Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Firmament ... - Ordbøgerne: I - idyllisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
igjen nem—ignore
(1865), «Den deutschen Frauen» (1869). Hans dramaer,
hvoriblandt ét, «Kaiser Maximilian von Mexico», tager
emnet fra samtiden, er deklamatoriske og mangler enhed
i handling og karaktertegning.
Fischer, Karl Kristian Emil (1861—),
n.biblioteksmand; siden 1885 ansat ved Universitetsbiblioteket; blev
1906 kirkedepartementets konsulent i
folkebibliotek-spørsmaal. F. har redigeret aarg, 1 — 5, 11 (1897—1901,
1908) af Kristiania journalistklubs kalender «For alle» og
sammen med dr. Sten Konow det i anledning af
verdensudstillingen i Paris 1900 udgivne officielle verk «La
Norvège» og «Norway». Siden 1900 har han været redaktør
for Norge af «Salmonsens konversationsleksikon».
Fischer, Peter Frederik Vilhelm (1868—), d.
arkitekt, assisterede fra 1895 Martin Nyrop ved
raad-husets opførelse. Har i Kbh. bl. a. bygget hotel Bristol.
Fischer von Erlach, Johann Bernhard (1656—
1723), østerr. arkitekt, uddannet i Rom. Har opført en
række fremtrædende bygninger, især i Wien, hvis ældre
bebyggelse i sterk grad er præget af ham. Af hans
større verker kan nævnes lystslottet Schönbrunn,
uni-versitetskirken i Salzburg og Glam-Gallaspaladset i Prag.
Virkede ogsaa som forfatter og kobberstikker.
Fischhof, Sigrid Arnoldson, se Arnoldson.
Fi^SCUS (lat.), eg. kurv, pengekurv, i den romerske
keiserlid opr. keiserens kasse (modsat statskassen;
ærarium), senere indbegrebet af statseiendom og
stats-indtægter.
Fis-dur, se Fis.
Fise’ttræ, den gule ved af paryktræet (rhus cotinusj,
hvoraf udvindes farvestof.
Fish [fi’sj, Hamilton (1808—93), nordamer,
statsmand; 1842—45 medlem af repræsentanternes hus;
1847—50 guvernør i New York; 1851—57 unionssenator;
trak sig tilbage til privatlivet, men Grant udnævnte ham
til udenrigsminister (1869—77), og som saadan førte han
med megen dygtighed de vanskelige underhandlinger
med England om Alabamasagen 1870—72; sammen med
Grant nedlagde F. sit embede.
Fisher [fi’sd], John (omkr. 1460 — 1535), eng. biskop
og kardinal, blev 1524 biskop af Rochester. Han var en
from mand og fast karakter og kom derfor paa flere
punkter i strid med Henrik VIII, som 1534 lod ham
fængsle. Da paven, Paul IH, ikke desto mindre gav ham
kardinalhatten, skal kongen have udtalt, at han skulde
sørge for, at biskopen ikke havde noget hoved at sætte
den paa, og lod ham henrette.
Fisher//ï’saj, Sir John Ar b u thn o t (1841—), eng.
admiral; deltog i Krimkrigen 1854—56, krigen mod Kina
1859—60 og i Ægypten 1882; chef for flaadens artilleri
1886—91, admiralitetslord 1892—97 og chef for den
nordamer, og vestindiske eskadre 1897—99. Sendtes
1899 som delegeret til Haagkonferencen, var indtil 1902
chef for middelhavseskadren, blev admiralitetslord 1902
verftschef i Portsmouth 1903, siden 1904 første sjø-lord
i admiralitetet; har energisk reformeret den eng. flaades
organisation og udrustning, udrangerede omkr. 100 ældre
skibe og gjennemførte bygningen af «Dreadnoughts»,
skjønt han samtidig kunde nedsætte budgettet fra 36
til 33 mill. £.
Fi si s er det med ffj^ (X) en hel tone forhøiede F = G.
Fischer—Fisk
228
Fisk (pisces), hvirveldyrklasse. Naar, som nu gjerne
sker, lancet-f. og de rundmundede (s. d.) regnes som
egne klasser, udgjør f. en naturlig og vel begrænset gruppe,
karakteriseret ved gjelleaanding, parrede og uparrede
finner og skjæl. Legems f ormen er i typiske tilfælde
spindelförmig; hoved, krop og hale gaar jevnt over i
hverandre, og hovedet besidder meget liden bevægelighed
i forhold til kroppen ; halen, det vigtigste svømmeredskab,
er muskuløs og noget sammentrykt fra siderne;
bevægelserne foregaar fra side til anden ; hos de fleste ben-f. er
ogsaa kroppen noget sammentrykt fra siderne (se pi. Fisk,
fig. A), sjeldnere omtrent cirkelrund hos særlig langstrakte
f., som svømmer ved slangebugtninger af legemet (1); hos
endel bund-f. er sammentrykningen saa sterk, at legemet
bliver skiveformet (3); hos haierne er kroppen trekantet
med flad bugside (4), hos rokkene sterkt fladtrykt fra
ryg til bug (5). F. kan holde sig svævende i vandet uden
bevægelse, da deres specifike vegt er lig vandets.
