Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Finsen ... - høv(e)l ... - Ordbøgerne: I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
iboende—iconolâtrie
henseende. Det virker gjennem foredrag, udgivelse af
et tidsskrift, memoirer, udsendelse af stipendiater til
særlige studier blandt finsk-ugriske folk o. m. Ogsaa
udenfor det finsk-ugriske omraade har selskabet virket;
det udgav 1892 A. O. Heikels «Inscriptions de l’Orkhon»,
gjengivelse af en række indskrifter fundet ved
Orkhon-elven i Sibirien og skrevet med det samme ukjendte
alfabet, som var fundet i indskrifter ved Jenisei; 1893
læste og tolkede den danske sprogforsker Vilh. Thomsen
paa en genial maade disse indskrifter og viste, at de var
oldtyrkiske (se Or khon ind skrifter ne). Selskabet
har endvidere syslet med mongolske, tibetanske og
kinesiske forhold.
Finsk-Ugriske sprog udgjør en selvstændig sprogæt,
som har sit hjem i det østlige Europa og omfatter,
følgende sprog og sproggrupper: 1. lappisk (i Norge finsk);
2. den finske gruppe, som indbefatter finsk i Finland
(kvænsk i Norge), karelsk, olonetsisk, votisk, vepsisk i
Rusland, livisk og estnisk i Kurland, Estland og Livland;
3. mordvinsk (omkr. Volga, omtr. 1 mill.); 4. tjeremissisk:
5. den permiske gruppe med votjakisk og syrjænsk; 6.
vogulisk og ostjakisk; 7. magyarisk (ungarsk). Alle disse
sprog, af hvilke kun finsk og magyarisk er udviklet til
litteratursprog, maa antages opr. at have udgjort en enhed
paa samme maade som de indoeuropæiske sprog. Et opr.
slegtskab med denne sprogæt er mulig, men endnu ikke
tilstrækkeligt oplyst. Derimod har flere indoeuropæiske
sprog indvirket betydelig paa de finsk-urgiske med hensyn
til ordforraadet. Sprogbj^gningen afviger i flere henseender
fra de indoeuropæiske. Afledning foregaar ved endetillæg,
ikke ved forstavelser; mere eller mindre gjennemført
gjælder den lov, at endetillæggene har samme vokalkvalitet
som rodstavelsen, f. eks. finsk talossa, i gaarden, silmässä,
i øiet. Grammatisk kjøn findes ikke; finsk hån, magyarisk
Ö betyder baade han og hun. Flere af sprogene har en
rig kasusbøining, finsk 15 kasus, mag3^arisk 20; endelserne
er de samme i ental og flertal, f. eks. finsk maa, land,
maassa, i landet, plur. maissa; maatta, uden land, plur.
maiita; magyarisk hal, fisk, plur./ïaZa/c; halban, i fisken,
plur. halakban. Til substantiver føies possessivsuffikser,
f. eks. magyarisk szemem, szemed, szeme, mit, dit, hans
øie, finsk silmåni, silmcisi, silmänsä, det samme; dertil
føies atter kasusendelser: szememben, i mit øie, i finsk
med possessivsuffikset sidst silmässäni. Possessivsuffiks
føies ogsaa til præpositionerne, f. eks. magyarisk ellenem,
ellened, ellene, mod mig, dig, ham; finsk allant, allasi,
allansa, under mig, dig, ham. Flere af sprogene har en
saakaldt objektiv konjugation, f. eks. magyarisk låtok,
jeg ser, men låtoin, j^g ser det. Negtelse udtrykkes ved
særlig bøining af verbet (dog ikke i magyarisk): finsk
tulen, tillet, jeg, du kommer, negativt: en tule, et tule;
tulemme, vi kommer, negativt: emme tule.
Finsland, herred i Lister og Mandals amt, nord for
Mandal, mellem Mandalen og Sætersdalen (Torrisdalen),
114.15 km.^ med 771 indb.; 6.91 pr. km.^ Herredet
der svarer til F. sogn af Bjelland prestegjeld, er et
indlands-skogdistrikt, gjennemfuret af dale og vasdrag i
forskjellige retninger. Skogaaserne er afrundede og ikke
synderlig høie (paalidelige høidemaalinger haves ikke);
men dalsiderne er lidt steile og vanskelig passable. Af
arealet opgives 4.7 km.^ at være aker og eng, 70 km.^
Finsk-ugriske sprog—Fiol
220
skog (væsentlig furu), resten er udmark, snaufjeld, myr
og indsjøer (areal ferskvand ialt 2.6 km.^). Skogen, der
eies af herredets egen befolkning, er meget veksterlig.
