Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredrik ... - Ordbøgerne: K - Kartusche ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
601 Fredrikshaldsvasdraget—Fredrikson
594
Kartusche—kaskelot
1220. Opvokset i en arabisk-italiensk blandingskultur
stod han Tyskland fjern. Paa Sicilien, hvor han i
regelen boede, skabte han en sterk militær- og embedsstat,
hvis bygning i mangt og meget var ganske moderne; i
Tyskland svækkede han keisermagten ved at give
fyrsterne vidtgaaende rettigheder. Ligevegten fra F. l’s tid
viste det sig umulig at bevare; med pavemagten laa F.
i stadig strid; banlyst foretog han det femte korstog
1228 og slog 1237 de paven nærstaaende lombarder ved
Cortenuova; men keiserens del i bispevalget mindskedes,
og 1245 erklærede Innocens IV F. for afsat. Han døde
i kamp med tyske oprørere. Glimrende begavet og
merkelig sammensat blendede F. samtid og eftertid.
Arabisk lærdom og orientalsk livsnydelse prægede ham
og hans hof; som ateist og selvhersker peger han vidt
ud over middelalderen. Han var en stor statsmand,
men den dobbelte opgave at hævde imperiet og holde
Tyskland sammen var uløselig, især for en ikke-tysker.
Efter F. fulgte den store opløsning. [Litt.: som ovenfor,
samt Winkelmann, «Kaiser F. II», I—II, 1889—97]. —
3. F. Ill, se Fredrik IV, t. konge.
Fredrik, tyske konger. 1. F. 111, den smukke (1286
—1330), søn af Albrecht I af Habsburg, valgtes til tysk
konge 1314 efter Henrik VII’s død. Et modparti valgte
dog hans fætter Ludvig af Bayern, der efter lang kamp
slog F. paa Ampfinger hede ved Mühldorf 1322; F. blev
fanget, men løsladt efter forliget i Trausnitz 1325. Da
hans siegt ikke vilde anerkjende dette, vendte F. efter
givet løfte tilbage til fængslet, blev ved forlig i München
s. a. Ludvigs medregent, men trak sig snart ud af
regjeringen. En brav og tapper, men svag mand. — 2. F. IV,
som keiser III (1415 — 93), var Habsburger og valgtes 1440
til tysk konge; keiser 1452. Træg og uvirksom, uden
talent og interesse for regjeringen. Syslede med alkj^mi
og frugtavl og forsømte riget. 1445—48 forspildte han
ved flere forlig med paven frugterne af Baselerkoncilet
(Æneas Sylvius). Ungarn og Böhmen skiltes fra hans
hus; Tyskland kom i opløsning, og 1486 tvang fyrsterne
ham til at tage sønnen Maximilian til medregent. Hans
tid var keiserdømmets
usleste, men hans stolte
monogram A. E. 1. O. U.
(s. d.) blev til sandhed ved
Maximilians burgundiske
egteskab 1477, der
grundlagde Habsburg-Østerri-ges magt,
FredrikVilhelni,den
store (1620—88),
kurfyrste af Brandenburg
1640 efter faderen Georg
Vilhelm. Uddannet ved
fire aars ophold • i
Holland satte han sig som
maal at samle og afrunde
sit tredelte rige
(Øst-Preussen, Brandenburg,
Kleve) og skabe et sterkt
monarki. I 1648 vandt
han Bagpommern, 1660
løstes Øst-Preussen fra
polsk lenshøihed; derimod hindrede Frankrige 1679 hans
erobring af det svenske Forpommern (seieren ved
Fehr-bellin 1675). Hans rent dynastiske politik svingede
mellem Frankrige og Østerrige, indirekte stj^rkede den
det evangeliske Tyskland. Indadtil kuede han adelen,
reformerede skatterne, skabte en sterk hær, ophjalp
næringslivet ved postvæsen og kanaler, indkaldte franske
hugenotter. Byggede en flaade og begyndte kolonisationer.
Stor som regent, feltherre og diplomat grundlagde han
den preus. stat. [Litt.: Erdmannsdörffer, «Deutsche
Geschichte 1648—1740»; Philippson, «Der grosse Kurfürst».]