Overhuden er tynd og blød med talrige store sli mkj ertier ;
ingen forhorning; læderhuden er i stor udstrækning sæde
for bendannelse, som i sin mest typiske form fremtræder
som skjæl (s.d.). Man adskiller hos fiskene 4 typer af
skjæl (B): 1. Placoidskjæl el. hudtænder, som findes
hos haierne, er af stor interesse, da de ansees som det
fylogenetiske udgangspunkt for alle andre former af
skjæl saavelsom for mundhulens tænder og for al
bendannelse i huden hos hvirveldyrene. Bestaar af
rhombiske plader, som i midten bærer en spids, bagudbøiet
tand, som i bygning og udvikling stemmer med
mundhulens tænder. — 2. Ganoidskjæl har ligeledes som
regel rhombisk form og ligger kant i kant; sjeldnere er
de runde og taglagte; kan i ungdommen bære hudtænder.
Bærer paa udsiden et lag af en emaljelignende,
perle-morglinsende substans, gan o in. Findes hos en stor
del ganoider. — 3. Cycloid- og 4. kte no id skjæl
er begge omtrent cirkelrunde og ligger løst indleiret i
hudsække; de foranliggende skyder tagstensformig hen
over de bagenforliggende. Bygningen meget kompliceret
med radiære og koncentriske striber. Forekommer hos
de fleste ben-f. Foruden disse typiske skjæl forekommer
ogsaa større tænder og benplader, hvis dannelse er at
føre tilbage til skjæl. — Mange f. er livlig farvet; farven
skyldes dels tilstedeværelsen af krystaller, som reflekterer
lyset, dels farveceller (chromatophorer, s. d. og
Farveskifte); herpaa beror evnen hos mange f. (f. eks. flyndren)
til at afpasse sin farve efter omgivelserne, en evne, som
forsvinder, hvis dyret blindes. Hos ikke faa f., særlig
dybhavsformer, findes eiendommelige lysorganer,
be-staaende af grupper af kornede celler, gjerne omgivet
af pigment og ikke sjelden forsynet med en slags linse;
tjener sandsynligvis til at belyse omgivelserne og til
at hidlokke bytte. — Det indre skelet bestaar hos
endel f. foruden chorda (s. d.) kun af brusk, som
dog delvis kan forkalke, hos andre for størstedelen
af ben (ben-f. og benganoider). Kroppens akseskelet
bestaar hos lunge-f., endel selachier og ganoider af chorda,
omgivet af en fast bindevævsskede, hvori der er udviklet
bruskede øvre og nedre buer, som delvis kan forbene;
hos de fleste f. fortrænges chorda mere eller mindre af
bruskede eller benede timeglasformede (ampliicoele)
hvirvellegemer, som udvikles i chordaskeden; mellem
nouveau; encore (une fois);
(tilovers) de reste.
igjennem ^ ® durch; (adv)
hindurch ; (helt i.) durch und durch
- (e) through(out); (helt i.)
thoroughly; out-and-out; (all day) long
— (D à travers; (helt i.)
entièrement, en entier.
ïgle — ® Egel, Blutegel m —
(e) leech - (f) sangsue f.
Igname ® f, igname ® f,
(bot.) yams(rod).
ignare ® uvidende, dum.
igné igneous (ê) ild(agtig)-.
ignicole (g ildtilbedende; m,
ildtilbeder.
ignis fatuus © Ivgtemand.
ignite © tænde, sætte i brand;
fænge, komme i brand.
ignitible © tændbar, fængbar.
ignition (ê) antændelse, brand,
ignition (g f, glødning,
ignivome © ildsprudende;
-spyende
ignoble (g) & (f) uædel, lav,simpel.
ignominie (f) f, ignominy @
skam, skjendsel.
ignominieux ®,ignominious
(§ vanærende, skjendig,
skammelig, foragtelig.
ignoramus (© ignorant,
uvidende fyr.
ignorance (g) & (g) f,
uvidenhed (om), ubekjendtskab (til).
ignorant (^ & (f) uvidende
(menneske).
ignore (g, ignorer (f) være
uvidende om; (e) ogs. ignorere; ®
ogs. ikke have forstand paa,
begreb om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
