Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fortom ... - Ordbøgerne: I - irrespirable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
469
Fortom -Fortuna
470
være at anbefale, idet det vil have sine betænkeligheder
at anvende denslags lovbud udover deres ligefremme
ordlyd. Ved f. af aftaler o. 1. søger man naturligvis at
finde en sund, fornuftig mening i dem; man maa herved
ikke glemme, at megen ufornuft gjør sig gjældende i
deslige forhold, og at man kun undtagelsesvis har ret
til at sætte sig ud herover. Alm. aftaler affattes iøvrigt
som regel med liden fuldstændighed, og her vil derfor
være plads for en ganske omfangsrig supplerende f.
En saadan er i mange forhold (se f. eks. lov om kjob
af 24 mai 1907) givet af lovgivningen selv, som
bestemmer, hvad der i mangel af aftale skal gjælde, og som
tildels har gjort det til etslags pligt for den ene part at
paase, at grei aftale bliver truffet, idet det i modsat fald
gaar ud over ham selv. I en række af andre forhold
har der derhos dannet sig en fast skikog brug, som vil
blive at lægge til grund for f., idet parterne maa antages
at have henholdt sig hertil, hvor aftalen ikke indeholder
noget særskilt. Vanskeligst bliver opgaven, naar f. eks.
en aftale indeholder indbyrdes modstridende
bestemmelser, og her vil ikke let nogen regel kunne opstilles.
I enkelte tilfælde har her lovgivningen løst spørsmaalet,
f. eks. vekselloven af 7 mai 1880 § 6, som foreskriver,
at hvor vekselsummen er nævnt flere gange med
forskjellige beløb, skal det mindste gjælde.
Fortom, det nærmest agnet fæstede led af fiskesnøret.
Under brug af kunstig flue anvendes wormgut.
Nutil-dags farves denne ofte for ikke at skjelnes i vandet.
Fortop (sjøudtr.), ogsaa om den forreste mast
(fokkemasten) med dens rig.
Fortore, elv i Syditalien, danner grænsen mellem
prov. Gampobasso og Foggia og falder ud i Adriaterhavet;
98 km. lang.
Fortoul [fårtu’l], H i p p o 1 y t e (1811 —56), fr.
litteraturhistoriker og politiker; 1849 deputeret; efter statskupet
1851 kultus- og undervisningsminister (dec. 1851—aug.
1856), og virkede som saadan for at kue al frihed og
selvstændighed inden latinskolen og universitetet.
Foranledigede en mængde fremragende professorer til at tage
sin afsked og tvang ligefrem mange andre dertil. I
latinskolen indførte han delingen i to linjer: sproglig-historisk
og matematisk-naturvidenskabelig (la «.bifurcation)>).
Fortrav kaldes det kavaleri, der under fremmarsch
rykker frem nærmest foran infanteribevogtningen og er
underlagt avantgarden. F.s hovedopgaver er at søge
oplysning om fienden, kaste fiendtligt kavaleri tilbage og
holde iforbindelse med sidekolonner. F. grupperes i f.s
hovedstyrke, f.-eskadron (f.-spids) og forpatrulje.
Fortrop, se Avantgarde.
Fort Scott [fådt skåt], by i de Forenede stater,
Kansas, 12 650 indb. (1906). Jernbaneknudepunkt,
kulgruber, stenbrud, megen industri.
Fort Smith [fådt smip], by i de Forenede stater,
Arkansas, ved elven Arkansas og grænsen af Oklahoma,
23 500 indb. (1906). Jernbaneknudepunkt, endepunkt
for dampskibsfarten paa elven.
Fortsættelsesskoler. Herved forstaaes skoler, som
bygger umiddelbart paa det ved folkeskolen givne
grundlag, og som i et kursus, strengt begrænset i tid og
undervisningstimer, søger at befæste og udvide dette og
samtidig at meddele kundskab, som kan være nyttig for
irrespirable—irritant
forskjellig praktisk virksomhed. De er gjerne indrettet
saaledes, at ungdommen kan besøge dem, samtidig som
den resten af dagen er optaget af arbeide. Til f. i eg.
forstand regnes saaledes ikke saadanne skoler, som tager
eleverne i en høiere alder, som folkehøiskoler og andre
ungdomsskoler, heller ikke udprægede fagskoler. F.
udviklede sig først i Tyskland af de alm. søndagsskoler. I
sin moderne skikkelse grundlagdes de allerede i 1835
i kongeriget Sachsen. Fra først af var skolegangen tvungen ;
senere blev den frivillig, men dette førte til stor tilbagegang.
