Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrige ... - Ordbøgerne: J - juchoir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
judîcateur—juiverie
o23
Frankrige
536
til disse henimod 8 mill., som negtede at opgive sit
religionsstandpunkt), evangeliske (lutherske og reformerte)
til ca. 700 000, jøder 100 000. Den katolske kirke i F.
(uden Algeriet og kolonierne) har 17 erkebiskoper og 67
biskoper. Lutheranerne ledes af et konsistorium
(consistoire supérieure) og et direktoriat, de reformerte af et
administrativt raad (conseil central) i Paris. Det jødiske
religionsparti har ogsaa et ledende konsistorium. Efter
loven af 1901 maa religiøse foreninger have statens
autorisation, og munkeordeners autorisation kræver en
særskilt lov for hvert enkelt tilfælde. Virkningen heraf
har dels været at talrige foreninger og ordener er opløst,
dels at den lovgivende myndighed i de fleste tilfælde har
negtet autorisation. — Undervisnings væsen et fik sin
nuværende ordning 1808, og blandt den talrige mængde
senere love er de ældste under den tredje republik fra
1875, 1878 og 1879. De sidste love eller dekreter er af
1904 og 1905. Undervisningsministeren fører forsædet
i det øverste undervisningsraad (58 medlemmer), af hvilket
et udvalg udgjør en stadig fungerende komité. Under
ministeren sorterer generalinspektørerne for alle landets
skoler. F. (og Algeriet) er delt i 17 undervisningsdistrikter
(académies), hvert med en rektor i spidsen.
Folkeskoleundervisningen (Venseignement primaire) blev først ordnet
ved loven af 1833 og omordnet ved love af 1878 flg.
Staten har siden ofret store summer paa folkeskolevæsenet.
1881 blev folkeskolen en friskole, og 1882 blev
undervisningen tvungen for 6 —13 aars alderen. 1886 bestemtes,
at ingen lærer maatte være geistlig, og ved foreningsloven
af 1901 lukkedes en flerhed af skoler, som lededes af
saadanne. Der findes talrige fortsættelsesskoler og
aftenskoler. Af rekruterne kan henimod 6 pct. ikke læse og
skrive. Den høiere undervisning (Venseignement
secondaire) meddeles ved lycéer, som alle er statsskoler, eller
i de kommunale collèges eller i privatskoler.
Religionsundervisning meddeles udenfor den fælles skoletid. Før
var skolerne i stor udstrækning kostskoler (internater).
Modenheds-(afgangs-)eksamen, baccalauréat, altsaa
svarende til vor eksamen artium, aflægges for lærerne
ved et universitet (faculté), og godkjendt faar eleven
titelen bachelor (student). Lærere uddannes ved École
normale supérieure i Paris, lærerinder ved normalskolen
i Sèvres. Universiteterne (facultés) er enten juridiske
(13), medicinske (7), naturvidenskabelige {facultés des
sciences, 15) eller historisk-filosofiske (facultés des lettres,
15). Ved siden af statsfakulteterne (fakulteter inden
samme by kan sammensluttes til ét universitet) findes
frie fakulteter (hvoriblandt flere katolske). Talrige høiere
undervisningsanstalter (Collège de France oprettet 1530,
École libre des sciences politiques, polytekniske skoler,
landbrugsskoler, krigsskoler, handelsskoler o. a.). —
Retsvæsen. Laveste domstolstrin udgjøres af
fredsdommerne, én i hver kanton. 1 hvert arrondissement
er et tribunal, som er den første egentlige domstol saavel
for civile som for enkelte kriminelle sager. Overretter
er de saakaldte (26) cours d’appel. Smaa straffesager
afgjøres af tribuneaux de simple police, i hvilke
fredsdommeren er dommeren. En instans for noget større
sager sammensættes af 3 dommere. Egentlige
forbrydelser kommer for cours d’assises i
departementshoved-stæderne, hvilke er lagmandsretter med 12 personer.
Frankriges vaaben.
Høiesteret er kassationsdomstolen (cour de cassation) i
Paris. Der er, i 226 byer, handelsdomstole og raad af
sagkyndige (prud’hommes). Alle dommere udnævnes af
republikens præsident og kan kun afsættes ved kjendelse af
kassationsdomstolen. Som en af de høieste straffe anvendes
deportation, til Ny-Kaledonien eller Guayana (Cayenne). —
Hærogflaade. 1. Hæren.
Arméen bestaar af 20
armé-korpser, hvoraf 1 i Algerie,
og 1 kolonialarmékorps
(opsættes først i krig af 3
kolonialdivisioner i F.) samt
8 kavaleridivisioner.
