Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskebanker ... - Ordbøgerne: I - ilde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
ilder-ill
fiskearter har giftkjertler i huden, som fremkalder heftige
betændelser og tildels endog kramper, naar man f. eks.
risper sig paa deres finner. Hid hører bl. a. fjæsingen
(s. d.). Det er en udbredt anskuelse blandt fiskere, at
forgiftningen modvirkes ved snarest at spise fjæsingens
raa lever, som antages at indeholde en modgift.
Fiskeguäno. Som gjødning og til guano anvendes
affaldet fra skreifiskerierne, hoveder og rygge af torsk,
ligesom anden raadden og bedærvet fisk, saaledes affaldet
fra sildefiskerierne, sildegan, udskudssild, bedærvet
notsild og saltet sild. De har værdi som gjødningsstoffe
paa grund af sin gehalt af kvælstof og fosforsyre. De
kan direkte anvendes i kompost eller spredes paa marken.
Det hænder, at torskehoveder plugges ned i græsmark
eller myr, ét hoved paa hver kvadratalen, og virkningen
sees første aar omkring hvert hoved. Den første norske
fabrik for tilvirkning af f. anlagdes i 1856 i Leirosen
ikke langt fra Svolvær efter initiativ af distriktslæge
Hansen i Alstahaug. Torskehoveder og rygge tørredes
og pulveriseredes, og de viste sig som et fortrinligt
gjød-ningsstof for runkelroer. Denne guano af torskehoveder
og rygge holder omkring 9 pct. kvælstof og 15 pct.
fosforsyre og betaltes tidligere med indtil 20 kr. pr. 100 kg.,
en pris som hvedemel i vore dage. Senere anlagdes
flere konkurrerende fabriker, saaledes paa Indlandsøen
ved Kristiansund, et fransk selskab; tre tyske fabriker
anlagdes efter 1871: i Kristvik ved Kristiansund, paa
Sauøen i Henningsvær, paa Fuglenes ved Hammerfest,
og en stor engelsk fabrik anlagdes i 1879 paa Brettesnes.
Der var imidlertid ikke raamateriale til alle disse store
fabriker, saa de fleste blev nedlagt. Det antages, at der
fra 1858—1902 er udført 2 mill. sække f., hver sæk paa
100 kg. til en gjennemsnitspris af kr. 13.50 frit ombord
her i landet, tilsammen en værdi af 27 mill. kr.
Fiskehandel (fiskeauktion). Omsætningen af fisk
eller deraf tilvirkede produkter fra producenten (fiskeren)
til forbrugeren har dannet og danner fremdeles som
regel en egen handelsvirksomhed. Omsætningen af fersk
fisk, iset eller slagtet, foregaar hos os gjerne paa den
maade, at fisken enten af fiskeren eller af lokal opkjøber
sendes til kommissionær paa mest fordelagtige
afsætnings-sted. Denne sælger da dels til lokale detaljhandlere
eller til eksportører og afregner efter opnaaet pris.
Forsøgsvis har man her i landet, eksempelvis i Bergen,
etableret kommunal auktion, hvortil fisk kan indsendes
direkte fra fisker eller lokal opkjøber. — Handelen med
tilvirket fisk eller fiskeprodukter, saasom tørfisk, klipfisk,
saltet sild, er fornemmelig en eksporthandel og drives mest
af større firmaer i Trondhjem, Kristiansund, Aalesund,
Bergen, Haugesund og Stavanger. Disse firmaer skaffer
sig sine produkter dels ved at udsende ekspeditioner til
fangstpladsene og selv tilvirke varen, dels ved at kjøbe
den færdige vare af lokale handelsmænd eller selvstændige
opkjøbere og tilvirkere. Tildels sælger ogsaa fiskeren
sin færdig tilvirkede fisk til disse store eksporthuse.
Nogle af disse driver ogsaa rederivirksomhed med
fiske-fartøier for at sikre sig raamateriale til sine produkter.
De fornemste markeder for eksporten er: for sild
Tyskland, Sverige, Danmark og Rusland; for tørfisk Tyskland
og Italien ; for klipfisk Spanien og amerikanske lande
med spansk befolkning.
