Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fra Diavolo ... - Ordbøgerne: J - jay ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
505
Fra Dia’volo—Fram
506
udnævnt til kgl. oberst. Atter 1806 bekjæmpede han
franskmændene, forsøgte en reisning i Kalabrien, men
blev fanget og hængt i Neapel.
Fra Dia’volo, opera af Auber.
Frafjorden, den inderste (østligste), ca. 6 km. lange
del af Høgsfjorden, sydøst for Stavanger, Fossan herred.
Bredderne er steile og nøgne. Fra bunden af fjorden
fortsætter den ca. 5 km. lange, flade og ganske
velbebyggede Frafjorddal ret mod øst. Den gjennemstrømmes
af Fr a fjor del ven, som i sit øvre løb danner flere fosse,
hvoriblandt Brofoss (38.2 m.) og Moenfoss (87.7 m.).
Nedslagsdistrikt 176 km.^ Nuværende vandkraft 1100 hk.
Fra’ga, by i Spanien, prov. Huesca (Aragonien), ved
Cinca, 121 m. o. h.; 6899 indb. (1900). Alfons I af
Aragonien blev her 1134 slaaet af maurerne.
Fragâria, se Jordbær.
Fragârîa i’ndica, en indisk plante med hængende
grene, tre-koblede blade og gule blomster, frugterne er
smukt røde. Dyrkes som
prydplante.
Fragme’nt (lat.), brudstykke;
fragmentarisk, i brudstykker,
brudstykkevis.
Fragonard [fragånar], Jean
Honoré (1732 — 1808), fr. maler og
raderer, elev af Boucher. Opholdt
sig 1756—61 i Rom med Le prix
de Rome, hvor han særlig i Villa
d’Estes herlige haver tegnede
charmante landskaber, der indvarsler
friluftsmaleriet og impressionismen.
Efter sin tilbagekomst til Paris
opgav han snart det høitidelige
historiemaleri («Koresos og
Kallir-rhoe», 1765, Louvre), kastede sig
ind i det glade teaterliv, malte
galante elskovsbilleder, først i
omhyggelig, streng form, siden i friere,
mere skissemæssig behandling,
billeder fulde af bevægelse og gratie,
af erotik og lidenskab, udført med
koloristisk mesterskab. Bestillinger
og anlæg førte F. ind paa
dekorative malerier, hvoraf han udførte
en række for danserinden M.lle
Guimard og en for M.me du Barry,
den berømte serie, der indtil 1903
fandtes i F.s fødeby Grasse («Les
panneaux de Grasse») og nu er
solgt til Amerika. 1769 forandrede
F.s giftermaal med hans elev M.lle Gérard hans liv
som hans kunst: han malte nu billeder af familie- og
landlivet, fra sit hus og sin have, fremstillinger af
moder-kjærlighed og børn. Hans dekorative fantasiportræter
(hvoraf flere i Louvre) minder i sin djerve malemaade
om Frans Hals. 1773—74 gjorde han en ny reise i Italien.
F.s «verk» omfatter 500 malerier, 1050 beundringsværdige
tegninger, en hundrede miniaturer, adskillige raderinger,
dels originale, dels efter Tintoretto, Tiepolo o. a. — Med
den franske revolution var det forbi med F. Den
republikanske «romeraand» var hans drømme fiendtlig. Med
Jean Honoré Fragonard : Le chiffre d’amour,
(Wallace collection, London.)
jay-jelly
hans død i fattigdom i 1806 svandt det sidste ekko fra
det 18 aarh.s galante fester. F. er en af den nyere kunsts
betydeligste malere. [Litt, af brødrene Goncourt, Portalis
(1888), V. Josz (1901), A. Dayot (1907), C. Mauclair o. a.]
Fragt, fragtbrev, se Befragtning.
