Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forenede stater ... - Ordbøgerne: I - inoccupé ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
Forenede stater
396
befolkning i Minnesota var (1900) omtr. 400 000, over Vs
af statens befolkning, i Wisconsin 250 000 eller Vs af
hele befolkningen, i Nord-Dakota 115 000 eller over Vs
af hele befolkningen (nr. 1 af den fremmede befolkning).
Andre steder, hvor der ogsaa er mange norske, er staten
Washington (ved Stillehavet) og Kalifornien (med tils. 15 000
født i Norge). Forresten træffes norske overalt, baade i øst,
syd og vest. Men i sydstaterne er der dog blot faa, klimaet
er her for varmt; i mange af staterne her naar antallet
af norskfødte ikke 100. (Jfr. Nordmandsforbundet.) —
Næringsveie. Jordeiendomsforhold og
jordbrug. Den største del af de uhyre landstrækninger, som
endnu er ubeboet og uopdyrket (i 1903 omtr. 2 mill.
km.^ eller af hele Europa), ansees som offentlig
eiendom. Enhver, som er eller vil blive borger af de
F. s., kan efter Homestead-loven (s. d.) faa 160 acres
(d. e. omtr. 650 maal) for 10 dollars, naar han vil
forpligte sig til at bo paa sit jordstykke og opdyrke det.
Denne lov har i høi grad bidraget til opdyrkningen at
vestens store vidder, men nu er næsten al den gode
jord optaget; af de ovennævnte 2 mill. km.^ ligger Ve i
vestens fjeldstater og er derfor for største delen udyrkbar.
Gaardene (el. farmene) er meget større end i Europa,
gjennemsnitlig paa næsten 600 maal. De fleste har en
størrelse af 80—2000 maal, men der er ogsaa mange
store godser, især i de vestlige præriestater, hvor engelske
og amerikanske selskaber har opkjøbt store vidder, som
bruges dels til hvededyrkning i stor stil, dels til
op-drætning af kvæg (cattle ranches, kvæget passes af de
saakaldte cowboys). Skjønt endnu den overveiende del
af bønderne er selveiere, udbreder forpagtersystemet sig
sterkt; det gamle, stolte ord, at enhver amer. farmer
eier sin farm, gjælder ikke nu. — Jorden er som regel
meget frugtbar. I vesten er det ikke nødvendig at bruge
gjødning, da jorden endnu ikke er udtømt, men i østen
maa det finde sted. Maskiner bruges i meget større
udstrækning end i Europa, men alligevel staar jordbruget
i intensiv drift meget tilbage for det nord- og
vesteuropæiske, særlig fordi gaardene er saa store. — Mais er
det nationale korn («Indian corn»), det bruges til brød
og til foder især for svinene. Det dyrkes over hele
landet undtagen i fjeldstaterne, især i Illinois, Iowa,
Indiana, Nebraska, Kansas etc., og avlingens størrelse er
2—3000 mill, bushels eller 50—80 mill, tons (d. e. V4 af
verdensproduktionen) til en værdi af optil 4000 mill. kr.
Hvede dyrkes især i de nordlige stater om Mississippi,
mest i Minnesota, Kansas, Dakota, Nebraska, Indiana
o. s. V. og paa vestkysten i Washington. Avlingens
størrelse er V4 af maisavlen, værdien gaar op til 2000 mill. kr.
I Europa har Rusland omtrent ligesaa stor avl. Videre
dyrkes havre (mere end hvede), byg, poteter, sukker
(rør og roer) og i syd lidt ris; rug dyrkes lidet. I
sydstaterne til omtr. 37 ° n. br. avles der bomuld, i 1906
omtr. I3V2 mill, baller (d. e. over 3 mill, tons) til en
værdi af over 2000 mill. kr. Tobak dyrkes især i
staterne om de sydlige Appalachiske fjelde, Kentucky,
Virginia, Ohio, Tennessee, Nord- og Syd-Carolina etc.;
værdien af avlingen kan være 2—300 mill. kr. Der
dyrkes meget frugt, æbler og pærer i de nordøstlige
stater og i Ohio- og Mississippidalen, ferskener paa den
nordlige del af kystsletten, appelsiner i Florida og Kali-
inoccupé—in-quarto
fornien, vindruer ved Eriesjøen og i Kalifornien; der
produceres dog lidet vin, meget maa indføres fra Europa.
Hermetisk nedlægning af frugt er en meget stor industri.
— Husdyrholdet er stort. I 1907 bestod det af omtr.
