Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredrik ... - Ordbøgerne: K - kastagnet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
601 Fredrikshaldsvasdraget—Fredrikson 51
51
Keiser Fredrik III.
(Efter fot. af Reichard og Lindner, Berlii
kræft i strubehovedet ; et
ophold i Italien var
forgjæves, dødssyg overtog
han regjeringen, men
døde s. a. uden at have
kunnet vise sine
politiske planer. Han har
iøvrigt neppe ønsket at
fjerne Bismarck. Hans
dagbøger udkom 1888 og
1901. [Litt.: Freytag, « Der
Kronprinz und die
deutsche Kaiserkrone» (6 opl.
1889); «Briefe, Reden
und Erlasse», udgivet af
Schuster (1907).]
Fredrik Karl
Nikolaus (1828—85), prins af
Preussen, var 1848 ansat
i general Wrangels stab og
deltog i slaget ved Slesvig.
1864 ledede han det
mislykkede angreb mod Mysunde, stormen paa Dybbøl og
overgangen til Als. 1866 kommanderede han den ene preus. hær
i Böhmen og deltog i slaget ved Königgrätz. 1870—71
var han i spidsen for anden tyske armé, fastholdt general
Bazaine ved Mars-la-Tour—Vionville, deltog ved Gravelotte
—St. Privat og ledede cerneringen af Metz. Efter dettes fald
beordredes han mod Loirearméen og seirede ved Orléans
og Le Mans. Efter Metz’ kapitulation blev han
general-feltmarskalk og efter krigen generalinspektør for rytteriet.
Fredrik, kurfyrster af Sachsen. 1. F. I, den
stridbare (1369—1428), kurfyrste 1382, regjerede, efter at have
arvet sine brødre, over den østlige del af Sachsen, deltog i
den sydtyske bykrig, laa i krig med keiser Wenzel, modtog
de fra Prag fordrevne studenter og lagde grunden til
universitet i Leipzig 1409. Under hussiterkrigen støttede
han keiser Sigismund og belønnedes derfor 1423 med
kurværdigheden; var uheldig i kampen mod hussiterne,
som tilføiede ham to store nederlag. — 2. F. II, den
sagtmodige (1411—1464), fulgte 1428 faderen som
kurfyrste, regjerede sammen med sine yngre brødre; sluttede
fred med hussiterne, støttede keiser Albrecht og F. III
og forøgede sine besiddelser. Da hans lensmand Kunz
von Kaufungen mente sig forurettet, hevnede han sig
ved at bortføre F.s sønner Ernst og Albert; men
prinserne blev befriet og Kunz henrettet. — 3. F. III, den
vise (1463—1525), søn af kurfyrst Ernst, blev 1486
kurfyrste efter faderen, nød stor anseelse i riget og
udnævntes efter keiser Maximilians død 1519 til rigsvikar,
afslog keiserkronen og støttede Karl V’s valg. Oprettede
1502 universitetet i Wittenberg, hvor Luther blev lærer.
Mest kjendt er F. som Luthers beskytter, skjønt han
selv var ivrig katolik.
Fredrik August, konger af Sachsen. 1. F. A. I (1750—
1827), kurfyrste af Sachsen 1763—1806, konge af Sachsen
1806—27, arbeidede paa at ophjælpe sit af syvaarskrigen
medtagne land, sluttede sig efter slaget ved Jena til
Frankrige og tiltraadte Rhinforbundet. Samtidig antog
han kongetitelen. F. A. var Napoleons trofaste
forbundsfælle og fik til belønning hertugdømmet Warschau. Han
kastagnet—kaste
vedblev at være tro mod Frankrige ogsaa efter toget til
Rusland. Under slaget ved Leipzig var han i Leipzig
og blev efter slaget ført som fange til Berlin.
Wienerkongressen gav halvdelen af hans land til Preussen. —
2. F. A. II (1797—1854), konge af Sachsen 1836—54,
brodersøn af foreg., blev 1830 kong Antons medregent,
var noksaa liberal, til han 1849 som følge af opstand i
Dresden maatte paakalde Preussens hjælp. Derefter gav
han sig reaktionen i vold. Døde som følge af en ulykke paa
en kjøretur. — 3. F. A. III (1865—), søn af kong Georg af
Sachsen, blev konge 1904 ved faderens død, er chef for
det 12te preus. armékorps, egtede 1891 prinsesse Louise
af Toskana, som fødte ham fem børn, men derefter
indlod sig i et kjærlighedsforhold til børnenes sproglærer,
belgieren Giron, og blev skilt fra F. A. feb. 1903. Mai
s. a. fødte hun, der havde faaet titelen hertuginde af
Montignoso, en datter Pia Monica, som af F. A.
aner-kjendtes som legitim og opdrages i Dresden.
