Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Filipstad ... - Ordbøgerne: H - hvis ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvordan—hyacint
179
Filologisk eksamen—Filosofi
180
germansk, romansk, slavisk, indisk, semitisk f. o. s. v. Paa
mindre rigtig vis bruges f. ogsaa om det rent lingvistiske
sprogstudium, der undersøger sproget for dets egen skyld.
Filologisk eksamen, sproglig-historisk
embedseksamen, der giver ret til ansættelse som fast lærer ved de
høiere skoler. F. e. holdes ved universitetet og tages
i to afdelinger, hvoraf to bifag danner den ene,
hovedfaget den anden. Bifagene vælges blandt følgende syv
fag: 1. Modersmaal med oldnorsk; 2. tysk; 3. engelsk;
4. fransk; 5. latin; 6, historie; 7. geograG med etnografi.
I hovedfaget, som maa være et af de 1—6 nævnte fag,
kræves foruden de alm. skriftlige og mundtlige prøver
en videnskabelig afhandling, udarbeidet paa 6 uger
(reglement 21 okt. 1905). — Den første filologiske
kandidat ved Kra. universitet var den senere professor og
rektor Søren Bruun Bugge, der fuldendte eksamen i
mars 1820. F’ra denne tid, indtil f. e.s officielle navn
ved lov af 3 mai 1871 var forandret til sproglig-historisk
lærereksamen benyttede kandidaterne titelen candidatus
philologiæ; senere kaldtes åe cand. magisterii. Fremdeles
benyttes dog betegnelsen studiosus philologiæ ; den i
Danmark alm. benævnelse stud. mag. bruges sjelden hos
os. [Litt.: Kristian Koren, «Fortegnelse over filologer,
realister og mineraloger fra Norges universitet 1813—
Kra._1885.]
Filomele var efter oldgræske sagn en kongedatter fra
Athen, datter af kong Pandion. Paa et besøg hos søsteren
Prokne, som havde egtet trakerfyrsten Tereus, øvede denne
vold mod hende og tvang hende til taushed ved at
ud-skjære hendes tunge. Men gjennem et vævet stykke tøi
underrettede hun sin søster om udaaden, og i fællesskab
tog de en grusom hevn paa Tereus’ søn Itys. Da de
derefter forfulgtes af Tereus, blev F. forvandlet til en
nattergal.
Filon (omkr. 30 f. Kr.—omkr. 50 e. Kr.), filosof i
Alexandria, var jøde af fødsel og aandspræg, men opdraget
som græker, og han søger i sin filosofi at forene orientalsk
mysticisme med græsk idélære. Om hans liv vides ikke
meget, kun at han var anseet og engang blev sendt til
keiser Caligula i Rom for at tale jødernes sag, men blev
afvist med haan. Hans verker er senere mange gange
blevet udgivet. De indeholder en allegorisk udlægning af
de jødiske skrifter, hvori han vil finde al visdom og
sandhed. Guds tilværelse kan erkjendes, men hans natur ikke.
Verden er en udstrømning af Gud (emanationslære), hans
legemligblevne tanke, og logos (ordet) er det mellemled,
hvorigjennem Gud træder i forhold til verden. I
logosbegrebet forbinder de modsatte kilder til hans
verdens-opfatning sig, idet det baade er et mystisk begreb,
personificeret som Guds søn, den guddommelige kraft, hvorved
verden dannes og opretholdes, og et filosofisk begreb, der
svarer til den græske «idé», verdenssjælen. Det fortjener
udtrykkelig at bemerkes, at uagtet F. levede netop paa
Kristi tid og stod i livlig forbindelse med Jerusalem,
hentyder han intetsteds til Jesus af Nazareth eller
dennes optræden.
Filopoi’men (lat. Philopæmen) (253—183 f. Kr.), græ.
feltherre, 207 første gang (senere endnu 6 gange) som
strateg leder af det achæiske forbund; skaffede ved sin
dygtighed dette en ledende stilling paa Peloponnes,
undertvang Sparta og holdt sig mod romerne. Paa et tog mod
messenierne, som havde løsrevet sig, blev han fanget af
disse og maatte tømme giftbægeret.
Filoselle [-sél], se Silke.
Filoso’f (græ.), eg. visdomselsker, den som dyrker
filosofi (s. d.) eller filosoferer, d. e. anstiller dyberegaaende
teoretiske betragtninger over tilværelsens grundspørsmaal.
Filosofêm som betegnelse for filosofiske tankeresultater
bruges nu mest nedsættende om løse paastande, som
fremsættes i filosofiske (lærde) udtryk.
