Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredriksten ... - Ordbøgerne: K - Kaufmann ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
kavaleri—keep
stod for døren, gjenreistes palissaderne af Peder Olsen
Nordmand, som nu tillige byggede blokhuset Petersborg
mod Eskeviken, et blokhus ved broen samt, istedetfor
det gamle St. Petri, anlagde den Indre
Borgerskanse. De fleste ældre verker paa sydøstfronten
forfaldt efterhaanden, men Gamleporten blev dog atter
sat istand, ligesom Øglen, den nuværende Lunette,
blev opbygget af mur og forbundet med den nyanlagte
Underdragen og Øvre Ravelin med en palissaderet
indhegning, den senere PI a ce d’armes. Efter fredsslutningen
1679 begyndte en sterk byggeperiode, der varede til 1701.
Den indre fæstnings træverk forsvandt nu for størstedelen,
og de tømrede voldgange og batterier erstattedes af
kasematter eller doceringsmure og jordfyld ng. Øvre
Ravelin opbyggedes af mur og forsynedes med grav, den indre
og den ydre Kontreeskarpe (Redangen og de
Tetta u s k e verker). Donjon og Langelinje samt
Ydre Borgerskanse anlagdes, ligesaa Prins Fredriks
batteri (salutbatteriet). De detacherede forter
Gyldenløve, Stortaarnet (det gamle Pas paa) og Overberget
skriver sig ligeledes fra denne tid. I de sidste aar før
den store nordiske krig blev udenverkerne paa
nordøstfronten, Enveloppe n, udbedret og Øvre- og Ned
re-Te nalje anlagt mellem Dragen og Underkongen,
ligesom der opførtes en hel del bygninger i fæstningen og
dens udenverker. 1703 brændte blokhuset ved broen og
et senere opført blokhus paa «Kongens brygge»; det sidste
blev dog kort efter gjenopført, ligesom der før krigen
anlagdes et batteri paa bryggen og et ved kirken. Natten til
4 juli 1716 overfaldt Karl XII Borgerskansen og byen, idet
han fra sin leir i Berg sogn vadede over Tista nedenfor
Skaaningsfossen og med en kolonne overrumplede vagten
i Ydre Borgerskanse og derfra angreb Indre Borgerskanse,
medens en anden kolonne rykkede langs elven mod
Kirkeporten. Takket være Peder Golbjørnsens
bevogt-ningsanordninger blev ikke overraskelsen fuldstændig.
Anfaldet paa Borgerskansen afvistes, medens svenskerne
efter en hidsig kamp trængte ind i byen og tilsidst
tiltvang sig herredømmet her, hvor de dog blev
heftig beskudt saavel fra fæstningen under Hans Jacob
Bruns kommando som fra en defensionspram, som
byens borgere holdt besat ude paa havnen. Ud paa
eftermiddagen satte borgerne selv ild paa byen, da
fienden ikke lod sig fordrive paa anden maade, og kong
Karl maatte da med store tab rømme byen. I nov. 1718
kom han igjen og paabegyndte en regulær beleiring af
fæstningen, hvor nu oberstløitnant Barthold Nicolai
Lands-berg var kommandant. Angrebet rettedes mod
nordøstfronten. 8 dec. blev Gyldenløve stormet, efter først at
være brescheret. Beleiringsarbeidene fortsattes derefter
mod hoved fæstningen og var naaet frem til ca. 170 m. fra
Redangen, da Karl XII den 11 dec. 1718 (gammelstil 30 nov.)
kl. vel 9 om aftenen faldt i løbegravene, hvorefter
beleiringen blev hævet, og svenskerne forlod landet. — Efter 1720
opførtes ikke mange nye verker, men de gamle blev
udbedret og forsterket, hvorhos en flerhed af fæstningens
bygninger blev ombygget eller nyopført. Under krigen
1808—09 rettedes intet angreb paa fæstningen, men
saavel garnisonen som byens frivillige afdelinger deltog i
grænsevagt og kampe, særlig overfaldet ved Prestebakke
10 juni 1808. I 1814 blev F. beleiret af svenskerne
601 Fredrikshaldsvasdraget—Fredrikson 62
607
under generalmajor De Suremain fra 1—16 aug. Fra
3—15 blev saavel byen som fæstningen bombarderet, først
fra svenske kanonbaade ved Bratøen og Sauøen, senere
ogsaa fra mortere og kanoner paa Sauøen, samt fra et
batteri paa Glennehøiden. Natten til 16 aug. ankom
meddelelse om konventionen til Moss. Kommandanten,
generalmajor Ohme, havde vist megen fasthed og trods
mange vanskeligheder afvist enhver tanke om overgivelse,
men maatte nu ifølge en politisk statsakt og efter sin
konges ordre overlevere fæstningen til de svenske tropper.
