Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forspand ... - Ordbøgerne: I - invigorate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
457
Forspand—Forsteninger
458
presten personlig bringer (se 3 Mos. 16, 3 ff.)- Efter
Jerusalems ødelæggelse aar 70 feiredes dagen som en
bods-og fastedag.
Forspand kaldes de ekstra trækdyr, som i bratte
bakker maa spændes foran et kjøretøis vanlige spænd.
Paa endel af arméens vogne medføres herfor særskilte
forspand stange.
Forspil. 1. (Dram.). En selvstændig mindre
dramatisk digtning, der som oftest ved allegoriske personer
paa en festlig maade indleder til det eg. drama; eller
ved en dialog angiver verkets idé (som i Vorspiel
auf dem Theater i «Faust»). — 2. (Mus.). Præludium,
en instrumental indledning enten til gudstjenesten eller
til et større musikverk. Flere operaer har kun forspil
og ingen virkelig ouverture.
Forssell, Hans Ludvig (1843—1901), sv. historiker,
redaktør og politiker, har som videnskabsmand særlig
syslet med økonomiske emner («Sveriges inre historia
från Gustaf den forste», 1869—75). Allerede 1868
knyttedes F. til praktisk politik, hvor han snart gjorde sig
bemerket, især ved myntvæsenets ensartede ordning for
de tre nordiske riger 1873. 1875 kaldtes F. til statsraad
og chef for finansdepartementet i De Geers andet
ministerium, hvorfra han overgik i ministeriet Fosse. Han
gik af 7 dec. 1880. F. var en fremragende politiker,
kraftig som taler og skribent, konservativ anlagt, men
en modstander af toldsatsernes forhøielse og ivrig
talsmand for Sveriges og Norges ligeret indenfor unionen.
Var fra 1880 til sin død præsident i kammerkollegiet.
Forsslund, Karl-Erik (1872—), sv. forfatter, fra
1906 forstander for en folkehøiskole. Debuterede 1896
med skitsesamlingen «Skog», har endvidere skrevet
«Jungfru-Jan» (1897), «Historier» (1899), «Storgården»
(1900; 4 udg. 1907), «Djur» (1900; 2 udg. 1901),
«Storgårds* blomster» (1901), barnebogen «Grankotlarna» (1902\
«Göran Delling» (1906), «Skogssagor ock jurskisser» (1907)
samt digtsamlingerne «Arbetare» (1902) og «Lantliga
låtar» (1906). F. er en begeistret lovpriser af landlivet;
hans produktion har større værd ved sin lyriske friskhed
og varme end ved sin filosofi.
Forst. 1. (F. in der Lausitz), by i Tyskland,
regje-ringsdistr. Frankfurt (Brandenburg), ved Neisse; 33 757
indb. (1905). F. har 112 klædesfabriker med 11000
arbeidere og en aarlig produktion til en værdi af 60
mill. mark. — 2. By i regjeringsdistriktet Aachen
(Rhin-provinsen), 6357 indb. (1901). Stor tekstilindustri. I
nærheden ligger byen Rothe Erde med et stort staalverk
(3000 arbeidere).
Forst, eg. t. benævnelse paa en skog, der behandles
efter rationelle principer og med planmæssig ordnet drift.
F. har i sammensætninger ogsaa faaet hævd i norsk sprog.
Forstaale. Overfladen af sveisjernsgjenstande f.s ved
glødning i kulpulver (cementeres) og kan da hærdes.
Det, man i reproduktionskunsten kalder «forstaaling», er
en galvanisk udfældning af rent jern paa en kobberplade,
hvorved denne gjøres mere modstandsdygtig mod slid.
Forstad var opr. benævnelsen paa en bydel, som
opstod udenfor en befæstet bys mure, senere overhovedet
paa nyere bydele, beliggende udenfor den gamle kjerne.
De sterke byudvidelser i nyere tid foregaar som regel
ved forstæders indlemmelse i bvomraadet. Undertiden
invigorate—involve
kan den ældre bebyggelse blive f. for en ny. Dette er
tilfældet med Oslo i forhold til Kra.
Forstakademi, skogbrugsvidenskabelig høiskole med
selvstændig virksomhed i modsætning til de til
universiteter og andre høiere læreanstalter knyttede forstlige
afdelinger. I Tyskland findes f. i Eberswalde, Tharand
og Münden. I Sverige Skoginstitutet i Stockh. I Norge
er den forstakademiske uddannelse henlagt til Norges
landbrugshøiskole (s. d.), hvis skogbrugsafdeling er 3-aarig.