Fredrik, preus.
konger. 1. F. 1 (1657—1713),
kurfyrste af Brandenburg
(som F. HI) 1688 efter
faderen F. Vilhelm. Hans
politik gik ud paa at
op-naa kongekronen, og for
at vinde Østerrige herfor
forsømte han sit lands
interesser i den nordiske
krig og deltog uden
udbytte i den spanske
arvefølgekrig. Ødsel,
glimre-syg, uden politisk talent.
Støttede kunst og
videnskab og øgede hæren.
[Litt. : Erdmannsdörffer,
«Deutsche Geschichte 1648
1740», I—H, 1892—93.]
— 2. F. Vilhelm I (1688
—1740), konge 1713—
40, søn af F. I og hans
efterfølger 1713. Modsat
faderen tarvelig, brutal og udannet, men bn mægtig
arbeidskraft og fremragende organisator. Han fordoblede
hæren og skabte et faglig uddannet officerskorps; kjendt
er hans forkjærlighed for kjæmpegardister. 1720 vandt
han det svenske Forpommern, men førte siden en forsigtig,
afbøiende politik. I det indre afgjørende reformer; han
skabte det preus. bureaukrati, underbyggede enevældet,
ophjalp landbrug og industri. Sønnen F. (II) ansaa han
for degenereret og behandlede ham en tid med raa
grusomhed, men hans ihærdige arbeide lagde militært og
finansielt grunden til F. II’s senere storhed. [Litt.: som
ovenfor.] — 3. F. II, den store (1712—86), konge 1740
—86, søn af ovenn., der ved prygl og tvang vilde gjøre
ham til et billede af sig selv: en from, sparsom soldat.
F. lignede sin fint dannede moder, Sofie Dorothea af
Hannover, datter af Georg I af England. Han var
livslysten, læste fr. litteratur og spillede fløite. Faderens
mishandlinger førte til et flugtforsøg og to aars fængsel paa
Küstrin, hvor han lærte praktisk statsret. Efter sit egteskab
boede han derpaa fire aar paa slottet Bheinsberg og førte
hof med skjønaander og filosofer, læste fransk, skrev vers
og vekslede breve bl. a. med Voltaire. Han tilegnede sig
rig kultur, men samtidig fødtes lyst og kald til
regjeringen; politikeren og soldaten i ham vaagnede. Faderen
døde med tro paa hans evner. Som konge kastede han
straks Preussen ind i politiken; han kjendte dets styrke,
hans diplomater «talte Ludvig XlV’s sprog». Da Karl VI
Fredrik I.
(Efter voksmedaljon i Kgl. museum,
Berlin.)
Fredrik Vilhelm, den store,
(Efter maleri af Govaert Flinck.)
Kartusche (t) f, patron; sirlig
indfatning.
karus — ® Karausche f — ©
bastard carp — ® carassin m.
karusel - ® Karussel n - ©
roundabout, merry-go-round — ®
chevaux (m pl) de bois.
karve - ® kerben ;
(7.er)schnei-den - © cut, shred - ® couper
menu; hacher; tailler, k.stok -
(t) Kerbholz n, -stock m —
©nick-stick, tally - ® taille f,
karve (bot.) - (t) Kümmel m
— @ caraway(-seeds) — ® cumin
m. k.kaal (suppe) — (t)
Kümmelsuppe f - (e) caraway soup — (g
soupe (f) au cumin.
Karzer (t) m, fængsel.
Kaschelott ® m, kaskelot,
kaschemîr — (t) Kaschmir n
— (ê) cashmere — ® cachemire m.
Käse © m, ost; artiskokstol ;
blomkaal; øievædske, vaag, var.
K.blume f, hvidveis. K.bohrer
m, osteprøver. K.butter f, blød
ost. K.lab m, osteløbe, kjæse.
K.wasser n, myse, valle.
Kasel ® f, messehagel,
kasematte — (t) Kasematte f
— (e) & ® casemate f.
käsen (t) yste(s).
kaserne — ® Kaserne f — (e)
barrack(s), casern — ® caserne f.
kasernieren ® kasernere,
käsicht, käsig (t) ostagtig.
Kasino ® n. klub.
kaskade - ® Kaskade f - ©
& (D cascade f.
kaskelot — @ Pottwal,
Kaschelott m — @ & ® cachalot m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
