Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredrik ... - Ordbøgerne: K - karakteristik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kardinal Karlin
601
Fredrikshaldsvasdraget—Fredrikson
587
Fredrik IV.
(Efter maleri paa Rosenborg.)
var tilbøielig til lange
overveielser, men
manglede heller ikke vilje,
naar det gjaldt, og kunde
da finde djerve og
fængende ord. Efter 1660
trak han sig mere og
mere grublende ind i sig
selv. Fra 1643 gift med
den ærgjerrige og
pragt-elskende Sofie Amalie af
Braunschweig. [Litt.:
Fri-dericia, «Adelsvældens
sidste dage».] — 4. F. IV
(1671—1730), konge 1699
—1730, søn af Kristian
V. Fik en mangelfuld,
udpræget tysk opdragelse,
men viste sig som konge
arbeidsom og
pligtopfyldende. Mod det
faretruende forbund mellem
Sverige og Gottorp begyndte han krig 1700, men maatte
samme aar slutte fred i Travental. 1709 afviste han
Ludvig XlV’s tilbud om forbund og forenede sig med
Polen og Rusland mod det betrængte Sverige.
Forsøget paa at gjenerobre Skåne faldt uheldig ud; men
den dansknorske flaade kjæmpede heldig og ærefuldt
(Iver Huitfeldt, Peter Tordenskjold). Forgjæves angreb
Karl XII Norge. Han kunde ikke indtage Akershus og
faldt for Fredriksten 1718. Ved freden i Fredriksborg
1720 forblev vel baade Bohuslen og Skåne svensk, men
det svensk-gottorpske forbund sprængtes, F. blev herre
i Slesvig og lod sig aaret efter hylde som arveherre paa
Gottorp. Krigen havde bragt finanserne i en frygtelig
uorden, og da skatterne ikke vilde slaa til, solgte F. over
halvparten af de norske kirker til private; ogsaa resten
af det norske krongods blev solgt under ham. I Danmark
ophævede han vornedskabet (1702), men lod dog den i
1701 gjenoprettede landmilits virke som et slags
stavns-baand. Han oprettede almueskoler paa krongodset,
knyttede handelsforbindelse med Grønland og støttede Hans
Egede og Thomas v. Westens missionsvirksomhed. Under
F.s regjering skrev Holberg sine første komedier. For
aandslivet havde kongen dog liden interesse og ydede
det ikke megen støtte. Slesvigs fortyskelse blev ikke
hindret. Soldater udleiedes for høi sold til fremmede.
F. egtede 1695 Louise af Mecklenburg, men var hende
utro og lod sig, endnu medens hun levede, vie til
grevinde Viereck samt efter dennes død til Anna Sofie
Reventlow, hvem han senere kronede som dronning.
Disse forhold vakte uvilje i hans egen siegt og gjorde
hans sidste aar mørke. I folket var han afholdt for
sin jevne ligefremhed. [Litt. : E. Holm,
«Danmark-Norge 1720—1814», I (1891).] — 5. F. V (1723—66),
konge 1746—66, søn af Kristian VI. Han opdroges tysk,
men vandt tidlig stor folkeyndest ved mild venlighed og
vindende væsen. Samme egenskaber besad hans første
hustru, Louise af England (gift 1743, d.l751), mindre hans
anden, Juliane Marie af Braunschweig (gift 1752). Efter
sin tronbestigelse 1746 traadte F. i et ganske anderledes
Fredrik V.
(Efter maleri af Vigelius Erichsen.)
personligt forhold til
folket end faderen, og den
pietistiske aand forsvandt
fra hoffet, hvor der førtes
et muntert, men i
begyndelsen enkelt liv. F.s
evner var ikke store, og
hans del i regjeringen
ringe; men han havde
dygtige ministre som
Holstein, Thott, Bernstorff
og Schimmelmann, og
han var loyal og
paa-lidelig overfor dem; især
øvede dog hofmarskalk
A. Moltke en gavnlig
indflydelse paa ham.