Fragtfart er sjøbefordring af gods eller personer,
mod at fartøiets eier derfor oppebærer en godtgjørelse
(fragten). F. eller udleie af skibsrum drives af
rederier, som ikke anvender sine skibe for egen
handelsvirksomhed. F. er af stor betydning for lande, der, som
Norge, ikke kan anvende nogen større del af sin
handels-flaade for landets ind- og udførsel, men er henvist til at
stille sine skibe til raadighed for befordring mellem
fremmede lande indbyrdes. Den under norsk flag optjente
bruttofragt beregnedes for 1904 til 120, for 1905 til 105.5
mill, kr.; af disse beløb faldt i 1904 ca. 31.3 mill, paa f.
mellem Norge og udlandet, ca. 88.6 mill, paa f. mellem
fremmede lande indbyrdes; for 1905 var forholdet
henholdsvis 27.75 og 88.77 mill. Til
grund for enhver f. ligger en
befragt-ningskontrakt eller certeparti (s. d.).
Fraikin [frækæ’J, Charles
Auguste (1819—93), belg.
billedhugger; elev af M. Kessel; Meuniers
første lærer. Smukke grupper som
«Venus og Amor», det udmerkede
monument af Egmont og Horn i
Brüssel.
Frakke, se Dragt.
Fraknôi,Vilmos(1843—), ung.
historiker, indtog høie stillinger i
kirken og ved akademiet; 1892
titulærbiskop og 1897
overinspektør for museer og biblioteker; en
tid bosat i Rom som leder af det
ungarske historiske institut. Hans
talrige ved grundighed og
fremstillingens liv udmerkede verker
behandler især ungarsk historie i
det 15—17 aarh.; han har udgivet
rigsdagsakterne siden 1526 og
aktstykker fra Vatikanerarkivet.
Fraktion betegner en gruppe,
som forfegter særstandpunkter
inden sit parti eller danner et
oppositionelt mindretal udenfor andre
partier.
Fraktur (lat.). 1. (Med.), se
Benbrud. — 2. (Typ.). F., brudt skrift,
kaldes nu i typografien den gotiske
skrift modsat antikva (s. d.). Opr. var f. navn paa en
særlig skrift, der skulde efterligne kancelliskriften, men
vandt hurtig indgang og er endnu alm. i tyske bøger.
I de nordiske lande er f. i det 19 aarh. trængt sterkt
tilbage af antikva, om den end stadig bruges i noksaa
stort omfang (især i aviser).
Fram, «eit vikebla for maalmenn og bondevennen,
blev udgivet (anonymt) af O. J. Fjørtoft (s. d.) fra 1 juli
1871. 14 okt. s. a. blev forlaget overtaget af foreningen
F. (s. d.). Fra nytaar 1872 udkom «F.» som
maaneds-skrift, men var sep. til dec. 1873, da det gik ind, atter
jay @ (zool.)(nødde-, korn^skrlke.
je (D nogensinde; hver (10de osv.);
henholdsvis. von j.(her) fra
gammel Ud af. j. nach alt efter,
j. nachdem alt eftersom j.
eher j. lieber jo før jo heller =
j.-desto, j.-um so. j. nun naa
ja (ja da),
je ® jeg.
jealous @ aarvaagen, nidkjær,
bange for indgreb ; skinsyg.
jealousy @ (ængstelig)
aar-vaagenhed; skinsyge; (,pl) jalusier,
persienner.
jean (e) bolsterstof, engelsk
«skind».
Jean (f) m, Johan(nes); hanrei;
dumrian, fæhoved; (de la suie)
skorstensfeier ; (de la vigne) kruci-
fiks. J.-Bête m, vigtigper.
j.-fesse m, kanalje. j.-foutre m,
flab. J.-Jean rekrut; tosk, fæ.
jeclisses (f)(pl), opskyllet (jord),
jedenfalls (Î) iethvertfald,
ial-fald.
jeder (t) (en)hver.
jederlei (t) aislags.
Jedermann ® enhver,
jedoch (t) dog, ligevel; imidlertid.
edweder (Î) enhver,
eer (e) (at) haane, spotte ; skose,
eg-(t) ich-@ I — ® je; moi.
eglicher ® enhver,
éjunum (f) m, (anat.) tomtarm.
Jelängerjelieber (t) m (n),
kaprifolium.
jelly (e) klæbrig masse; gelée,
j.-fish manæt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
