Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Flekkerø ... - Ordbøgerne: I - incarner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
Fleming—Fles
29’i
inch -incitation
lumna Finlandiæ», Finlands blomst og søile). – 2. Klas
Eriksson F., friherre til Vik (omkr. 1535 — 97), foreg.s
søn, 1587 rigsraad, 1591 øverstbefalende i krigen mod
Rusland og høvedsmand over Finland og Estland, 1594
rigsmarsk/ Efter Johans død (1592) negtede han at
aner-kjende anden øvrighed end kong Sigismund, og lod flaaden
føre Sigismunds hær over til Sverige. Han følte sig som
dennes’ statholder og kom i skarp modsætning til hertug
Karl og raadet. Trods freden med Husland (1595) holdt
han hæren paa krigsfod, og en bondereisning mod hans
haarde styre («Klubbekrigen») blev slaaet ned i blod (1597).
Mægtigere end nogensinde var F. nu en fare for Sverige,
men døde plndselig s, a. — 3. Klas Larsson F.
(1592- 1644), rigsraad, admiral, blev 1620 admiral, 1625
rigsraad, 1630 rigskammerraad, 1634 første
admiralitets-raad og overstatholder i Stockholm samt 1637 præsident i
kommercckollegiet. Utrættelig i sin stræben efter at
gjenreise Sveriges sjømagt. 1644 fik han kommandoen over
flaaden mod Danmark og tog i juni s. a. del i Femerns
erobring. 1 juli maalte han paa Kolbergerheide kræfter
med Kristian IV, hvorefter han med den svenske flaade
søgte ind i Kielerfjorden. Fier blev han dræbt af en dansk
kugle. — 4. Herman Kl as son F. (1619—73), foreg.s
søn, deltog i slaget ved Femern 1644, blev 1645
admiral-løitnant, 1650 rigs- og admiralitetsraad, og overstatholder
i Stockholm 1650—52, 1653—60 var han
kommerce-kollegiets præsident og blev 1657 lagmand i Syd Finland.
Han var sjælen i Karl X’s reduktioner, som han
gjennem-førte strengt. — 5. Klas Hermansson F. (1649—85),
stats- og embedsmand, foreg.s søn, blev 1675
hovedmanden i den kommission, som nedsattes til undersøgelse
af formynderregjeringens styre, og vandt ved sin
nid-kjærhed Karl XI’s 3^ndest og tillid. Paa rigsdagen 1680
blev F. landmarskalk, og som tilhænger af enevældet og
ivrig reduktionsmand kom han til at fremme kongens
planer betydelig. 1681 blev han præsident i
kommercckollegiet og 1684 formand for bergkollegiet, statskontoret
og kammerkollegiet, samt kansler for universitetet i Lund.
Alle disse embeder krævede en næsten utrolig
arbeidsevne, og overanstrengelse undergravede hans helbred og
fremskyndede hans død.
Fletning, John Ambrose (1849—), eng.
elektroingeniør. Da Edison electric lighting co. blev startet,
blev han dets ingeniør. Som saadan har han gjort sig
kjendt ved indførelsen af moderne lamper i England.
Han gav endvidere stødet til oprettelsen af det
elektrotekniske laboratorium ved universitetet i London.
Nu-tildags ansees F", for en af de største kapaciteter paa
elektroteknikens omraade. Af hans mange verker skal
særlig nævnes: «The alternate current transformer» (ny
udg. 1903); «Electric lamps and electric lighting» (2 udg.
1899); «Handbook for electrical laboratory» (1901—03) og
«Waves and ripples ln water, air and ether» (1902).
Fleming, Paul (1609—40), t. digter, deltog i en
gesandtskabsreise til Persien 1637. Han tilhører Opitz’
snirklede skole, men hans digte viser undertiden baade
varme og kraft.
Flemløse, PederJacobsen(d. 1599), d. astronom;
blev en af Tyge Brahes dygtigste disciple paa Uranienborg,
hvor han 1591 lod trykke en «Elementisk og jordisk
astrologia» paa grundlag af T. Brahes meteorol. dagbøger.
Flemming, Jakob Heinrich v., greve (1667—1728),
sachs. feltmarskalk og minister, traadte 1693 i tjeneste
hos August II af Sachsen, virkede 1637 for Augusts valg
til Polens konge og sluttede 1699 forbundet mellem
Danmark og Polen mod Sverige. F. deltog som
rytter-general i slaget ved Klissow, blev generalfeltmarskalk og
kabinetsminister. F.s biografi af August II og efterladte
korrespondancer er vigtige kilder til datidens historie.
