Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkeinitiativ ... - Ordbøgerne: I - indskrænkethed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tîdsnevre—indstilling
355
Folkeregistre—Folkeret
356
menneskeheden ; der er saaledes i tidernes løb skeet
indgribende blandinger mellem de forskjellige racer, og hele
racer er uddøde; endelig har man omhyggelig maattet
søge de bedste racemerker, de eiendommeligheder, der
holdt sig mest konstant. Racernes antal og indhold har
da ogsaa været i stadig skiften, og man er endnu ikke
naaet et tilfredsstillende resultat. Der er forskjellige
særtræk, som man gjennem tiderne har brugt til
hovedgrundlag for inddelingen: Væsentligst efter hudfarven
delte allerede 1672 F. Bernier i fire hovedtyper: den
europæiske (hvide), den afrikanske (sorte), den asiatiske
(gule) og den nordlige (finske). Denne var ogsaa
hovedbasis for Linnés fire underafdelinger af homo sapiens,
der fik navn efter de da kjendte fire verdensdele, og 1775
for Blumenbachs fem racer: den kaukasiske, mongolske,
ætiopiske, amerikanske og malaiiske. Den sidste
inddeling, der har været meget anvendt helt til nyere tid,
tager bl. a. ogsaa hensyn til hovedets form; dette
blev i den følgende tid en anseet inddelingsbasis, og
efterat man havde udtrykt forholdet i tal, blev
kraniolo-gien (s. d.) en egen videnskabsgren. Gjennem 19 aarh.
fulgte system paa system, ofte flere fra samme forsker.
Andre racemerker traadte i forgrunden, saaledes haaret,
hvis gjennemsnitsform særlig synes at være meget
konstant (negerens uldhaar er fladt, europæerens bølgede haar
ovalt, mongolens cirkelrundt og amerikanerens stridt
og glat). De nyere systemer tager hensyn til alle disse
og forskjellige andre indre og ydre kjendetegn; de
vinder derved i naturlighed, men taber samtidig en del i
overskuelighed. Det for tiden mest anseede, Denikers
(fremstillet i «Les races et les peuples de la terre»,
Paris 1900), har 29 racer; men disse samles under seks
hovedgrupper; udtrykket race bliver saaledes en
underafdeling. Hovedgrupperne er i nyeste tid faa som i de
ældre systemer. Hvad der yderligere karakteriserer de
nyere arbeider er udskyden af alt ikke-antropologisk :
sproginddeling hører under sprogvidenskaben, deling i
folk under etnologien, og den antropologiske inddeling
gaar ofte paatvers af begge disse. — Denikers system
deler, som ovenfor nævnt, i 29 racer, som han atter
samler i 17 grupper og i 6 hovedgrupper. Nærmere
skildring af racerne tillader pladsen ikke; de skal dog
nævnes (de i [] vedføiede tal henviser til pi.
Menneskeracer I og II): Hovedgruppe A (uldhaar, bred næse).
I 1. Buskmandsracen (buskmænd og hottentotter) [I 7—9]).
II. Den negroide gruppe. 2. Negritoracen (negrillos i
Afrika [110] og negritos i Asien). 3. Negerracen (egentlige
negere [I 4] og bantufolk [I 6]). 4. Den melanesiske race
(papuaer og egentlige melanesiere). — B (kruset eller
bølget haar). III. 5. Ætiopiske*. IV. 6. Australske. V. 7.
Dravidiske. VI. 8. Assyroide. — G (bølget sort eller brunt
haar, mørke oine). VII. 9. Indo-afghanske. VIII. 10.
Arabiske eller semitiske [Il 12]. 11. Berberracen [I 2].
IX. 12. Middelhavsracen. 13. Iberiske. 14. Vesteuropæiske
(d. e. keltiske). 15. Adriatiske. — D (bølget eller glat
haar, l3^se øine). X. 16. Nordeuropæiske. 17.
Østeuropæiske. — E (glat eller bølget sort haar, mørke øine).
XI. 18. Ainuracen [II 3]. XII. 19. Polynesiske. 20.
Indonesiske [118]. XIII. 21. Sydamerikanske [16]. — F (glat
haar). 22. Nordamerikanske (atlantiske og vestkyst-).
23. Gentralamerikanske. 24. Patagoniske [17]. XIV. 25.
Eskimoiske [I 1—2], XV. 26. Finske [II 1]. XVI. 27.
Ugriske. 28. Tyrkiske eller tyrkisk-tatariske. XVII. 29.
Mongolske (nordlige eller tungusiske [II 2] og sydlige
eller mongolske).
Folkeregistre er fortegnelser, som føres over de i et
land eller en landsdel til enhver tid bosatte personer.