I 1873 blev imidlertid igjen skolegangen gjort tvungen
under indflydelse af den sterke industrielle udvikling, og
dette eksempel fulgtes af de andre tyske stater. Deres
oprindelige ensidige tekniske karakter er i de senere aar
ændret i mere almendannende social og etisk retning
under indflydelse af de tanker, som fremholdtes i dr.
Kerschensteiners bog: «Den tyske ungdoms statsborgerlige
opdragelse». De er kommunale institutioner under
kommunalt styre. De besøges baade af piger og
gutter. I almindelighed er skoletiden omkring 40 uger
1 ét aar med 4 à 6 timers ugentlig undervisning. Fagene
er gjerne modersmaal, regning og bogholderi, historie
og elementerne af samfundslæren, anvendt
naturkundskab og arbeidslære, forskjellige slags haandverk og
haandarbeide, huslig økonomi. — I Norge har man
ogsaa forskjellige aftenskoler, amtsskoler o. 1., som sigter
paa ungdommens videre udvikling efter skoletiden, men
disse er hellerikke tæt knyttet til folkeskolen som de tyske.
Loven af 1860 opmuntrede kommunerne til at oprette
saak. «høiere folkeskoler», men denne opmuntring fulgtes
meget sparsomt. Loven af 1889 fastsatte visse regler for
f., men uden at gjøre saadanne til en forpligtelse for
kommunerne. Der oprettedes dog ikke saa faa saadanne,
særlig i byerne, med bidrag af kommunerne; de
indrettedes delvis efter tysk mønster. Der er for tiden (1909)
omkr. 200 skoler med henved 3000 elever. Ved lov af
15 aug. 1908 blev der givet saadan tilføielse til
kjøbstads-skolelovens § 1: «For ungdom, som har gjennemgaaet
folkeskolen, kan efter kommunebestyrelsens beslutning
til folkeskolen knyttes f. ordnet i klasser som dagskoler
eller i kurser fra 4 til 10 timer ugentlig. F. staar under
skolestyret og ordnes efter planer, som er godkjendt af
kirke- og undervisningsdepartementet. Undervisningen
gives uden betaling.» Herved er et vigtigt skridt gjort
til at fremme f.s udvikling.
Fortun, sogn af Lyster prestegjeld og herred ved
bunden af Lysterfjorden i Sogn, Nordre Bergenhus amt.
Nær fjordbunden ligger F. kirke og i nærheden F. hotel
og skydsstation, hvorfra udgaar ridevei til Turtegrø og
videre over Sognefjeld og til Skagastølstinderne. Mod
nordøst, i Lysterfjordens forlængelse, skjærer den over
2 mil lange trange F.-dal ind henimod grænsen mod
Kristians amt. I den øvre del af dette dalføre, der
gjennemstrømmes af F.-elven, ligger Nørstedalssæteren
med turisthytte, hvorfra fjeldovergange fører over til
Braatedalen i Skiaaker og Bøverdalen i Lom. F. gamle
stavkirke er flyttet til Fantoft, straks s. f. Bergen.
Fortuna, gudinde, hos romerne i oldtiden
personlig-gjørelse af tilfældet, senere kun af det heldige, d. e. lykken.
F.s dyrkelse var meget gammel og henføres i sagnene
til de ældste konger; i keisertiden blev den meget alm.
eux (f) som ikke tager hensyn,
uærbødig, uhøflig.
irrespirable (f) giftig (at
ind-aande).
irresponsabilité (f) f,
irresponsibility @ uansvarlighed,
irresponsable®,
irresponsible @ uansvarlig.
irret — ® mit Grünspan über-
zogen - © æruginous, rusty - (g
vert de-grisé.
irretentive © upaalidelig
(hukommelse).
irretrievable © ubodelig,
uoprettelig.
irreverence ©, irrévérence
(f) f, uærbødighed.
irrévérencieux ® uærbødig,
uhøflig.
irreverent ©, irrévérent (f)
uærbødig, bespottelig.
irrevocable ©, irrévocable
(f) uigienkaldelig.^
Irrfalirt ® f, omflakking;
feiltagelse. Irrgang m, labyrint;
vildfarelse. Irrgeist m, spøgelse;
ustadigt menneske. Irrglaube m,
kjetteri. irrig feiUagtig), vrang,
gal.
irrigate ©, irriguer ® vande,
overrisle.
irrigateur (g) m, sprøite.
irrigation @ & (f) f, vanding,
irritabilité (f) f, irritability
© pirrelighed, omtaalighed.
irritable © & (?) ømtaalig;
pirrelig, irritabel.
irritant © ophævende, ugvldig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
