Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forbjerg ... - Ordbøgerne: I - infinité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377
Forbjerg—Forbrugsforeninger
378
bindinger og operationer, som ikke taaler opsættelse.
Derfra transporteres de saarede videre til lasaretter og
sygehuse. F. oprettes nær drikkevand og kjørevei samt
om muligt dækket mod fiendtlig beskydning.
Forbjerg, en høi odde eller et nes, som skyder ud i
havet, helst som afslutning paa en større landmasse,
f. eks. Nordkap, Stad, Kap det gode haab o. s. v.
Forblad (bracteola) kaldes det eller de første blade
paa et sideskud og de smaa blade, som sidder paa
blomsterstilken, og som indleder bladstillingen i blomsten. Er det
en enfrøbladet plante, har blomsten gjerne kun ét f.,
der ligger bagtil i medianlinjen, de tofrøbladede har
derimod oftest to f., som ligger til hver sin side af
medianlinjen, og af hvilke det ene gjerne anlægges tidligere end
det andet. Efter f. følger blomstens blade paa en helt
lovbunden maade, og f. er altid bestemmende for det
første blomsterblads stilling. Dette sidder saaledes i en
tretalsblomst (f. eks. iris) mediant paa forsiden af blomsten,
altsaa ret overfor f. Vokser der frem en blomst fra hvert
af f.s hjørner, opstaar der kvastformede blomsterstande.
Et eget slags f. er den øvre inderagne hos græssene. F.
mangler hos flere planter, saaledes hos primula.
Forblende, bedække et underliggende materiale med
et tyndt lag af et andet. Benyttes mest ved murverk,
hvor der over den underliggende del anbringes et lag
forblendsten, som oftest en finere sort teglsten. Man kan
ogsaa f. med marmor eller en anden sort naturlig sten,
enten i form af plader eller et tyndere murlag.
Forblødning, blødning, der medfører døden. Nyfødte
taaler kun et meget ringe blodtab. Et 1-aars barn kan
taale at miste ca. 250 gr., en voksen 2—3 kg., inden
døden indtræder. Jo hurtigere blødningen gaar for sig,
desto farligere er den. Symptomerne paa indtrædende f.
er bleghed, kjølighed af huden, flimren for øinene, øresus.
Tilsidst indtræder der aandenød, bevidstløshed, uvilkaarlig
afgang af urin og krampeanfald. Hvis blødningen har sin
aarsag i overskjæring af større blodkar paa arme eller
ben, kan den stanses ved omsnøring, f. eks. med en
gummislange eller en snor ovenfor det blødende sted.
Forbordfjeld, 590 m. høit fjeld paa halvøen mellem
Aasenfjorden og Stjørdalsfjorden, Skatval herred. Nordre
Trondhjems amt. Toppen er flad, men siderne mod
vest, syd og nord er steile.
Forbrug el. konsumtion er samfundsøkonomisk
fortæring eller anden benyttelse af stoffene enten for
der-igjennem umiddelbart at tilfredsstille menneskeligt behov
eller for at underkaste dem en bearbeidelse, ved hvilken
deres egenskaber eller form forandres. Melken forbruges,
naar den drikkes eller ystes; jernstj^kket forbruges, naar
det forvandles til redskab eller maskine. En saadan
forandring af stoffene kaldes teknisk f. Produktivt erdet
f., ved hvilket der opnaaes at frembringe nye gjenstande
af større værdi end de forbrugte; dette f. er altsaa et
led i selve produktionen. Ved det uproduktive f.
med-gaar en del af den forbrugende persons formue. F.s maal
€r at sætte hver enkelt forbruger istand til at leve eller
leve bedre. Det økonomisk fordelagtigste f. er det, hvor
f.s-gjenstanden udnyttes saa fuldstændig som mulig, hvor
altsaa teknisk mindst mulig gaar tilspilde. Mange store
opfindelser gaar ud paa at indvinde affaldsstoffes
nytteværdi. Det personlige menneskelige f. er høist forskjelligt
infinité—inflation
efter behov, indtægt, kulturtrin. Produktionens endelige
maal er det fornuftige f., anvendt først og fremst til at
vedligeholde det vigtigste af alle produktionsmidler, den
menneskelige arbeidskraft. Det økonomiske kredsløb
bestaar jo deri, at mennesket fortærer for at producere
og producerer for at fortære. F. har en tendens til at
reguleres efter en ved sedvane opstaaet levenorm (standard
of life), som veksler med samfundsklasse, race, tid og
sted. Megen interesse knytter der sig til de saakaldte
f.-budgetter, hvorved forstaaes statistiske opgaver over
f. inden en bestemt befolkningsklasses husholdninger eller
af et helt samfunds gjennemsnits-f. H. E. Berner har
(i «Samtiden», dec. 1896) forsøgt for vort lands
vedkommende at beregne værdien af det gjennemsnitlig aarlige
f. pr. individ af de vigtigste f.s-artikler og er kommet til
følgende resultat: Sukker kr. 5.34, kaffe kr. 5.67, fisk
kr. 5.34, poteter kr. 6.19, flesk kr. 9.77, smør kr. 12.44,
kjød kr. 13.03 og kornvarer kr. 27.44.
