Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forstuvning ... - Ordbøgerne: I - irascibilité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
463
irisk—irraîsonnable
forsøgene paa at vise Guds f.s-styrelse i verdenshistorien
(se Teodice).
Forsyth [fåsai’p], Sir Thomas Douglas (1827—86),
eng. diplomat, deltog i bekjæmpelsen af oprøret i Indien
1857, blev 1860 regjeringskommissær i Pendjab, udsendtes
1867 til Kasjmir, 1870 og 1873—74 til Østturkestans
hersker Jakul bey, med hvem han afsluttede en
handels-traktat. 1875 var F. udsending til Birma for at ordne
nogle grænsestridigheder.
Forsythia, buskvekster, tilhørende oljefamilien, med
hele eller tredelte blade. De fire-tallige, klokkeformede
og gule blomster kommer frem i store masser og springer
ud før bladene. Herhen to arter: f. suspensa, som er
den mest rigtblomstrende og bliver et par m. høi, og
/. fortunei; begge stammer fra Kina og er alm. dyrket,
ogsaa fleresteds i Norge.
Forsænket nagle el. skrue har et hoved, som ikke
rager frem over stykkets overflade, men befinder sig i
en forsænkning.
Forsænkning. Paa teatret er f. de træstilladser, som
findes under scenegulvets lemme og tjener til at lade
personer, sætstykker o. a. forsvinde eller komme op.
Forsæt. 1. (Filos.). F. er viljens bestemmelser i retning
af en fremtidig handling eller opførsel og adskiller sig fra
en beslutning om en fremtidig opførsel derved, at det ikke
nødvendigvis forudsætter et bevidst valg eller en
forud-gaaende overveielse. Sml. f. eks. forsætligt drab og overlagt
mord. — 2. (Jur.). Spørsmaalet, om der er handlet med f.
(dolus) eller af uagtsomhed, har navnlig i strafferetten
stor betydning. Straffelovens § 40 udtaler saaledes
udtrykkelig, at dens straffebestemmelser kun kommer til
anvendelse paa den, der har handlet med f., medmindre det
er udtrykkelig bestemt eller utvetydig forudsat, at ogsaa
den uagtsomme handling er strafbar, dog saaledes, at den
modsatte regel kommer til anvendelse paa forseelser,
som bestaar i undladelse, og hvor straf er fastsat for
uagtsomme handlinger, er denne gjennemgaaende meget
mindre end for de tilsvarende forsætlige. Betingede
straffe (s. d.) kommer kun efter særskilt bestemmelse til
anvendelse, hvor vedkommende paany forgaar sig af
uagtsomhed (§ 53), og inddragning af redskaber kommer
kun til anvendelse, hvor det gjælder forsætlige
forbrydelser (§ 34). Nogen skarp grænse er det imidlertid
neppe mulig at optrække, og loven har heller ikke gjort
det. Som hovedregel kan man dog sige, at en handlings
følger er at tilregne gjerningsmanden som forsætlige, baade
naar han ligefrem har villet dem, og naar han har
foretaget handlingen, uanseet at han forstod, at denne maatte
eller dog med sandsynlighed kunde medføre disse følger,
selv om han helst saa, at de ikke indtraf. Ogsaa
uforsætlige følger af en handling kan i visse tilfælde medføre
forhøiet straf, hvor den handlende kunde have indseet
muligheden af saadan følge (§ 43).
Forsæth, Lars Larsen (1731 — 1812), n. bonde fra
Klæbu i Søndre Trondhjems amt. Han udmerkede sig
ved sin iver for at fremme akerbruget og ved sin omhu
for kirken, kirkesangen og fattigvæsenet i sin b^^gd.
Et fond til bedste for fattigvæsenet i Klæbu er
indsamlet af ham. For sine fortjenester af akerbruget blev
han to gange præmieret af det Kgl. videnskabsselskab i
Trond hjem.
Forsyth—Forsøgsstationer
464
Forsæti kaldtes den løse langbænk, som i den oldn.
skaalebygning sattes frem, naar gjesterne var saa talrige,
at de ikke fik plads paa den faststaaende bænk,
«lang-bænken». F. stilledes mellem bordet og ilden.
Forsøg (fys.), eksperiment (s. d.).
Forsøg (attentat, straffel.s kap. 4). Medens
forberedende handlinger kun er strafbare, hvor særlige
straffebestemmelser haves for saadanne, er f. paa
forbrydelse (ikke paa forseelse) som regel strafbart, om end
straffen er mildere end for fuldbyrdet forbrydelse.
