Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fløielsblomst ... - Ordbøgerne: I - indgreb ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
Fløielsblomst—Fløtning
330
indgreb—indhold
eggen først kommer til virkning, naar den er anbragt i
rigtig stilling. F. kan ogsaa fremstilles som
dobbeltvævning med poltraade, som forbinder begge vævninger
og som overskjæres efter et midtplan mellem dem.
Fløielsblomst (tagetes), kurvblomstrede planter, som
paa grund af de vakre gule og brune, fløielsagtige
blomster er almindelig dyrkede haveplanter, skjønt de ofte
har en ubehagelig lugt. De er meget nøisomme og
haardføre planter, som blomstrer størsteparten af
sommeren og om høsten, indtil frosten kommer. Et par af
arterne dyrkes i mange varieteter, saaledes /. erecta og
/. patula, som begge stammer fra Mexico.
Fløien (Fløifjeldet), et af Bergens 7 fjelde, ligger inden
byens grænser straks nord for den egentlige by. Til F.s
(el. Fløifjeldets) top (300 m.) fører god kjørevei i mange
slyngninger. Fra toppen, hvor der staar en vindfløi, der
kan sees nede fra byen, har man et glimrende
rundskue over by og fjord. Opefter fjeldskraaningen er vakre
træplantninger (se ogsaa under Bergen).
Fløienjib (sjøudtr., eng. fiijing jib, flyvende klyver),
et stagseil forud.
Fløifisk (callionijmiis hjra) hører til siegten
callionij-mus af gobiernes eller kutlingernes familie. Adskiller sig
fra de øvrige kutlinger ved, at bugfinnerne ikke er
sammenvokset. Kroppen nøgen. Kroge eller torne paa
kanten af gjellelaaget. Siegten har 22 arter i
tempererede have. F. er indtil 35 cm. lang. Dens krop er
sammentrykt ovenfra, af gulagtig, ofte grønlig farve. Hunnen
har i legetiden (om sommeren) pragtfulde blaa, fiolette og
gule farvetegninger. Almindelig i aalegræsvegetationen
og paa mudderbund nær iand op til Trondbjemsfjorden.
Kaldes ofte feilagtig fjæsing. Er ufarlig.
Fløifjeldet, 770 m. h. fjeld straks s. f.Tromsø,
Tromsøysund herred. Er let at bestige, glimrende udsigtspunkt.
(Jfr. Fløien.)
Fløimand er ved en militærafdeling i linje 3^derste
mand paa begge fløie. Hos os er troppen rangeret efter
høiden, saa at fiøimændene er de høieste folk, medens
de laveste staar i midten.
Fløimur (ved broer), se Broer, fig. 11.
Fløit. Naar en større skogstrækning skal
gjennem-hugges, opdeles den sedvanlig i flere hugst- eller
kjører-skifter. Hvert af disse benævnes da en f.
Fløite (ital. flaiito) er et ældgammelt instrument i
form af et rør, som i vor tid har blæsehullet paa
tver-siden. Paa grund af sin bevægelighed og egenartede
klang er f. meget anvendt i orkestre og i orgelet, hvor
den forekommer i forskjellige arter og størrelser. Derimod
bruges den ikke nu meget som koncert-soloinstrument.
Fløite.
Enkelte berømte solister har dog ogsaa forekommet i vor
tid, f. eks. Adolf Terschak. Den alm. tver-f. staar i G,
gaar fra c^ til c^ og har 14 lydhul med klapper. Den
lille pikkolo-f. staar én oktav høiere. Desuden findes
ters-f., kvart-f. m. v. Materialet er buksbom, ibenholt,
sølv, elfenben m. v. En propskrue i den ene ende
regulerer stemningen. I orgelet er f. et fællesnavn for alle
læbestemmer, men med særlig betegnelse efter hver
enkelts karakter.
Fløtfoss, vandfald med 5 tømmersluser i den lille elv,
der forbinder vandet Mørt—Skjølungen paa grænsen
mellem Akershus og Hedemarkens amter med den 6 km.^
store indsjø Skjervangen i Eidskogen herred. Gjennem
dette sluseanlæg kan tømmeret fra skogtrakterne
omkring Skjervangen og Mjermen, der har afløb til Sverige,
føres over til Setten og Fredrikshaldsvasdraget.
