Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fosen ... - Ordbøgerne: I - issu ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
479
ister—itinéraire
barium, med smaa tilblandinger af metaller som kobber,
mangan, vismut o. a., samt som tredje bestanddel
farveløse salte, der smelter ved den temperatur, hvorved
fosforen dannes. Alle fosforer maa fremstilles ved
glød-hede, paa kold eller vaad vei faaes de aldrig, og ved at
udsættes for store tryk mister de sin fosforescerende evne.
Mest bekjendt er Bal main s farve, der fremstilles ved
at gløde en blanding af kalk, svovl, stivelse, klorkalium,
klornatrium, flusspat og lidt vismutnitrat. Den er
patenteret (1877), gaar i handelen og benyttes til maling paa
veivisere, husnummere, dørskilter, kompasser o. 1., forat
disse skal fosforescere og saaledes blive synlige i mørke.
Sidots blanding indeholder zinksulfid. De bedste
fosforer lyser saa sterkt, at en nogenlunde stor flade
giver lys nok til læsning i en bog. Klatt og Lenard
antager, at f. fremkaldes ved en lyselektrisk virkning
(se Aktinoelektricitet); det lys, som opvækker f.,
skulde bevirke, at negative elektroner træder ud af
metalatomerne; naar de saa senere vender tilbage "til
metalatomerne, skulde de fremkalde lysbølger. [Litt.:
O. T. Christensen, «Fosforescerende stoffe, lysfarver og
lysstene» i «Fysisk tidsskrift», 5 hefte, side 157—171
(Kbh. 1907).] — 2. (Biol.). Talrige organismer besidder
evnen til at producere lys. Den lysning, man kan se
paa et raadnende træ eller en fisk, skyldes lysende
bakterier (s. d. og M o r i 1 d). Særlig udbredt er denne evne
blandt dyr, som lever i de store havdyb, fra polypdyr
op til fiske; den er her bundet til egne lysorganer (s. d.),
som staar under centralnervesystemets indflydelse. Lyset
fremkaldes sandsynligvis altid ved en langsom
oksyda-tionsproces.
Fosforforgiftning. Den akute f. opstaar efter
svelg-ning af hvid fosfor (børn og fosforfyrstikker !). Forløber
med smerter i underlivet, brækning og diarrhoe, hvortil
i løbet af et par dage slutter sig gulsot og hjertesvækkelse
med blødninger, aborter o. a. Udaandingsluften lugter
ofte af løg og kan være lysende. Ender ofte dødelig. —
Den kroniske f. optræder i fosforfyrstikfabriker hos
arbeidere med huller (caries) i tænderne. Kjævebenet
hovner op og dør bort (nekrotiserer) med afsondring af
materie. Kan nødvendiggjøre udstrakte operationer. Synes
at skyldes en kombineret indvirkning af fosfordampe og
smitte af bakterier gjennem de kariøse tænder. Er aftaget
i hyppighed efter indførelsen af bedre ventilation, tilsyn
med arbeidernes tænder o. 1. (I enkelte lande som Finland
og Tyskland er fabrikation af fosforfyrstikker forbudt.)
Fosfori’ster kaldes i Sverige forkjæmperne for
roman-tiken i begyndelsen af det 19 aarh. Denne retning
(«nya skolan»), som bekjæmpede den foregaaende
for-standsretnings digtere (akademisterne), fik navn af et
tidsskrift («Phosphoros»), som blev udgivet i Upsala
1810—13. Begyndelsen til denne bevægelse skede, da
en kreds upsalastudenter 1803 dannede det litterære
selskab Vitterhetens vanner, der 1807 fortsattes med
Musis amici og 1808 med Auroraforbundet.
Foruden «Phosphoros» udgav denne retning tidsskrifterne
«Polyfem» (1809-12), «Poetisk kalender» (1812—22) og
«Svensk litteraturtidning» (1813—24). De betydeligste f.
var Hammersköld, Atterbom, Palmblad, K. F. Dahlgren.
Fosfori’t betegner eg. kun en uren varietet af
mineralet apatit (s. d.). Benævnelsen anvendes imidlertid
Fosforforgiftning—Foslie
480
ogsaa paa enkelte bergarter, som indeholder fosforsyre i
saadan mængde, at de af denne grund bliver udvundet.