I modsætning til de saakaldte civilregistre, hvis
hoved-formaal er at danne en autoritativ beviskilde for
egte-vielser, fødsler, dødsfald etc., har f. til nærmeste formaal
at tjene som støtte for den kommunale (og offentlige)
administration. F. findes under forskjellige former (og
dels som tvungne, dels som frivillige) i flere europæiske
lande, bl. a. i Belgien, Frankrige, Holland, Italien, Norge,
Sverige, Tyskland. Ifølge 1. af 29 april 1905 kan der
for de kommuner, der vil indføre f., med kgl. stadfæstelse
istandbringes vedtægter, der anordner borgernes pligter
med hensyn til afgivelse af oplysninger om flytning m. v.
Hidtil er f. bare indført i Kra., hvor der fra 1 jan. 1906
er i virksomhed et kommunalt f. (organiseret af
kontorchef G. Amnéus), hvilket danner grundlaget for byens
skatte- og valgmandtal og desuden er et sterkt benyttet
oplysningskontor under den kommunale og private
person-eftersøgelse.
Folkerepræsentation er i moderne statsret det
statsorgan, hvis sammensætning bestemmes ved periodiske
valg. Den maa holdes ud fra ældre tiders
stands-repræsentation, hvor «delegerede» møder paa sin
særskilte stands vegne og kun repræsenterer den, kan
derfor af denne paalægges, hvorledes de skal stemme
(det saakaldte imperative mandat); i moderne f.
repræsenterer den valgte det hele folk og stemmer frit,
efter egen overbevisning. En dramatisk overgang fra
det ældre til det moderne system var tredjestandens
fremtvingning af fællesvotering i de fr. états généraux i
1789 i egenskab af nationalforsamling (Mirabeaus ord:
«vi viger kun for bajonetternes magt»). 1 lande med
to kamre benævnes det andet kammer som regel f. i
modsætning til førstekammeret.
Folkeret (international, mellemfolkelig ret) er
samlingen af de retsregler, som bestemmer de civiliserede
staters forhold til hinanden, deres rettigheder og pligter.
Særlig indgaar herunder reglerne om krig, fred og
neutralitet samt staternes diplomatiske og konsulære
repræsentation. Med hensyn til spørsmaalet om, efter
hvilket lands lovgivning undersaatternes private
retsforhold skal afgjøres, se International privatret.
F.s-videnskaben blev grundlagt af hollænderen Hugo
Grotius (1583—1645) ved hans berømte verk «De jure
belli et pacis» (1625). Opr. havde f. en retsfilosofisk
karakter, idet den blev stillet sammen med naturretten.
Først i den nyere tid har f. faaet en betydelig udvikling.
Af bekjendte f.s-forfattere skal nævnes dansken H. Matzen
og svensken R. Kleen, tj^skerne G. F. v. Martens, J. K.
Bluntschli og F. v. Holtzendorff, franskmændene L. Renault
og P. Pradier-Fodéré, engelskmændene R. Phillimore og
J. Westlake, russeren F. v. Martens, nordamerikanerne H.
Wheaton og D. D. Field samt sydamerikaneren C. Galvo.
Stor fortjeneste af f.s udvikling har de to foreninger
Institut de droit international, der bestaar af et bestemt
antal retslærde fra forskjellige lande, og International
law association, der foruden jurister ogsaa har mange
tory, insinuating - (f) insinuant,
caressant.
indsnevre — ® einschnüren
— (g) narrow, straighten — ®
rétrécir, resserrer, restreindre.
indsnige sig — ® sich
einschleichen — © slip in creep in(to)
— (f) s’introduire furtivement, se
glisser, s’insinuer (dans).
indsnit — (t) Einschnitt m,
Kerbe f - @ incision, eut, notch
— (f) incision, coupure; (hak, skaar)
entaille, coche f.
indsprøite — (t) einspritzen —
© squirt (into), inject, syringe
-® injecter.
indsprøitning — (t)
Einspritzung f - © & (g injection f.
indstevne se indkalde,
indstevnte (jur.) — (t) der
Verklagte — © the defendant —
(f) défendeur m, défenderesse f.
indstifte - ® einstiften - ©
institute - (f) instituer; (grunde)
établir, fonder.
indstiftelse — (t) Einstiftung
f © institution — (f) institution
f; établissement m, fondation f;
(nadverens) consécration f.
indstille - (t) einstellen; (til
et embede) vorschlagen,
präsentieren — © suspend, stop
(payment); (til embede) propose,
nominate, present; (maskine) adjust —
(^ (maskine) ajuster; (skyts) pointer,
dresser, (kikkert) braquer; (til
embede) proposer, présenter ; (stanse)
cesser, discontinuer, suspendre.
indstilling — (t) Einstellung f;
Vorschlag m ; Präsentation f -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