Forstand er evnen til at tænke, til at finde forskjel
og lighed, til at dømme og slutte. Den er derfor i sin
simpleste form tilstede i enhver skjelneakt, altsaa i al
sansning. I de høiere former af tænkning angaar
skjelne-akterne begrebers indbyrdes forhold og virker altsaa ved
hjælp af foruddannede forestillingsforbindelser. Skjønt
man inddeler sjælelivet i de tre virksomheder: f., følelse
og vilje, er dog ogsaa de to sidste tilstede i enhver f.s-akt.
(Jfr. Fornuft.)
Forstandsøvelse, anskuelsesundervisning (s. d.).
Forstassistent. Indtil 1896 benævnelse paa de i
offentlig tjeneste staaende forvaltende skogfunktionærer
(revierforvaltere).
Forstbotanik, den del af botaniken, som har
betydning for forstmanden. F. omfatter foruden den alm.
planteanatomi og fysiologi ogsaa læren om skogtrærne,
skogbundsveksterne og de paa trærne optrædende
snylte-soppe. [Litt.: Beissner, «Handbuch der Nadelholzkunde»
(Berlin 1891); Dippel, «Handbuch der Laubholzkunde»
(Berlin 1889—93); Schwarz, «Forstliche Botanik» (Berlin
1892); Klein, «Forstbotanik» i Loreys «Handb. der
Forstwissenschaft» ; O. G. Petersen, «Forstbotanik» (Kbh. 1908);
R. Hartig, «Lehrbuch der Pflanzenkrankheiten> (1900);
K. von Tubeuf, «Pflanzenkrankheiten» (1895).]
Forsteninger (fossiler, petrefakter). Ved f. forstaar
man rester eller spor af planter og dyr, som har levet
før nutiden og er blevet opbevaret i jordlagene. Det
er den geologiske alder, som er bestemmende for, om en
i jordlagene forekommende organisk levning skal kaldes
en f. eller ei. Opbevaringstilstanden eller den
omstændighed, om organismen har tilhørt en nulevende eller
uddød art, kan kun tillægges underordnet betydning.
DA^r og planter kan under gunstige omstændigheder
opbevares i næsten uforandret tilstand. Ligene af
mammut og næshorn i den sibiriske is, insekterne,
edderkopperne og planterne i rav er saaledes egte f., endskjønt
de ikke er det mindste gjennemtrængt af mineralske
stoffe. Ligeledes tilhører en hel del egte f. fra tertiære
og pleistocæne afleiringer nulevende planter og dyr.
Derimod kan resterne af mange i historisk tid uddøde dyr, f.
eks. geirfuglen, ligesaalidt henregnes til f. som de organiske
levninger, der stammer fra afleiringer afsat under de
nuværende topografiske og klimatologiske forhold. I alm. har
f. gjennemgaaet mere eller mindre gjennemgribenbe
forandringer, l.s-p rocesser. De vigtigste af disse er følgende :
1. Forkulling sker især med planter; foregaar under
utilstrækkelig lufttilførsel. Herved dannes torv,
brunkul, stenkul. 2. F orraad n else ødelægger fuldstændig
alle organiske forbindelser. Derfor vil alle dyr, som kun
bestaar af bløddele, forsvinde. En undtagelse indtræder
som nævnt, naar de indleires i is eller rav. Ogsaa de
haardere dele af organismerne vil ved forraadnelse tabe
invigorate © styrke, give kraft,
invigoration @ styrke(lse).
invincibility (e)
uovervindelighed.
invincible © &(f) uovervindelig,
inviolabilité (f) f,
inviolability @ ukrænkelighed,
ubrødelighed, hellighed.
inviolable © & (f) ubrødelig;
ukrænkelig, hellig.
inviolate © ukrænket;
(fred)-hellig; jomfruelig.
invisibilité (?) f, invisibility
© usynlighed.
invisible © & (f) usynlig,
invitateur ® m, indbyder,
invitation © & (f) f, indbydelse ;
opfordring, engagering.
invite (i spil) — ® Invite, Auf-
forderung f - © (first) lead — (?)
invite f.
invite ©, inviter ® bede,
indbyde, invitere ; opfordre, opmuntre ;
lokke, friste.
inviter © indbyder,
invocate © paakalde ens (hjælp),
invocation © & (?) f,
paakal-delse; © ogs. (jur.) indkaldelse,
invocatory © paakaldende.
invoice © faktura; fakturere,
invoke paakalde,
involontaire involuntary
©uvilkaarlig; uforsætlig: ufrivillig,
involucre (f) m. (bot.) svøb.
involutif (f) ibot.) op-, indrullet,
involution © & (i) f,
indvikling, forvikling; © ogs. hylle,
hylster; ophøielse (til en potens),
involve © sammenrulle; hvile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