Fosforklorîder. Leder man klor til fosfor, forener
dette sig med kloret, og der dannes, alt efter
temperaturen og de relative mængder af fosfor og klor, enten
fosfortriklorid (PGI3) eller fosforpentaklorid
(PCI5); det første er en farveløs vædske, det andet danner
et hvidt, krystallinsk pulver. De spaltes begge af vand
under dannelse af henholdsvis fosforsyrling (PGlg-f
SH^O^HgPOg-|-SHGl) og fosforsyre (PGl^-f 4H2O
=:H3P04 + 5HG1), idet der samtidig i begge tilfælde
dannes klorvandstof.
Fo’sforos, «lysbringer». Morgenstjernen hos oldtidens
grækere tænkt legemliggjort i skikkelse af en skjøn ung
mand, som forud for solen, Helios, ved morgenens komme
viser sig paa himmelen. Senere i oldtiden fremstilledes
F. sammen med Hesperos, Aftenstjernen, som to unge
brødre, i lighed med Dioskurerne.
Fosforsyre. Naar fosfor brænder i luften, dannes
der et hvidt pulver (2P + 5O2 = 2P205), f.-anhydrid;
dette er overordentlig vandtiltrækkende og danner let i
forbindelse med vand f.(orto-f.) (P205 + 3H20:==2H3P0 J.
Denne faaes dog almindeligst ved opvarmning af fosfor
med salpetersyre, hvorved den efter endt behandling faaes
ved inddampning som letsmeltelige krystaller. Den er
ikke flygtig; ved ophedning afgiver den vand og danner
først pyro-f. (2H3P04 = H20 + H^P^O,) og derpaa ved
sterkere ophedning under yderligere afspaltning af vand
meta-f. (H^P^O^-^H^O-f 2HPO3). Saltene af disse tre
f. kaldes henholdsvis fosfater (ortofosfater),
pyro-fosfater og metafosfater.
Fosforsyreanhydrîd, se Fosforsyre.
Fosforsyrling, se Fosforklorider.
Fosforvandstoffe. Man kjender tre f., et gasformet,
et flydende og et fast. Koger man en nogenlunde sterk
opløsning af natriumhydroksyd med fosfor, dannes
hovedsagelig gasformet f. (4P-f-SNaOH + 3H20 = PH3+BNaH^
PO2), der dog er ledsaget af dampene af lidt samtidig
dannet flydende f. (P2HJ og derfor er selvantændeligt.
Det gasformede f. minder i sine kemiske forhold meget
om ammoniak.
[-Foslie,MikalHegge-lund-]
{+Foslie,MikalHegge-
lund+} (1855—), n.
botaniker, var i sin ungdom
ansat i telegrafvæsenet,
men havde allerede
tidlig varme interesser for
naturvidenskab og valgte
for sit specielle studium
havalgerne. Over disse
planter, som han især
efter sin ansættelse som
konservator ved Tromsø
museum i 1885 fik god
anledning til at studere,
har han leveret særdeles
værdifulde afhandlinger.
Siden 1892 er F.
samlingsbestyrer ved
Videnskabs-selskabet i Trondhjem.
F. har med stipendium
kor) faire chorus; (fig’.) consentir
(adhérer, s’unir, se joindre) à.
ister - ® Flaumen pl - (e)
fat - (f) graisse f.
isthme ® m, isthmus © eid,
(land)tange.
Iststärke ® f, effektiv styrke,
istykker — ® entzwei : zer- —
@ in two, asunder, to pieces ;
broken ; torn — (f) en morceaux
(pièces); cassé, déchiré, rompu ;
(gaa i.) se tendre, crever.
især — (t) besonders,
hauptsächlich; (jeder) für sich — (ê) in
particular, particularly, (e)specially
- (?) surtout, principalement,
notamment; (chacun) en particulier,
it (g) det, den.
itague (f) m, (sjøudtr.) dreiereb.
Italien — ® italien n - (g
Italy - (f) l’Italie f.
italiener - ® Italiener m
-(e) Italian - (f) Italien m.
italiensk - (t) italienisch - ©
Italian - (f) italien.
Italics ©, italiques (f) m pl,
kursiv.
italicize © kursivere, udhæve,
itch © kløe, fnat; klø.
itchy © fnaUet.
item © post, artikel,
item ® ligeledes, fremdeles,
itératif © gjentagen.
itide se Ud.
itinéraire © m, itenerary ©
reisebeskrivelse, -haandbog; ©ogs.
(reise-, marsch)rute. mesure (f)
i. veimaal, længdemaal.
(Fot. af Aune, Trondhjem.)
Mikal Heggelund Foslie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