Udadtil støttede Bernstorff sig
til vestmagterne; kun et
tilfælde afvergede dog
1762 den fra Rusland
truende fare. Mellem Norge
og Sverige kom det i 1751 til et grænseopgjør, hvorved de
finnedistrikter langs Kjølen, som før havde skattet baade
til den norske og svenske krone, blev delt. Kautokeino og
Karasjok blev helt norske. Indadtil tillodes fri drøftelse af
samfundsspørsmaal; handelen fremmedes ved oprettelse
af flere kompanier; industrien søgtes sterkt oparbeidet;
landboreformerne i Danmark forberedtes, Sorø akademi
gjenoprettedes, Holbergs komedier blev atter opført, og
Klopstock indkaldtes. Den lyse livsglæde hos F. slog
imidlertid efterhaanden over i karikatur; han blev
drikfældig, levede med simple fruentimmer og i vilde orgier;
i regjeringen indsneg sig slendrian, fordi der manglede
overledelse og kontrol; finanserne forfaldt og
nødvendiggjorde, meget mod F.s ønske, ekstraskatter, som vakte
urolighed blandt almuen, særlig i Norge («Strilekrigen»).
F. døde som et vrag, kun 43 aar gl. Men folket havde
ikke glemt den unge, milde fyrste, og sorgen var dyb.
[Litt.: E. Holm, «Danmark-Norges historie 1720—1814»,
III, 1897—98).] — 6. F. VI (1768—1839), konge i Norge
1808—14, i Danmark 1808—39, søn af Kristian VII og
Karoline Mathilde. Opdroges under Struensees styre
ud fra misforstaaede Rousseauske principer og fik 1773
i general Eickstedt en udannet og uvidende hofmester.
Disse misgreb tilligemed hans tilsidesatte stilling i
Guldbergs tid gjorde ham haard og indesluttet; han
havde en god forstand, men faa kundskaber; hans
hovedinteresse var militærvæsen. I kammerjunker Joh.
V. Bülow vandt han en verdensklog og hengiven ven;
i forening med ham og andre utilfredse lagde han
planen til at styrte Guldberg og udførte den 1784
personlig i statsraadet med stor fasthed og ro. Fra da
af ledede han regjeringen som kronprins, til han 1808
blev konge. 1784—97 var A. P. Bernstorff hans første
raadgiver, men i de store landboreformer 1786—99 tog
F. personlig stor del og vandt i disse aar yndest som en
sand borgerkonge. Forbudet mod at indføre korn til det
søndenfjeldske Norge fra andre lande end Danmark blev
nu endelig ophævet, og handelen paa Finmarken gaves
fri. Toldloven af 1797 afskaffede flere indførselsforbud
n, KardiaJgie f - © cardialgy,
heartburn — (g eardialgie f.
kardinal — (f) Kardinal m
-(e) cardinal — (f) cardinal m.
kardus se tobak,
karduspapir — ® Kardus-,
Packpapier n — @ packing paper,
brown-, cap-paper — (|) papier (m)
gris, papier d’emballage.
kardætske — ® Kardätsche f
— © grape-, case-, canister-shot
— d) boîte à balles; mitraille f.
kare se rode.
karessieren (t) kjærtegne,kjæle.
karet (stasvogn) — (t) Kutsche
f — © coaeli — (D carosse f.
Karfreitag (t) m, langfredag,
karfunkel — ® Karfunkel,
Karbunkel m - © carbuncle — ®
escarboucle f.
karg ® karrig, knipen ; knap.
kargen (t) være karrig, knipen.
Kargheit (t) f, karrighed ;
knaphed == Karglichkeit.
kärglich®karrig,sparsom,knap.
karikatur - ® Karikatur f
-© & (f) caricature f. k.tegner —
® Karikaturzeichner, Karikaturist
m - © caricaturist - ®
caricaturiste m.
karikere — (t) karikieren — ©
caricature, overdraw — (f)
caricaturer, faire la caricature de, charger.
kariol - (t) Karriol(e) n (f) — ©
carriole, (road) sulky — carriole f.
karl — ® Kerl — © man ;
lel-low — (D homme; garçon,
compagnon.
Karlin ® m, guldmvnt (20
kroner).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