Strafbart f. foreligger (§ 49), naar en forbrydelse ikke er
fuldbyrdet, men der er foretaget handling, hvorved dens
udførelse tilsigtedes paabegyndt. Strafbarheden indtræder
lige fuldt, om den tilsigtede følge ikke har kunnet
indtræde paa grund af objektets eller de anvendte midlers
art (f. eks. om en i drabshensigt skyder paa en træstok
i den tro, at det er den mand, han vil dræbe, eller
anvender et uskadeligt stof, som han tror er giftigt). F.s
strafbarhed bortfalder, saafremt den skyldige af egen fri
vilje enten afstaar fra den forbryderske virksomhed,
forinden fuldbyrdet f. foreligger (d. v. s. forinden han har
gjort, hvad der fra hans side udfordres til forbrydelsens
fuldbyrdelse) eller forebygger den følge, ved hvis
indtrædelse forbrydelsen vilde være fuldbyrdet, forinden han
endnu ved, at den forbryderske virksomhed er opdaget
(§ 50). Visse handlinger, som elter sin art er f., straffes
ifølge særlig bestemmelse som selvstændige forbrydelser,
f. eks. at søge at bevirke, at rigets statsforfatning ved
ulovlige midler forandres (§ 98). — 1 daglig tale bruges
betegnelsen attentat særlig om mordforsøg ligeoverfor
høitstaaende personer.
Forsøgsstationer, Landøkonomiske, er anstalter,
hvor der foretages forsøg og undersøgelser til belysning
af praktiske landøkonomiske spørsmaal. F. tilhører den
nyere tid og er fremkommet for at tilfredsstille det
praktiske landbrugs trang til videnskabelig hjælp og
veiledning. Selv om f.s formaal overveiende er af
praktisk natur, maa de dog arbeide og ledes efter rationelle
og videnskabelige principer for at have en solid basis
for de vundne resultater. — F. kan have mange
forskjellige formaal og opgaver, men de maa i regelen alle
omfatte eller samarbeide med et fysisk, kemisk,
fysiologisk eller bakteriologisk laboratorium, og navnlig har
de kemiske laboratorier spillet en vigtig rolle i de første
og derfor særlig i de tyske f.s virksomhed. — Af f., som
har havt universel betydning, kan nævnes den af Lavdes
og Gilbert oprettede f. i Rothamsted i England. — Flere
steder i udlandet er f. i forbindelse med en
landøkonomisk læreanstalt og knyttet til et større jordbrug, saa
at f. kan arbeide alsidig og i nøie samklang med den
praktiske bedrift. — I Norge har der lige til 1889 ikke
været nogen bestemt institution for landbrugsforsøg.
Men der har dog (baade før og siden) leilighedsvis været
udført adskillige slige, særlig af kemilæreren og
aker-brugslæreren ved den høiere landbrugshøiskole i Aas
(omdannet 1897) samt af de kemiske kontrolstationers
bestyrere i Kristiania og Trondhjem. — 1889 oprettede
det Kgl. selskab for Norges vel en forsøgsvirksomhed for
akervekster paa spredte og skiftende felter omkring i
landet med centralledelse i fællesskab med samme
selskabs frøkontrolstation i Kra. — 1898 overdroges denne
irisk - ® Hänfling m - ©
linnet — ® linotte f.
irksome © besværlig;
kjedsommelig.
Irland - ® Irland - ©
Ireland — (f) Irlande f.
iron ©jern; (pl) ogs lænker;
presse, stryge; opsætte (hat); lægge
i bolt og jern ; jernbeslag, i.-bound
jernbeslaaet. i.-clad pansret;
panserskib, i.-gate gitterport,
i.-liquor jernsværte. i.-master
jernverkseier : jernhandler en gros.
"i.-mill hammerverk. i.-monger
jernhandler, i.-mongeryjernvarer.
i.-mould (sætte) rustflek(ker paa).
ironi - (t) ironie f - © irony
- (f) ironie f.
ironiker — (t) ironiker m —
© ironist ~ ® ironiste m.
ironing-board ©
presse-,strygefjæl.
ironing-stove @ strygeovn,
ironisere — ® ironisieren —
© speak ironically - ® (over)
traiter avec ironie; railler.
ironisk - ® ironisch - ©
ironical — (f) ironique.
irony © jern , jernhaard.
iroquois (f) (m), irokesisk; kau-
dervælsk, malebarisk ; irokeser ;
underlig fyr.
irrachetable ® som ikke kan
kjøbes tilbage; uindløselig.
’ irradiate © (be)straale; oplvse.
irradiation © & ® f,
udstraa-ling: straaleglans, lys.
irradier (Î) straale ud (al),
irraisonnable ® ufornuftig,
ubesindig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