Fredrik August I og II, kurfyrster af Sachsen og
konger af Polen, se August II og III, kurfyrster af Sachsen.
Fredrik V (1596—1632), kurfyrste af Pfalz, søn af
Fredrik IV, besteg tronen 1610, under formynderskab til
1614. F. var fører for den protestantiske union; men
ødsel og uselvstændig var han ikke denne stilling voksen.
Da böhmerne 1618 havde gjort oprør mod keiseren,
tilbød de efter Matthias’ død 1619 Böhmens krone til F.
Tilskyndet af sin hustru, den skjønne Elisabeth (s. d.), og
i haab om hjælp fra sin svigerfader, kong Jakob af
England, modtog F. den tilbudte krone. Han kom til
Böhmen, men istedetfor at ruste sig af al magt, tilbragte
han vinteren med ødsle fester i Prag. Slaget paa det
Hvide bjerg 1620 gjorde ende paa hans kongedømme.
Han blev erklæret i rigets akt, berøvet Pfalz og maatte
leve i Haag af engelsk understøttelse. Efter svenskernes
seire kom han en kort tid til Tyskland, men døde kort
efter Gustaf Adolfs fald ved Lützen.
Fredrik I, Vilhelm Ludvig (1826—1907),
storhertug af Baden. Regent 1852, storhertug 1858. 1856
gift med den preus. konge Vilhelm I’s datter Louise
støttede han Preussen under striden med Østerrige og
deltog kun nødtvungen og uden kraft i krigen 1866 paa
østerrigsk side. 1871 havde han væsentlig del i
keiserdømmets oprettelse. Politisk var han uforanderlig
liberalkonstitutionel og regjerede i antiklerikal aand. Han var
meget populær i Tyskland.
Fredrik Vilhelm (1771—1815), hertug af
Braun-schv^eig og Lüneburg, kom tidlig i preus. tjeneste, hvor
han allerede i krigen mod Frankrige 1792 fik leilighed
til at udmerke sig. Deltog som general i felttoget 1806
og fangedes sammen med Blücher. 1809 sluttede han
sig til østerrigerne, og efter slaget ved Wagram slog han
sig igjennem for at naa Nordsjøen og føre sine tropper
til England, hvilken dristige plan ogsaa lykkedes. Efter
slaget ved Leipzig tiltraadte han regjeringen i
Braunschweig. 1815 kjæmpede han paany mod Napoleon og
faldt ved Quatrebas.
Fredrik II (1633—1708), landgreve af Hessen-Homburg
1681—1708, kom i svensk tjeneste under Karl X Gustaf,
deltog i toget mod Danmark 1657 og mistede det ene
ben under beleiringen af Kbh. Tjente senere under den
store kurfyrste og deltog i slaget ved Fehrbellin 1675,
(a) toss (of the head); (give sig i
k. med) engage, encounter, tackle,
assail; (noget) grapple with — (f)
jet. coup ; mouvement subit ;
hochement m (de tête); (give sig i k. med)
aborder; s’attaquer à.
kastagnet — ® Kastagnette f
— (g) Castanet — ® castagnette f.
kastanje — ® Kastanie f —
© chestnut — (f) châtaigne f.
marron m. k.brun — (t)
kastanienbraun — © auburn,
chestnut — (g (brun-)châtain.
kaste - (t) werfen ; (k. af sig,
fig.) eintragen; (k. op) sich
übergeben, sich erbrechen; (k. sig over)
ogs. sich (auf etw.) legen - ©
throw, cast; (i veiret) toss; turn
(one out of doors); (k. af sig, flg.)
yield; (paa sig) fling on (one’s
clothes); (k. op) throw up, vomit;
(k. sig over) apply (devote) one’s
self to — (D jeter, lancer; (k. lod)
tirer au sort ; (k. af sig, fig )
rapporter, rendre; (k. op) vomir; (k.
sig over, flg.) se lancer, s’enfoncer
(dans une étude), k.bold - ®
Spielball m — © hand-ball; (the)
sport (of fortune) - (f) balle f;
(flg.) jouet m. k.skovl - ® Wurf-
schaufel f — © winnowing shovel
— ® pelle f (à vanner). k.spyd
— ® Wurfspiess, -speer m — ©
javelin — ©javelot m. k.vaaben
- ® Wurfgeschoss n - © missile
- ® arme (f) de jet. k.vind —
(t) Slosswind, Windstoss m - ©
puff (sudden gust) of wind,
eddy-wind, flaw, white squall — (D coup
(m) de vent, rafale f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