Armékorpset er sammensat af:
2—3 infanteridivisioner (24
—38 bataljoner), 1
korps-kavaleribrigade paa 2—3
regimenter (8—12 eskadroner),
144 à 176 feltkanoner
(foruden tunge haubitser), der er
indrangeret i fire-kanons
batterier, hvoraf endel udgjør
korpsartilleri, medens resten er fordelt paa
infanteridivisionerne, 1 ingeniørkompani med korpsbrotræn, 8—12
felthospitaler m. v. Infanteridivisionen har 2—S
infanteribrigader (à 2 regimenter à 3 bataljoner, d. e.
ialt 12—18 bataljoner) eventuelt med 1 jægerbataljon^
1 reserveeskadron, divisionsartilleri med mindst 48
feltkanoner, 1 ingeniørkompani med divisionsbrotræn, 1
ambulance m. v. Kavaleridivisionen er paa 2—S
kavaleribrigader (à 2 regimenter à 4 eskadroner, d. e.
ialt 16—24 eskadroner), 2 ridende batterier, 1
telegrafsektion og 1 ambulance, hvortil kan komme
mitraljøse-og hjulrytterafdelinger. I Alperne opsættes egne grupper
og brigader, sammensat af infanteri, bjergartilleri,
ingeniør og mitraljøser. Foruden linjetropperne vil i krig
blive opsat reservedivisioner og
territorialdivisioner, antagelig 36 af hver. Krigsstyrken af
linje-og reservefelttropper anslaaes til 1 200 000 mand, 50 000
ryttere, 3200 stkr. skyts. Medregnes territorialarméen, kan
muligens 4 mill, mand sættes paa benene. —
Verne-pligtsloven af 21 mars 1905 fastsætter vernepligten
til 25 aar, nemlig 2 aar i aktiv tjeneste og 11 aar i
linjearméens reserve, derefter 6 aar i territorialarméen
og 6 aar i dennes reserve; tjenesten begynder i 21de
leveaar. Efter loven skal arméens fredsstyrke være ca.
30100 officerer, 575600 underofficerer og menige, 131000
heste, udgjør altsaa omtr. 1.5 pct. af befolkningen ;
rekrutstyrken var i 1907 257 700. Armébudgettet er paa ca. 780
mill, fro.; sammen med marinens 312 mill. frc. udgjør
militærudgifterne 28.5 pct. af statsbudgettet.
Underofficererne rekruteres fra de vernepligtiges rækker.
De aktive officerer rekruteres kun for halvdelens
vedkommende fra de to officerskoler; resten (dog kun i
infanteri og kavaleri) er «sortis du rang», d. e. har tjent
sig op fra underofficer. — 2. Flaaden. Marinebudgettet
var for 1907 ca. 312 mill. frc. Personellet omfatter ca.
1820 officerer og ca. 53 200 underofficerer og menige.
Den franske flaades størrelse i forhold til den tyske og
den engelske er som 4.7:5.3:12. M a t e r i e 11 e t skal
efter et af det øverste marineraad udarbeidet program
judicateur (f) m, kritiker,
judicatory (e) dømmende,
judicature (e) domsret,
jm-is-diktion; ret, domstol.
judicature (f) f, dommerembede,
-stand.
judiciaire (f) rets(lig)-;
dømme-(kraft). astrologie (fj j.
stjerne-tyderi.
judicial © dommer-, døm-
mende, retsligjuridisk, aj.
murder justitsmord.
judicieux (f), judicious ©
forstandig, fornuftig, skjønsom, klog.
jüdisch ® jødisk; jødeagtig,
jug ie) mugge; (nattergals) slag;
(vulg.) (sætte i) fængsel; tilberede
som ragout; slaa (som nattergalen),
jugai © kind-.
jugeur(î)m, (daarlig) dommer,
kritiker.
Jugend ® f, ungdom,
jugendlich (t) ungdommelig
Jugendlichkeit (g f,
ungdommelighed.
juggle (e) gjøre fmgerkunster,
trolle, kogle; skuffe, narre;
kogleri, kneb. juggler taskenspiller,
gjøgler.
jugulaire (f), jugular © hals ;
(sb f), halsaare; ® ogs. hagerem,
juguler ©kvæle; kjede, plage,
juice © saft,vædske. juicysaftig.
juif (f) jødisk: m, jøde.
juillet ® m, juli.
juin (D m, juni.
juive ® f, jødinde,
juiverie (Î) f, jødekvarter;
-koloni ; aagerforretning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
