) sæt ;
forraad; stokfiol.
kitchen © kjøkken, k.-apple
madæble. k.-hunter
kjøkken-skriver. k.-range komfyr ^
kitchener. k.-stuff stegefedt.
kite © glente; (papir)drage ;
kjelderveksel ; (zool.) slet var.
k.-flier vekselrytter, k.-flying
vekselrytteri.
kith ©: k. and kin siegt og
Kitt ® m, kit.
kitte — ® (ver)kitten — ©
putty — (f) mastiquer, cimenter.
kittel — (t) Kittel m - ©
smock-frock, blouse - (f) blouse f, sarrau m.
kitten © katunge; kisle,
kittiwake © kry kje (en fugl),
kittle © kilden ; vidtløftig, bry-
Kitze ® f. hunkat, kjætte;
gjedekid = Kitz n.
Kitzel ® m, kildren ; kløe ; lyst.
K.husten m, krillehoste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