20 mill, heste, 4 mill, æsler og muldyr, 72V2 mill, kvæg,
53 mill, sauer og 55 mill, svin, hvilket (naar undtages
saueholdet) er forholdsvis mere end i noget europæisk
land. Det er især staterne om Mississippi—Missouri og
de store sjøer med sine græssletter og vældige maisavling,
som har de mange husdyr; de forsyner de store slagterier
i Chicago, Kansas City o. fl. byer. Paa meieristellets
omraade staar de amerikanske farmere tilbage, de har endnu
ikke overalt lært at tilberede godt smør. — Skogene
er endnu vældige af udstrækning i de østlige stater 0. f.
Mississippi og i de nordvestlige stater ved Stillehavet,
men de er udsat for sterk rovdrift, og meget udryddes
tillige ved landets opdyrkning og ved skogbrand, saa at
de nu temmelig hurtig gaar sin ødelæggelse imøde. Med
et rundt tal er der 2^/2 mill, km.^ skog, hvoraf over Vs
i de østlige og sydøstlig stater. Der er alle slags trær,
baade løv- og bartrær, og af de sidste findes der i
Kalifornien og Washington arter, som bliver tykkere og
høiere end nogen andre trær. Der hugges mere tømmer
og produceres mere trævarer end i noget andet land.
Store sagbrug findes især omkring de store sjøer og i de
nordøstlige Atlanterhavsstater. Chicago er et af jordens
største tømmermarkeder. — Fiskerierne er betydelige.
Der fiskes torsk, sild og makrel ved Atlanterhavskysten
og ved New-Foundlandsbankerne, samt laks ved
Stillehavskysten og i elvene der. Der bruges mest dampskibe
og andre større baade, omtr. 7000 med en besætning af
220 000 mand, og udbyttet har en værdi af 200 mill. kr.
— Bergverksdrift. Intet andet land har en saadan
rigdom paa alle slags nyttige mineraler og metaller.
Kul findes i 3 store og mange smaa felter. Det største
felt ligger omkring de Appalachiske fjelde, i
Pennsylvania, Ohio etc., de to andre store omkring Mississippi
og Missouri i staterne Illinois, Indiana, Iowa, Missouri
etc. Produktionen, som er stadig stigende, er større
end i noget andet land, i 1906 omtr. 311 mill, tons alm.
kul (værdi 1430 mill, kr.) og 64 mill, tons antracitkul
(værdi 500 mill. kr.). I 1880 var den hele produktion
bare 66 mill. tons. Pennsylvania producerer halvparten
af kullene (al antracit), derefter følger Illinois og Ohio.
Petroleum produceredes før næsten udelukkende i den
øvre Ohiodal, i Pennsylvania og Ohio; men nu udvindes
der ligesaa meget i Oklahoma og Kansas, i Illinois og i
Kalifornien (mest af alle stater). Produktionen var i 1906
omtr. 200 mill. hl. til en værdi af omtr. 350 mill. kr.
I Pennsylvania, Ohio o. fl. st. bryder der op af jorden
naturlig gas, som har foraarsaget en sterk vekst af
industrien; dens værdi i 1906 var omtr. 175 mill. kr. Jern
findes mange steder, især ved Øvresjøen i staterne
Michigan, Minnesota og Wisconsin, og omkring de
Appalachiske fjelde i Pennsylvania, New York og Alabama.
Produktionen er større end i noget andet land, i 1906
omtr. 25 mill, tons rujern (d. e. henimod halvparten af
verdensproduktionen) til en værdi af omtr. 1900 mill. kr.
Kobber findes i Michigan (ved Øvresjøen, berømt
findested, da metallet her forekommer i ren tilstand),
Montana og Arizona; i 1906 var produktionen omtr. 416 000
inoccupé ©ubeskjæftiget, ledig,
ubesat.
in-octavo ® (m), oktav-; (i)
oktav(format).
inoculate©, inoculer®
indpode, indgive.
inoculateur (f) m, indpoder,
inoculation (e) &(f) f,
indpodning.
inodore (f), inodorous (e)
lugtfri
in offensif (f), inoffensive @
uskadelig uskyldig; harmløs; @
ogs fredsommelig; beskeden.
inondation (f) f, oversvømmelse;
(fig.) syndflod.
inondé ® vandlidt.
inonder (f) oversvømme, sætte
under vand; gjennembløde.
inoperative © uvirksom ;
virkningsløs.
inopiné (f) f, uventet,
uformodet, pludselig.
inopportun (f) ubeleilig,
inopportunité (f) f, ubeleilighed.
inordinate © overdreven, for
vidtdreven.
inorganic ©, inorganique ®
anorganisk.
inosculate © forbinde (sig),
inoubliable (f) uforglemmelig,
inouï (g uhørt, mageløs,
inouïsme (f) m, uhørthed.
in petto (f) hemmelig,
in-plano (f): (format) i. m,
atlasformat.
inqualifiable (f) skammelig,
in-quarto (f) (m), (i)
kvart-format.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
