Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fisk ... - Ordbøgerne: I - ignorere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
133 Fiskeribeskyttelse—Fiskerilovgivning 244
244
disse holder chorda sig. I forbindelse med hvirvlerne
udvikles hos de fleste f. i kropsregionen ribben; ofte
findes ogsaa en større eller mindre mængde
birib-ben, forbeninger i bindevævsbladene mellem
muskellagene uden forbindelse med hvirvelsøilen. Af særlig
interesse er hvirvelsøilens bagre ende og dennes
forbindelse med halefinnen (G). Hos lunge-f. og enkelte ganoider
er rygradens bagre ende ret, og den øvre (dorsale) og
nedre (ventrale) del af halefinnen ligt bygget (d i p h
y-cerke el. rethalede f.); hos de fleste f. er hvirvelsøilens
bagre del bøiet opover i en stump vinkel, og halefinnens
dorsale del betydelig sterkere udviklet end den ventrale;
dette forhold er meget tydelig hos de fleste haier og
brusk-ganoider (heterocerke eller skjævhalede f.); hos ben-f.
er den opadbøiede del af rygraden meget kort og bestaar
ikke af skilte hvirvler, medens halefinnens ventrale del
er sterkt udviklet og symmetrisk bygget i forhold til
hvirvelsøilens forlængelse; halen er saaledes tilsyneladende
ret (homocerke f.). Mellem disse 3 hovedtyper er der alle
overgange, og under udviklingen af de homocerke f er halen
først diphycerk,derpaa heterocerk. — Hovedets skelet(D)
bestaar af hjerneskallen og visceralbuerne, som kun
er løst forbundet med hverandre. Hjerneskallen bestaar
hos brusk-f. og benfiskembryoner af en sammenhængende
bruskkapsel; hos ben-f. fortrænges dette for størstedelen
af pladeformede ben af meget kompliceret bygning.
Visceralbuerne er i almindelighed 7 i tallet; den første,
kjævebuen, er særlig udviklet hos brusk-f., hvor den
falder i to dele, som bevæger sig mod hinanden ved led og
bærer tænderne; den er hos ben-f. forskjøvet bagover og
delvis fortrængt af belægben. De 5 bagre buer støtter
gjellespalterne og bærer gjeller; de har hos ben-f. en
kompliceret bygning og bærer meget ofte tænder. —
Skelettet viser samme bygning i de uparrede og de
parrede finner; men medens de første er fæstet til
hvirvelsøilens torntapper, er de parrede finner fæstet til egne
bæreapparater, skulder- og bækkenringen, som er
indleiret i kropsvæggen; hos haierne er de kun fæstet til
muskulaturen, og det samme er tilfældet med de øvrige f.s
bugfinner, som derfor ogsaa har et yderst variabelt leie;
derimod er skulderringen hos ben.-f. forbundet med
hovedets skelet. — Muskulaturen er meget enkelt
bygget; bestaar væsentlig af længdemuskler, som er skilt
i tverplader ved bindevævsblade; hovedmassen ligger paa
rygsiden. — Elektriske organer (s. d.). — Hjernen
ud-merker sig ved meget liden udvikling af hjernebarken, som
hos ben-f. kun er repræsenteret ved et tyndt celleblad;
lugtehjernen er meget stor. Hjernens masse overgaaes
betydelig af rygmarvens. Næsen bestaar af to sække,
som kun hos lunge-f. staar i forbindelse med svelget
bagtil. Øinene er gjerne store med næsten kugleformet
linse, indstillet for nærsyn; indstilling for fjernere syn
sker derved, at linsen ved en egen muskel trækkes
bagover. Det indre øre er relativt stort, men enkelt bygget,
indeholder hos ben-f. paa hver side en større og to
mindre «hørestene» ; er i første række et ligevegtsorgan,
medens det er tvilsomt, hvorvidt f. besidder virkelig
hørsel. Smagen synes lidet udviklet. Merkeligst er f.s
hudsanseorganer, som væsentlig er samlet i den saak.
sidelinje, et smalt rør, som forløber lige under huden
langs begge sider og paa hovedet og deler sig op i flere
ignorere—ikke
grene; indeholder grupper af sanseceller og aabner sig
udad ved en række fine aabninger; repræsenterer specielle
sanseorganer for vanddyr og tjener sandsynligvis til
opfatning af vandtrykket. — Tarmkanalen er med
undtagelse af svelget forholdsvis trang, og de enkelte dele,
spiserør, mavesæk, tynd- og tyktarm, utydelig adskilt fra
hverandre. Tænderne staar i flere rækker, ofte paa hele
undersiden af hjerneskallen og alle gjellebuerne; de falder
let ud, men erstattes ubegrænset; er væsentlig
gribeorganer. Alle f. besidder lever og milt, de fleste tillige
galdeblære og bugspytkjertel. Tarmens fordøiende
flade kan være forstørret paa to forskjellige maader: hos
de fleste ben-f. udmunder i begyndelsen af tyndtarmen et
større eller mindre antal (optil et par hundrede) korte
blindsække; hos de fleste selachier, ganoider og lunge-f.