1826 blev fæstningen som byen hjemsøgt af ildebrand,
hvorfor en flerhed af fæstningens nuværende bygninger
skriver sig fra senere tid. 1872 bestemtes, at F. ikke
skulde fortifikatorisk vedligeholdes. Ved dette aarh.s
begyndelse blev fæstningen tildels moderniseret og
forsynet med nyt skyts, men er ifølge Karlstadkonventionen
af 1905 atter nedlagt som krigsfæstning. Foreningen
«Haldens minder» har i de senere aar reist flere
mindestene paa fæstningen og i dens omgivelser. (Se planche
Kart over Fredrikshalds omegn.) [Litt.: B. M.
Schnitler, «F. i beleiringen 1814» (Kra. 1826); N.W. Brock,
«Bidrag til beskrivelse over F.s beleiring 1814» (Kra. 1844);
H.P. S. Krag, «Frederikshaids krigshist.» (3 opl.,
Fredriks-hald 1893); G. O. Munthe, «Frederikshaid og
Frederiksstens historie indtil 1720» (Kra. 1906).]
Fredriksværn, herred i Jarlsberg og Larviks amt
paa vestsiden af Larviksfjorden, straks s. f. Larvik; 966
indb. (1900), hvoraf 36 var svenskfødte. Herredet, der
bestaar af strandstedet Staværn med det nu nedlagte
marine verft F., svarer til F. prestegjeld og sogn og har
et fladeindhold paa 1.96 km.’’^ Staværn med sin lille,
men gode og bekvemt beliggende havn befæstedes i
slutten af det 17 aarh. I 1750 anlagdes paa sydsiden
af havnen F. verft, der fra 1814 og indtil midten af
forrige aarh. var den norske flaades hovedstation. Efter
anlægget af verftet fik stedet øget betydning og voksede hurtig.
Der anlagdes en række batterier mod sjøen og blokhuse til
beskyttelse mod landsiden. I 1845 havde F. med Staværn
2214 indb., hvoraf 938 falder paa det egentlige F. F.
har aldrig havt rettigheder som lade- og losseplads eller
toldsted, men som flaadens hovedstation og som sæde
for sjøkrigsskolen spillede stedet i første halvdel af
forrige aarh. en vis rolle. Postgangen mellem Danmark
(Jylland) og Norge gik ogsaa fra først af (1821) over
F. Da havnen viste sig for liden til orlogshavn opgaves
imidlertid stedet som marinens hovedstation, og verftet
nedlagdes ved midten af forrige aarh. Noget senere (i
1864) flyttedes ogsaa sjøkrigsskolen til den nye
marinestation paa Horten. Herved aftog stedets betydning.
Verftet er nu helt nedlagt, og de gamle fæstningsverker har
ingen betydning som saadanne. For tiden benyttes en
del af de gjenstaaende bygninger som kasernerum m. v.
for landkadetterne, der siden 1896 har havt sin
sommerleir i F. Udenfor denne sommertid ligger det egentlige
F. øde og forladt. Ved sin beliggenhed ud mod havet,
sine udmerkede sjøbad og sit friske havklima er
Staværn (F.) et yndet sommeropholdssted, væsentlig for
kristianiafolk. Foruden kirken er der af vigtigere
bygninger bl. a. en folkeskole, et apotek, flere hoteller m. v.
F. har egen sparebank, oprettet i 1841, og et meieri. Den
vigtigste næringsvei er skibsfart med skibsrederi og fiskeri.
k.mæssig — (t) kavaliermassig —
@ gentlemanlike, gentlemanly —
® cavalier; (adv) cavalièrement.
kavaleri — (t) Kavallerie f —
© cavalry, horse — (f) cavalerie f.
kavalerist — (t) Kavallerist m
— (ê) trooper, horseman,
horse-soldier — (£) cavalier m.
kave se mase.
kavere se kautionere.
kaviar — ® Kaviar m ~ ©
caviar(e) — (f) caviar m.
kavring — (t) Zwieback m —
@ rask, cracker, biscuit - (?)
biscuit m; galette f.
Kebse ® f, frille = Kebsfrau
f, -weib n Kebsehe f,
konkubinat. Kebskind n, uegte barn.
keck ® fripostig, freidig, fræk;
kjæk, dristig.
keckle © (sjøudtr.) vule (med
gammelt taugverk).
kecklich (t) adv til keck,
kedge ©varpanker; varpe (ved
hjælp af anker).
keel © kjøl; kulpram; kegle;
kjølekar.
keelage © havnepenge,
keeler © pram-mand.
keelhaul © kjølhale (som straf).
keelson © kjølsvin.
keen © skarp, hvas; bidende;
levende (fornemmelse af).
keep © (be-, fast-, op-, over-,
under-, høitidelig-)holde ;
(op)be-vare; lade vente; holde sig (ogs.
om fødevarer); holde til, bo;
tilstand, kondition; (under)hold;
slotsfængsel, fangetaarn. k. in
(tilbage)holde; holde i tømme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
