Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrige ... - Ordbøgerne: J - justesse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jut—jæksel
o23
Frankrige
548
maadige efterligninger af Michelangelo. Ogsaa i det
17 aarh. efterlignes italiensk kunst paa skjæbnesvanger
maade. Med undtagelse af indvandrede flamske
kunstnere som Philippe de Champaigne findes ingen betydelige
malere før under Ludvig XIV. Realistiske strømninger
betegnes da af radereren Jacques Gallot og de tre brødre
Le Nain, genremalere i hollandsk stil; Simon Vouet, en
italieniserende realist, efterligner Garravaggio. Ellers
er tidens smag for det idealiserende klassicistiske maleri
gjennemgaaende præget af hoffets teatralske pomp og
falske patos. Kunsten organiseres ved stiftelsen af
kunstakademiet (1648) og det franske akademi i Rom (1666).
Den ledende organisator er hofmaleren Le Brun
(Apollogalleriet i Louvre). Den akademiske retning tilhører
videre: Mignard, E. Le Sueur og Hyacinthe Rigaud.
Periodens betydeligste kunstnere er: Nicolas Poussin med
idealiserende, klassicistiske italienske landskaber i kjølig
stil, Claude Lorrain, der ved sine fremstillinger af
dags-tidernes skiftende belysninger gav det «heroiske» landskab
en egen charme og blev en forløber for den store
Turner og den moderne impressionisme. Med det 18 aarh.
indtræder en stilforandring. Den tidligere pomp og
høitidelighed afløses under regentskabet og Ludvig XV
af løssluppenhed og gratie. Rigtignok fortsætter ogsaa
den klassicistiske retning ubrudt (Goypel, Van Loo), men
der gjør sig et sterkt gjennembrud gjældende af fransk
aand mod det akademiske aag. Den melankolske
drømmer Antoine Watteau, aarh.s største kunstner, «de galante
festers maler», foreviger sin tid med potenseret charme i
sin glimrende, koloristiske malerkunst, der fortsætter
Rubens. Han fulgtes af talrige overfladiske efterlignere
(Pater, Låneret o. fl.). Den lunefulde, kokette rokokos
første repræsentant er den frugtbare og dekorativt
anlagte Boucher. Rokokoens aand fortsættes i Fragonard
og G. J. Natoir. Udmerkede portrætmalere er: Antoine
Pesne, J. M. Nattier, La Tour og J. E. Liotard (de to
sidste pastelmalere). Samtidig med encyklopædisternes
arbeide og borgerskabets fremgang vokser der frem en
realistisk borgerlig genre: den fortræffelige maler J. S.
Ghardin, paavirket af det hollandske genrebillede, og den
koket, sentimentale J. B. Greuze. Revolutionen gjorde
slut paa l’ancien régimes galante, gratiøse, saa egte franske
kunst. Klassicismens i tegningen korrekte, i farven tørre
og i det hele kjølige, akademiske kunst beherskede det
franske kunstliv under Davids strenge scepter til ca. 1820.
I hans spor fulgte talrige elever: Gérard, Gros, Girodet,
Guérin. De maleriske traditioner fra forrige aarh.
fortsættes dog af M.me Vigée-Lebrun, M.lle Gonstance Mayer,
Marguerite Gérard, M. Drolling o. a. Egne veie gaar
hverdagslivets skildrer M. Boilly og den romantiske,
malerisk saa betydelige Prud’hon med sin fine
clair-obscur-kunst. Fra ham fører gjennem Géricault en
forbindelseslinje til Delacroix, med hvem det maleriske
og farven igjen bryder frem til seier. Til den romantiske
skole, hvis stormester Delacroix er, hører: A. G. Decamps,
Dévéria, Isabey, Huet, F. Trutat, Th. Ghassériau, Tassaert
o. a. Den akademiske retning med dens betoning af
tegning og linje har samtidig sin leder i Ingres. Under
Ludvig Filips borgerrégime udjevnes kontrasterne til banal
middelmaadighed: H. Vernet, Delaroche. Den maleriske
og sociale opposition betegnes af kunstnere som Daumier.
Under det andet keiserdømme fik landskabsmaleriet
gjennem romantiken nyt liv. Impulserne udgik fra England
(Bonington, Gonstable), og en tilknytning gjordes hermed
til det hollandske landskabsmaleri. Denne
landskabs-kunst med sin fordybelse i naturstudiet, le paysage intime,
havde sit centrum i Fontainebleau (Barbizon-skolen):
Gorot, Rousseau, Dupré, Diaz, Daubigny, Millet. I
figur-maleriet er ved siden af Millet Gourbet den store realist.