derimod har tyndtarmen paa indsiden en sterkt
fremspringende fold, som forløber spiralsnoet (spiralfolden);
sjelden findes begge dannelser samtidig.— Gjellerne er
tyndvæggede, blodrige hudfolder, som er fæstet til
gjellebuerne; disse ligger hos haierne (E, 1) i den indre rand af
brede lodrette plader, som adskiller en række (gjerne 5)
gj eliekamre, i hvis indre gjellerne flotterer, og som
udad munder med en række smale ydre gjellespalter
(dækkede gjeller); hos de øvrige f. (E, 2) er disse skillevægge
sterkt reduceret, saa at alle gjeller kommer til at hænge
i et fælles gjellekammer, som udad er dækket af et
gjell el aag (frie gjeller). Vandet suges hos de fleste f.
ind gjennem munden og presses ud gjennem de ydre
gjellespalter ved en pumpemekanisme af svelget; hos
endel haier og ganoider findes paa hovedets overside et
hul, sprøitehullet, som er at opfatte som en
modificeret forreste gjellespalte, og gjennem hvilket vandet
suges ind. De fleste f. med undtagelse af selachierne
besidder en svømmeblære, som ligger lige ventralt for
hvirvelsøilen bag bughinden og efter sit anlæg (den
dannes ved udbugtning fra svelget) svarer til
landhvirveldyrenes lunger; hos mange f. lukkes forbindelsen
med svelget under udviklingen, hos andre holder denne
«svønimeblæregang» sig gjennem hele livet (se Ben fiske),
og der er da mulighed for, at den leilighedsvis kan benyttes
som kiftaandingsorgan (se Lungefiske), medens dens
egentlige funktion vistnok er den at regulere dyrets
speci-fike vegt efter vandtrykket, idet denne øges ved
sammenpresning og mindskes ved udvidelse af blæren. Luften
i svømmeblæren er forskjellig fra atmosfærens. Hos ikke
faa ferskvands-f., særlig i troperne, er der udviklet andre
akcessoriske luftaandingsapparater i forbindelse med
gjellekamrene eller sjeldnere med tarmen. Hjertet
bestaar af et enkelt forkammer og hjertekammer; det
første begynder hos lunge-f. at spaltes i to, samtidig som
der leilighedsvis føres urenset blod til svømmeblæren.
Nyrerne udmerker sig gjerne ved sin overordentlige
længde og ligger bag bughinden.
Generationskjert-1erne er meget voluminøse, som regel parrede; kjønnet
omtrent altid skilt; kjønsprodukterne udtømmes hos
selachier og hanlige ganoider gjennem dele af nyrerne, ellers
gjennem aabninger bagtil i kropshulen. Eggenes
størrelse er meget forskjellig, hos selachierne er de meget
blommerige og store (op til et hønseegs størrelse) samt
omgivet af ofte eiendommelig byggede hornskal; ben-f.s
eg er som regel ganske smaa; de synker enten straks
ignorere — (t) ignorieren —
(g) take ro notice of, ignore,
disregard; (give one the) cut - ® ne
tenir aucun compte de ; faire
semblant de ne pas connaître.
iguana ©, iguane (f) m, (zool.)
leguan.
ihjel - ® zu Tode; (ved verber)
er–(e) dead, to death; (sulte i.)
die of starvation - (f) à mort;
(skyde i.) tuer d’un coup de
pistolet ; (sulte i.) mourir de faim ; (kjede
sig i.) s’ennuyer à mourir, mourir
d’ennui; (arbeide, drikke sig i.)
mourir à force de travailler, de
boire.
ihm, ihn ® ham, den, det.
ihnen (t) dem. Ihnen Dem.
Ihr (t) 1.
ihr (t) hendes, sin; dens; deres.
Ihro L Majestät Deres
Majestæt.
ihukomme se mindes, erindre,
ihændehaver — ©Inhaber m
— © holder, bearer; depositary
— © détenteur; (af veksel)
porteur m.
ihærdig — © unermüdlich,
ausdauernd — © persevering,
persisting — © persévérant, assidu.
constant, tenace; (adv) avec
persévérance ; constamment,
assidûment.
ihærdighed — ® Ausdauer n
— © perseverance, tenacity of
purpose — © persévérance,
assiduité, constance, ténacité f.
ikke - ©nicht —©not; (foran
komparativ) no - © ne pas ; (non)
pas, non.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