Fiskeribeskyttelse—Fiskerilovgivning
244
Fiskehjell, stillads til at hænge fisk paa til tørring. Eii
f. bygges af en tykkere tverstok (marstok), som hviler
paa mandshøie ben (marfødder); fra denne udgaar fire
lange spirer (to til hver side), æser, der holdes oppe af
støtter under enderne; tversover æserne lægges tynde
raavedstænger, hvorpaa fisken hænges enten to og to
Fiskehjell: Tørfisk paa hjell (Trænen fyr, Helgeland).
sammenbundet efter halerne (rundfisk, stokfisk) eller
kløvet efter ryggen (rotskjær), saaledes at en halvpart af
fisken hænger paa hver side af stangen.
Fiskejo, se Fiskeørn.
Fiskekonservering. De ældre metoder til opbevaring
af fisk bestod hovedsagelig i saltning eller tørring af fisken.
Ofte anvendtes begge metoder i forening. I Norge
konserveres den overveiende del af fiskeriernes afkastning
endnu paa denne maade. Saaledes tilberedes størstedelen
af den torsk, lange, brosme, sei og hyse, som fanges her
i landet, til tørfisk eller til klipfisk (saltet og tørret fisk).
Størstedelen af den sild, der fanges hertillands og ligeledes
i det øvrige Europa, bliver endnu saltet. Ellers i Europa
konsumeres nu fisken hurtig, helst saa frisk som mulig,
eller den opbevares kun for relativt kortere tidsrum.
Denne udvikling er ogsaa naaet til os og vinder mere
og mere terræn. Til hurtig forsendelse og konsum sendes
fersk fisk nedlagt i knust is. Vil man have den til at
holde sig næsten som frisk i længere tid, og særlig for
federe fiskearter, anvendes frysning. Røgning anvendes
ogsaa til at konservere fisk, og røgningen kan indrettes
paa hurtig konsum eller paa længere tids opbevaring
og forsendelse. Hermetisk nedlægning (sterilisering ved
hjælp af kogning i lufttætte opbevaringskar) er i løbet
af den sidste menneskealder blevet en betydelig industri.
Fiskelim, se Lim.
Fiskelus (caligus), siegt af parasitiske kopepoder (s. d.),
snylter paa huden af fisk, særlig torskefiske og flyndre.
Fiskeløb er ifølge lakseloven navnet paa det elveløb,
der nedenfra eller ovenfra fører ind til en i elv staaende
fast fiskeindretning. Dette løb maa ikke uddybes
saaledes, at det bliver d^^bere end det udenfor liggende
elveløb, «friløbet».
— (?) qui sent mauvais: puant,
ildesindet se ondsindet
ilde-V arsl en de — ® unheilverkündend
— @ ill-boding, -omened, of ill
omen - (f) sinistre; de mauvais
augure.
ilder (zool.) — ® Iltis m — (e)
fitchet, pole-cat, foumart - (f)
putois m.
ildgjerningsmand — (t) Übel-,
Missethäter m — © evil-doer,
malefactor - ® malfaiteur, criminel m.
ildne se opflamme,
ildsir t — © Jähzornig — ©
ill-tempered, irascible — ©colère,
irascible emporté.
ile se opkomme, olle.
ile vy - © eilen - © hasten,
hm-ry, r in, make haste— © com’ir
(api’ès q), voler; se hâter, se pres-
ser; (tiden) s’envoler; (i. afsted)
partir à la hâte, s’en aller
rapidement; s’enfuir, s’envoler,
île © f, 0.
iléon, iléum © m, tyndtarm,
iles © m pl, (anat.) lyske,
ileus ©, iléus © m, (med.)
tarmeslyng.
iliaque©: os (m) i. hofteben.
passion (f) i. tarmslyng = the
iliac (ileac) passion ©.
iligemaade - (t) gleichfalls —
(e) likewise; (svar) the same to you
- (f) pareillement, de même; à
vous la même chose (le môme).
iling — (g (Regen)schauer m —
© (passing) shower — (?)
giboulée f.
ill © daarlig, slet; ond; svg;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