Flemming,Walter (1843 —1905), t.anatom. Blev 1871
docent i anatomi i Rostock, 1873 ekstraordinær professor
i Prag og 1876 ordinær professor i Kiel, hvor han virkede
til sin død. En af banebryderne paa celleforskningens
gebet, har særlig gjort sig fortjent ved udforskningen af
den indrekte celledelings komplicerede forløb (se Celle).
Flemsøen (kaldes ogsaa S kul øen), 14.35 km.’^ stor
0 nord for Aalesund, Haram herred, Romsdals amt.
Langs øens øst- og sydkyst, der er flad og tildels
myrlæn dt, fører offentlig kjørevei. Øens indre og kysten
mod nord er klippefuld med høider, der i fjeldet Skulen
naar 490 m. Trær findes ikke. Paa øen bor 785
mennesker, der lever af fiskeri og jordbrug. I fjeldet Skulen
er brynestensforekomster.
Flens, en paa en metalplade eller et rør lodretstaaende
kant, hvori kan anbringes bolte til forbindelse af to dele.
Flensborg, se Flensburg.
Flensburg (d. Flensborg), by i Preussen,
regjerings-distrikt Schleswig, ved den inderste vik nf den 30 km,
lange FlensbtirgeffjoM, en bugt af Østersjøen; 53 771
indb. (1905). F. har 4 evangeliske og 1 katolsk kirke,
gymnasium, navigationsskole og flere andre læreanstalter.
1 F". findes skibsverfter med store dokker, jernstøberier
og mange slags fabriker. I midten af 14 aarh. omgaves
byen med mure og grave, og slottet Du borg opførtes.
Paa kirkegaarden ligger begravet de danske officerer og
soldater, som faldt i slaget ved Isted 25 juli 1850. Det
store løvemonument (af Bissen), som danskerne den 25
juli 1862 reiste til minde om seieren, flyttedes 1864 til
Berlin, hvorefter det opstilledes udenfor kadetskolen i
Lichterfelde.
Flenskampen, 1292 m. høit fjeld, straks vest for
Fæmund (Fæmundsjøen), Tolgen herred. Hedemarkens
amt, nær amtsgrænsen mod Søndre Trondhjem.
Fleraarig (bot.), se Per en ne.
Flerbo, polygam, kaldes en plante, naar den har
saavel tokjønnede som enkjønnede, han- og hunblomster.
Eks. paa f.-planter er ask.
Flerkoneri (polygami, polygyni) er sterkt udbredt
udenfor den europæiske kulturs omraade; indenfor dette
hævdes f. af mormonerne (s. d.). Sterkest fremtræder
det, hvor kvinden er en arbeidsværdi (afrikanske folk),
svagere, hvor f. er en forøget udgift (persere, tyrker).
Forholdstallet mellem de to kjøn indskrænker med
nødvendighed f. til enkelte lag af befolkningen.
Flers [pær], by i det nordvestlige Frankrige, depart.
Orne, ved Vère; 11 280 indb. (1901). F. er sædet for en
livlig industri, som beskjæftiger omtr. 28 000 arbeidere
og især omfatter tilvirkning af lin, damask og møbeltøi.
Flertal. 1. (Gramm.), se Tal. — 2. Se Afstemning.
Fies (Flesa, Fiesan), hyppig forekommende navn
paa smaa, nøgne, lave skjær, der overskylles af havet,
langs Norges kyst. F’orekommer særlig i de nordlige
inch © tomme,
inchavirable (f) stø, som ikke
kantrer.
incidence (e) & (f) f: angle
of i. ©, angle (m) d’i. (f)
indfaldsvinkel.
incident © & ® (mat., fys.)
indfaldende, indfalds-; tilfældig-,
episodisk, bi-; © ogs. medfølgende,
tilliggende. Sb m, tildragelse, be-
givenhed, episode; (e) ogs.
tilliggelse; (D ogs. indvending.
incidental ©tilfældig;
mellem-kommende, episodisk,
incidentals pl, tilfældige udgifter,
incidente (?) f, bisætning,
incidenter © reise
vanskeligheder; gjøre indvendinger (imod).
incinerate ©, incinérer ®
brænde (til aske).
incineration ©, incinération
(D f, (for)brænding, ligbrænding.
incipient © begyndende,
begyndelses-.
incirconcis (g uomskaaren.
incise (e), inciser (f) ind-,
ud-skjære; skjære, snitte i.
incise (î) f, bi-, indskudssætning,
incisif (g, incisive ©
skjærende ; (D fig. bidende, hvas, skarp.
incision © & © f, (ind)snit,
skaar, flænge.
incisor ©skjærer; skjæretand,
fortand.
incitabilité © f, pirrelighed,
incitable © pirrelig,
incitant © © m, spore,
incitament.
incitation ©&®f, ansporelse,
ophidselse, pirring, tilskyndelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