Der er mange mindre sagbrug, og den væsentlige
trælastudførsel foregaar som skaaren last (tøndestav). Inden
herredet er adskillig dyrkbar myr. De vigtigste
næringsveie er fædrift og skogbrug. Ved F. kirke er et meieri.
Vande og elve er fiskerige; især er Mandalselven, der for
en del falder inden herredet, en rig lakseelv. Herredet
staar ved ypperlige hovedveie i forbindelse med Mandal
og Kristiansand. Der er gjort endel oldfund, hvoriblandt
2 fra stenalderen. Antagen formue 1907 997 000 kr.,
indtægt 101 000 kr.
Finspång, sædegaard og jernbrug i Östergötland i
Sverige, 4 mil fra Norrköping, er nærmest kjendt ved
sit jern- og staalverk og sin kanonfabrikation, som er
aarhundreder gammel. Efterat støbejern som
kanon-materiale er veget for staal, har F. begyndt tilvirkning af
staalkanoner, som i enhver henseende er tilfredsstillende.
Siden 1885 tilhører F. et aktieselskab.
Finsteraarhorn, høieste top af Berneralperne i Schweiz,
paa grænsen af kantonerne Bern og Wallis, 4275 m. o. h.
F. danner centrum for et fjeldkompleks, indbyrdes
forbundet med gletschere. Til dette hører Wetterhorn
(3703 m.), Schrechorn (4080 m.), Eiger (3974 m.), Mönch
(4105 m.\ Jungfrau (4166 m.), Aletschhorn (4182 m.) og
Altels (3636 m.).
Finstermünz, pas i Tyrol, ved Inns udløb af Grisons,
Engadindalen, 1137 m. o. h.
Finsterwalde, by i Preussen, prov. Brandenburg,
regje-ringsdistriktet Frankfurt, med 11688 indb. (1905). Fabriker
for klæde, cigarer, maskiner og sæbe. I nærheden
brunkulgruber.
Finte, nu i norsk mest om skjulte skoser, i dansk om
list, kneb, udflugt. Ordet er egentlig romansk (ital. ßnta,
fr. feinte) og betegner oprindelig et fingeret stød ved
fegtning (lat. fingere, foregive).
Fi’ntias, se Damon og F.
Fiol (viola), planteslegt af f.-familien. Hertil hører
urter med rosetstillede eller spredte blade med
akselblade. Bægerbladene har nedadvendte bihang ved
grunden; af de uligeformede kronblade er det forreste, som
kaldes læben, størst og forsynet med en spore, i hvis
indre hulhed der ligger to sporelignende honningkjertler.
Arret sidder i en grube paa forsiden af den kølleformede
griffel. Kapselen springer elastisk op. Forøvrigt er at
merke, at der hos f. kan være to slags blomster, nemlig
foruden de farvede
ogsaa smaa,
knop-lignende, grønagtige blomster, som
ikke aabner sig,
men som ved
selvbestøvning kan faa
modne,
spiringsdygtige frø. Dette
er f. eks. tilfælde
hos krat-f., hvor
de andre blomster,
som er store,
vellugtende og ind-
iboende — ® inne-,
einwohnend, in et w. wohnend — (g)
immanent, inherent (in) — (î)
locataire; (fig.) naturel, propre à;
inhérent à; immanent.
ice © is(lægge), forvandle til
is, gjøre isende kold; glasere,
iceberg (g & (f) m, isbjerg, -fjeld,
ich (t) jeg. Ich helt f, jeg’et.
Ichsucht f, egenkjærlighed.
ichneumon @ & ® m, (zool.)
farao-rotte; (e) ogs. snyltehveps =
i.-flly ©.
ichnographie ® f, grundrids,
ichor (D m, (med.) materie.
îcht(h)ycolle © f, husblas,
fiskelim.
ichthyography©,
icht(h)yo-logie (f) f, ichthyology ©
fiskelære.
ichthyolite icht(h)yolithe
(f) m, forstenet fisk.
icht(h)yosaure ® m, fiskeøgle.
ichthyose (|) f, (med.)
fiske-skjælsygdom.
ici (f) her; hid.
icicle © istap, jøkel,
iciness © isethed; iskulde,
iconoclastne (f) m,
billedstorm.
iconoclast©, iconoclaste®
m, billedstormer.
iconoclastic ©
billedstormende.
iconographie (f) f,
billedbeskri-velse; portrætsamling.
iconolater ©, iconolâtre (f)
m, billeddyrker.
iconolâtrie ® f, iconolatry
© billeddyrkelse.
Skog-fiol (viola silvatica).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