Forbrugsforeninger er de vigtigste af de saakaldte
kooperative eller samvirkeforeninger. F.s formaal er at
søge indsparet for den enkelte forbruger de omkostninger,
han som saadan maa udrede til detaljhandelen. Den
tanke, som ligger til grund for dem, er den, at naar en
kreds af forbrugere slutter sig sammen for i fællesskab
at indkjøbe et vareparti direkte hos producenten,
fabrikanten eller storkjøbmanden for derefter at fordele dette
mellem sig efter hver enkelts behov, vil de helt eller
delvis kunne indspare mellemmandsfortjenesten. F. er
altsaa en organisation af varefordelingen, ved hvilken et
eller flere led af mellemhandlernes klasse overspringes.
Desuden lægges der vegt paa at skaffe gode og
uforfalskede varer. Den enkleste form for en f. er det store
og derfor billige fællesindkjøb af varer til umiddelbar
fordeling mellem indkjøberne. Den sedvanlige form er
imidlertid den, at f. har sit eget forretningslokale (butik)
under en selvstændig ledelse, som besørger indkjøbene
og atter sælger til medlemmerne (og andre) til den for
varerne andetsteds almindelige pris, hvorefter overskuddet
periodisk helt eller delvis kommer til fordeling mellem
kjøberne i forhold til enhvers indkjøb eller tilskud.
For-at en f. skal kunne gjennemføre sin opgave med held,
maa tilslutningen og driftskapitalen ikke være for liden,
forretningsledelsen maa være paalidelig og sagkyndig,
kreditsystemet maa principielt undgaaes, der maa sælges
til fald, almindelig dagspris, foreningen maa være aaben
for stedse nye medlemmer, og disse maa med sine
vare-indkjøb holde sig til f.s udsalg i saa stor udstrækning
som mulig. I Norge er ligesom andetsteds talrige f. gaaet
overstyr navnlig som følge af, at de har misbrugt
kreditsystemet og været bestyret uden kjøbmandsmæssig
fagkyndighed. — England er f.s hjemland, og her har de ogsaa
naaet sin kraltigste udvikling. Grundvolden for den kraftige
kooperative bevægelse i England blev efter talrige
mislykkede forsøg omkr. 1830 lagt af 28 fattige vævere i
fabrikbyen Rochdale i 1844. De begyndte ganske smaat med
et grundfond paa 28 £. De tog aldrig paa kredit og gav
aldrig kredit, undersolgte ikke kjøbmændene i sin bod,
lagde op reservefond og udbetalte kun 5 pet. rente af
medlemmernes indskud. Deres forening vokste hurtig,
1905 havde den 13 000 medlemmer. Denne f. blev
forbilledlig, derfor kaldtes ogsaa dens grundlæggere «Roch-
infinité (f) f, infinitude,
in–finity © uendelighed, et utal (af).
infinitesimal
infinitésimal, infinitésime (f) uendelig
{forsvindende) liden (størrelse).
infinitiv — ® Infinitiv m — ©
the infinitive (mode) — (f) l’infinitif.
infirm ©, infirme ® svag(elig),
«krøbelig; (e) ogs. vaklende, usikker;
<f) ogs. m, svækling, krøbling.
infirmary ©, infirmerie (f) f,
sygehus ; (g ogs. (dyrlægeudtr.)
sygestald.
infirmier, -ière (f) m (f),
syge-pleier(ske), sygepasser.
infirmité (?) f, infirmity ©
svag(elig)hed, skrøbelighed.
infix © drive (bore) ind ;
indprente, -plante.
inflame © sætte i brand ; (med.)
betænde ; ophede ; pirre, (op)hidse ;
tirre.
inflammabilité (f) f,
inflam-mibility © letantændelighed,
brændbarhed.
inflammable © & (f)
(let)an-tændelig, ildsfarlig, brændbar.
inflammation © & (?) f,
antændelse; (med.) betændelse; ©
ogs. ophidselse, heftighed.
inflammatoire (f),
inflammatory © betændelses-; © ogs.
op-vîglende.
inflate © oppuste, fylde med
luft; gjøre stolt, opblæst; udstede
(pengesedler) i for stort antal, i.d
opblæst; svulstig.
inflation © fyldning (med luft),
udspiling; opblæsthed; for stor
mængde (af papirpenge).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