Ingres’ klassicistiske traditioner fortsættes af Bouguerau,
Gabanel, Ghaplin o. a. En særstilling indtager Meissonier
med sine historiske billeder i minutiøs stil. Slagmalere er
E. Détaillé og A. de Neuville. Under republiken gaar
udviklingen stadig mer henimod naturalisme, ofte
paa-virket af spanske mestre som Ribera, Goya og Velasquez.
De spirer til friluftsmalen, som laa i engelsk
landskabsmaleri og hos romantikerne, brød derpaa seierrig igjennem
omkr. 1870. Den nye retning, impressionismen, bragte
(1870—1900) den franske malerkunst til en frodig
blomstring og vil utvilsomt blive regnet blandt en af
kunsthistoriens mest betydningsfulde perioder. I
impressionismen smelter romantikens stræben efter farve og pragt
sammen med realismens stræben efter karakter og
virkelighedsskildring. Den satte sig det dobbelte formaal
at give en sand skildring af verden og livet, og ved en
ny teknik at komme gjengivelsen af lysets og farvernes
intensitet og spil saa nær som muligt. Man malte naturen
i fuldt solskin med gjenstandenes konturer opløst i den
omgivende atmosfæres vibrerende slør og søgte at gjengive
sollysets og farvernes intensitet og flimren ved at sætte
farverne paa lærredet i rene, sidestillede flekker og
overlade blandingen til afstandsvirkningen paa øiet.
istedenfor et svække farvernes intensitet ved blanding
paa paletten. Impressionismens historiske datum er 1863,
da en gruppe yngre kunstnere negtede at udstille paa
Salonen og derfor aabnede den første «Salon des refusés».
Her fandtes bl. a. Manets «Frokost i det grønne». 1865
udstillede han paa Salonen «Olympia». Sit navn fik
bevægelsen af et solopgangsbillede af Monet,
«Impression» (1867). Impressionistiske malere er: Manet,
Monet, Renoir, Degas; Pissarro, van Gogh, Sisley, Gézanne,
Berthe Morisot, Miss Gassatt, Gaiellebotte, Lebourg,
Boudin; illustratorer paavirket af impressionismen :
Raf-faëlli, Forain, J. Ghéret, Steinlen, Legrand, Renouard,
Lepère, H. Rivière; nyimpressionister (pointillister):
Seu-rat, Signac, M. Denis, Rysselberghe, Bonnard, Vuillard,
Gaugin, Anquetin. En reaktion mod naturalismen
indtræder ca. 1890 under navn af symbolisme (idealisme,
mysticisme), der betoner det dekorative og det sjælelige,
subjektive indtryk. Denne retning mere eller mindre
nær staar: Puvis de Ghavannes, G. Moreau, E. Garrière,
F. Rops o.a. [Litt.: Baschet, «La peinture française»
(1907); R. Muther, «Ein Jahrhundert französischer Malerei»
(1901); A. Fontainas «Historie de la peinture française au
XlXme siècle» (1906); om impressionismen verker af G.
Mauclair (1904), Wynford Dewhurst (1904), Th. Duret
(1906), Meier Graefe (1907), Harry grev Kessler (1908).
— Skulptur. I den oldkristne og byzantinske periode
indskrænkede skulpturen sig væsentlig til smaaplastik
(elfenbensskjæreri, guldsmedkunst), i den romanske tid
optog den monumentale opgaver (kirkernes façade og
portalskulptur) og støttede sig til klassiske eller byzan-
jut © skyde (springe, stikke)
frem: fremspring.
jute - ® Jute(hanfJ f (m),
Chinahanf — (e) & ® jute m.
uter (î) sause (pibe),
uteux (D saftig,
utty © karnap, udbygning ; jeté,
ut-window © karnapvindu.
uvel - ® Juwel(e) n (f) — ©
jewel, gem - ® joyau, bijou m.
juveler — (t) Juwelier m — ©
jeweller — (f) joaillier, bijoutier m.
juvenile ©, juvénile ®
ungdoms-, ungdommelig.
juvénilité (?) f, juvenility ©
ungdommelighed.
juxtaposer (f), juxtaposit ©
sidestille, -ordne, sammenstille.
juxtaposition © & (f) f, side-,
sammenstilling, -ordning.
jyde — (t) Jüte, Jütländer m —
© Jute, Jutlander — (f) Jutlandais
m.
jy(d)sk - ® jüt(land)isch —©
JuUand(ish) — (g jutlandais, de
Jutland.
Jylland - ® Jütland n - ©
Jutland — (D le Jutland.
jæger — ® Jäger m — ©
sportsman, hunter — (f) chasseur
m. j.korps (mil.) — (t)
Kavalleriekorps n; die Dragoner — ©
light cavalry corps — (f) chœur,
corps (m) de chasseurs; cavaliers
m pl.
jætte — (t) Riese, Hüne m —
© giant — ® géant m. j.kvinde
- ® Riesin f - © giantess - ®
géante f.
jæksel — ® Backenzahn m —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