Filosofi (af græ. filos, kjær, og sofia, visdom, eg.
kjærlighed til visdom) er den videnskab, som søger
at naa frem til en almindelig forklaring af verden og
livet, altsaa til en sammenhængende, begrundet
opfatning af tilværelsen. Fra første færd af lagdes der
an paa at sammenfatte al viden og tænkning til et
system, en helhedsopfatning. F.s «fader», Thales fra
Milet (omkr. 600 f. Kr.), søgte at føre verden tilbage til
et eneste grundstof eller grundprincip, som han mente
var vandet. Historisk begynder altsaa f. med at stille
det kosmologiske problem, spørsmaalet om tilværelsens
sidste aarsag. Dette spørsmaal forudsætter besvarelsen
af, hvad vor viden og erkjendelse af fænomenerne er
for noget, og hvorvidt og hvorledes denne kan opnaaes,
erkjendelsesproblemet. Men da erkjendelsen er en
sjælelig virksomhed, reiser der sig bag dette problem
spørsmaalet om, hvad selve bevidstheden er, det
psykologiske problem. F. munder saaledes ud i psykologien,
læren om sjælelivet og dets love. Denne lære er i vore
dage blevet en erfaringsvidenskab, som mange vil have
regnet blandt naturvidenskaberne. Efter den stilling,
den filosofiske opfatning indtager til spørsmaalet om
erkjendelsens mulighed, taler man om empirisk,
skeptisk eller kritisk f. Den empiriske f. forudsætter
overensstemmelse mellem verden, saaledes som den i
virkeligheden er, og saaledes som vor erkjendelse opfatter den.
Den skeptiske f. stiller spørsmaalet, om det forholder
sig saa, at denne overensstemmelse (mellem «tanke» og
«virkelighed») er tilstede, men den anser problemet for
uløseligt. Den kritiske f., hvis grundlægger og største
repræsentant er Kant (s. d.), sondrer strengt mellem,
hvad der i vort verdensbillede er at anse for objektivt
givet, og hvad der i dette verdensbillede skyldes selve
det erkjendende jegs natur. Efter det synspunkt, under
hvilket man søger at løse tilværelsesproblemet, taler man
omen idealistisk el. en realistisk f. Den idealistiske f.
opfattertilværelsen ud fra det tænkende subjekt og betragter
de metafysiske (bag naturen liggende), aandelige fænomener
som tilværelsens eg. væsen. Det oversanselige gjælder for
den som tilværelsens grund. Den realistiske f. opfatter,
hvad der er gjenstand for vor udenfra kommende erfaring,
som den sande virkelighed og stræber derfra at naa frem
til at forstaa de aandelige fænomener; den forklarer
verden udenfra. empirisk, idet den begynder med det
relative og faktiske. F. kan forudsætte en dobbelthed i
tilværelsen: sjæl og legeme, aand og materie, kraft og stof
er adskilte, væsensforskjellige ; denne opfatning kaldes
dualisme. Gaar man ud fra, at denne adskillelse eller
forskjel igrunden ikke er tilstede, idet modsætningerne kun
er tilsyneladende, har man en monistisk opfatning
(monisme, d. e. enhedslære). Denne monisme kan atter
have en grundforskjellig karakter: gaar man ud fra
warum — @ wherefore, whv, what
for — ® pourquoi, hvorfra - ®
woher - © (from) whence — (f) d’où,
hvorhen — (|) wohin — @ where
— (f) où. hvorom — ® wovon,
worüber; (h. alting er) wie dem
sein mag – @ whereof; about
which; (h. alting er) any way,
however that may be - (f) de
quoi ; dont ; sur quoi ; (h. alting er)
quoi qu’il en soit, hvortil — (t)
wozu — (e) whereto, to which, to
what purpose - © à (de) quoi.
hvordan, hvorledes - ® wie,
auf welche Weise — (e) of what
kind, description ; how - (f) quel ;
comme(nt): quelle espèce de.
hvorvel se skjønt,
hvorvidt se om.
hvælv (baad-) — (t) Boden (m)
eines umjiesclilagenen Bootes — (e)
upturned bottom of a capsized boat
— ® fond m. Se ogs hvælving.
hvælve — ® Wölben — @
arch, vault — (f) voûter, cintrer;
(sig) ogs. s’élever en voûte.
hvælving — ® Gewölbe n —
(e) arch, vault —(|) voûte f; (grav-)
caveau m; (underjordisk) cave f,
souterrain m.
hvæse - ® zischen; (kat) fau
Chen — (g) hiss - ® (kat) félir
(orm) siffler.
hvæsen — ® Zischen, Gezisch
Fauchen n - © hissing — (f)
sifflement m.
hvæsse — ® wetzen — (i
whet, sharpen - ® aiguiser, affiler
donner le fil à.
hyacint — ® Hvacinthe f -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