Fløtning (flødning). Fra gammel tid har vasdragene
været benyttet til fremdrift af tømmer eller f. Oprindelig
fløtede hver trælasthandler med egne folk, men da
trælasthandlerne maatte eie privilegeret sag, var de ikke
saa mange, og det var oftest let for dem at blive enige
om at fløte sammen; for at lette tømmerets drift
byggedes for fælles regning damme og lenser, ligesom elvene
rensedes. Det ældste lovbud om f. er lenseforordningen
af 17 okt. 1794. Den nugjældende lov er vasdragsloven
af 1 juli 1887. F. er vigtig. Gaar den sent, volder det
tab for kjøber og sælger; meget tømmer bliver liggende
tørt og sprækker. Forberedelserne til f. begynder allerede
sommeren forud; atholdsdammene og skaadammene
gjøres istand, elvene renses, saa alting er i orden, naar
vaarflommen kommer; i mars og april holdes fløtermøder,
hvor tømmeret bortsættes. Hvis tømmeret bliver
inde-liggende i tverelvene, volder det tab, idet der for
inde-liggende tømmer fradrages ^/s til ^A af værdien. I smaa
vanskelige tverelve drives tømmer-f. for leverandørernes
regning; i store tverelve og i hovedvasdragene er der
fælles-f. med en tømmerdirektion. I sneløsningen om
vaaren beg3mder f. i tverelvene, og skogeierne følger med
opmerksomhed f.s gang, til tømmeret er kommet i
direktions-f., da f. sættes under direktionens umiddelbare
ledelse, I vore elve foregaar almindeligvis løs f.. d. v. s.
hver stok gaar for sig, kun over større sjøer og i
kanaliserede vasdrag lægges tømmeret i ringbommer eller
flaater og bliver ofte slæbt af dampskibe. Løs f.
foregaar i bivasdragene sedvanlig kun i flom og i
sneløsningen; tømmeret er da fremkjørt til elvekanten og
slaaes paa elven. Dette maa ikke foregaa hurtigere, end
elven har evne til at føre tømmeret afsted, ellers kan
dette binde sig og danne vaser, hvad der fordyrer eller
endog helt afbryder f. Man søger at holde tømmeret
stadig flydende. Paa steder, hvor tømmeret gjerne vil
sætte sig fast, sættes folk for at hindre dette, og slemme
bagevjer kan afspærres ved ledelenser. Tømmervaser kan
dannes, hvor en stok hænger fast paa et skjær eller en
sten eller et brokar; stokken stanser de nye stokke, og
paa denne maade kan tusender af tylvter bygges op og
spærre vasdraget. Saadanne vaser kan undertiden give
efter for vandtrykket og gaar da ofte voldsomt løs,
ødelæggende forbygninger, broer og damme. Men store
tømmervaser løsner som oftest ikke uden fløternes hjælp.
I smaa vasdrag kan det være en eller faa stokke, som
holder hele vasen, og de stokke maa da fjernes eller
kappes. Da vasen undertiden kan gaa, og fløteren rives
med, er dette et arbeide, som fordrer snarraadighed og
behændighed. Er elvesiderne bratte, gaar fløteren ud
paa vasen med taug om livet, ofte har han en sæle med
et taug til hver elvebred. Naar da tømmervasen kommer
i bevægelse, hales fløteren i veiret af mandskabet paa
levere) pi’ésenter, remettre ; inspirer,
indgreb — ® Eingriff m - @
encroachment; (gjøre i.) encroach,
(in)trench, trespass (on) — (?)
empiétement m (sur), atteinte f (à);
(gjøre i.) empiéter (sur), porter
atteinte (à).
indgribende (fig.) — ® ein-
greifend © thorough, radical,
important — ® efficace, énergique,
indgroet (fig ) - ® eingewurzelt
- © deeply rooted, inrooted,
ingrained, inveterate - (f) enraciné,
invétéré.
indgyde — ® einflössen,
einsprechen — © inspire with, instil
— (f) inspirer (qc à q); remplir
(d’admiration).
indhegning — ®
Einfriedigung f - © fence, enclosure - ®
clôture; enceinte; haie f; enclos m.
indhente — ® einholen; (das
Versäumte) nachholen — ©
overtake, come up with, catch (up
with), run down: (mening,
samtykke) procure; (det forsømte) make
up for, recover - ® (re)joindre;
atteindre; rattraper; regagner, ré-
parer (le temps perdu); rechercher
(des informations).
indhold - ® Inhalt m — ©
contents pl, substance;
subject-matter, argument - (f) contenu;
(bogs o. 1.) sujet m, matière f,
texte m; (ordlyd) teneur f; (mods,
formen) fond m.
indholdsfortegnelse — ® Inhaltsverzeichnis
n - © table of contents - (f)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
