Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Figueira da Foz ... - Ordbøgerne: H - hus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Fiktion—Filarét
164
husar-huske
med blotte øine synlige stjerner er af sjette størrelse, men
i kikkert og paa fotografi sees f. ud over 16 størrelser.
Antallet af samtlige f. er af Newcomb anslaaet til 125
mill., men er i virkeligheden ubestemmeligt. Omtr.
mill. f. er optegnet i kataloger og kart (se Argelander),
og der arbeides fra mange observatorier paa ad fotografisk
vei at fremstille et mønsteratlas over hele stjernehimmelen.
Ved dettes fuldendelse skal man ifølge planen have
stedsbestemmelser for 18 mill. f. Fine maalinger har vist, at
f. har en ringe egenbevægelse (s. d.), hvorved man er ledet
til at finde afstandene til de allernærmeste f., nemlig
ved de periodiske stedforandringer, f. er underkastet
som følge af jordens baneløb om solen. Fra den nærmeste
af alle f., Alfa i Kentauren, bruger lyset 4.3 aar, fra 61
i Svanen 9 aar, fra Sirius 8.8, fra Polarstjernen 50 aar
for at naa os. Paa grund af disse uhyre afstande
fremtræder alle f., selv i de bedste kikkerter, kun som
lyspunkter. F. maa ansees for at være sole, centralkloder
for ukjendte planeter, maaner og kometer. Ad
spektro-skopisk vei har man i deres lys kunnet paavise bl. a.
vandstof, helium, jern, kalcium, natrium, magnesium, om
de end i kemisk henseende er indbyrdes vidt forskjellige,
hvilket ogsaa sees af deres ofte sterke farver, ikke at
forveksle med det farvespil (scintillation), der sl^yldes
luftbevægelsen. Alle f. hører ligesom vor sol til
melke-veiss3^stemet, en hærskare af solsystemer, liggende i et
temmelig fladt lag, hvor vor sol befinder sig i nærheden
af midten, og hvis radius er anslaaet til en lysvei af 3—
4000 aar. Jfr. Dobbeltstjerner, Foranderlige
stjerner og Stjerner.
Fiktion, foregivende af, at et forholds momenter er
andre, end de i virkeligheden er, hvorved det undergives
regler, som gjælder for det forhold,
der fingeres at foreligge. F. har særlig
i romersk og engelsk ret spillet en
stor rolle for retsudviklingen.
Retsvidenskaben arbeider ogsaa nutildags
med f.; berømt er f. om «den
juridiske person», som anvendes til at
gjøre rede for de rettigheder og
pligter, der er knyttet til andre
retssubjekter end fysisk eksisterende
personer, saasom korporationer og
stiftelser (s. d.).
Fil..., f i lo... betegner i
sammensatte græske ord: elskende, som
holder af, kjærlighed til; kan
gjen-gives: ... kjær, .. .ven, ... kjærlighed.
Fil, f i 1 h u g n i n g. F. er et
verk-tøi af haardt staal med mange smaa
egge, som tjener til at tage fine
spaaner (f.-spaaner) af metaller, træ etc.
Efterat f. er smidd og slebet til den
rigtige form, udføres hugningen ved
hjælp af hammer og meisel, idet
meiselen efter hvert slag fl3^ttes et
lidet stykke frem. F. har undertiden
enkelt, oftere dobbelt hug, idet det
første, grundhugget, danner eggene, og
det andet, krydshugget, deler disse i
tænder. Man har nu maskiner, som Snit af file
Firkantet. Trek.
Halvrund. Rund. Flad.
automatisk udfører baade meiselens slag og f.s flytning
efter hvert hug. Efter hugningen hærdes f. glashaard.
Slidte f. glødes, afslibes, hugges og hærdes paany. F.
haves i mange former og størrelser, alt efter
anvendelsen, og inddeles efter behugningens finhed i grov-f.,
for-f. og slet-f. Ansats-f. er flade og mangler
hug-ning paa den ene af de smale sider. Andre former er
firkantede, halvrunde og runde f.
Fil, ældre, men endnu ofte benyttet betegnelse for,
at en militærafdelings mandskaber gaar én for én efter
hinanden. Nu siges marschkolonne med én.
Filade’lfer (fr. philadelphes, de ved broderkjærlighed
forbundne), medlemmer af en hemmelig forening i den
franske hær med det form aal at styrte Napoleon I og
gjenindføre republiken. Maaske var Målets (s. d.)
sammensvergelse 1812 udgaaet fra f.
FiladeMfia, se Philadelphia.
Filâgo, se Uldurt.
Filagra’m (lat.-græ.), vandmerke i papir.
Filantrop, menneskeven, en person, som uselvisk
virker for at forbedre sine medmenneskers kaar. Til
filantropiske foretagender maa saaledes regnes initiativ
til og stiftelse af institutioner til gavn for legemlig svage
og sjælelig syge, ligesom anstalter, der tager sig af
forførte, forvildede, forældreløse børn og unge mennesker,
i modsætning til statens og kommunens omsorg og
arbeide, som nærmest maa føres ind under begrebet
anerkjendt pligt.
Filantropi, menneskekjærlighed (se foreg. art.).
Filantropïn, se Filantropisme.
Filantropi^sme, opdragelses- og undervisningssystem,
kommer af Filantropin, den første opdragelsesanstalt efter
filantropisk-pædagogisk princip, som
oprettedes 1774 af Basedow (s. d.).
Filarét er navnet paa flere rus.
prælater. 1. F. (omtr. 1560—1633),
rus. patriark, fader af tsar Michail
Fedorovitsj Romanov, blev efter at
have beklædt flere statsembeder
munk, 1605 metropolit af Rostov og
1609 Ruslands patriark. F. øvede
stor indflydelse baade paa statens og
kirkens styrelse, opretholdt den
ortodokse lære, undertrykte alle friere
religiøse bevægelser og forbedrede
den kirkelige administration. — 2.
F. (1782—1867), metropolit i Moskva
(opr. navn Vasilij Michailovitsj
Dros-dov), blev 1812 rektor ved
Alexander-Nevskij-akademiet i St. Petersburg.
Veltalende og dygtig vandt han tsar
Alexanders bevaagenhed, blev 1817
biskop i Reval, 1819 erkebiskop i
Tver, 1821 i Moskva og kort efter
metropolit. Han er en af den rus.
kirkes betydeligste personligheder,
hvis gjerning paa mange maader har
sat spor. Han støttede livegenskabets
ophævelse og tog initiativet til en ny
rus. bibeloversættelse (paabeg. 1858,
fuldendt 1868). Flere af hans skrifter
domestic economy, managing’ of
the household aflfairs — ® (train
(m) de) maison f; ménage m.
husar — ® Husar m — (e)
hussar — (|) hussard m.
husband © (egte)mand; god
husholder, økonom; ho?de hus
med; dyrke, bruge (jord), ship’s
h. korresponderende reder,
hus-bandage korr. reders provision:
honorar. husbandman
jordbruger, landmand, husbandry
økonomi; jord-, landbrugsarbeide.
husblas se fiskelim.
husch ® vips! hysch! hallo!
pst!
Husch(e) ® m (f), hurtig
bevægelse; regnskyl; ørefik.
husch(el)ig ® flvgtig,
overfladisk.
huschen (t) smelte bort; give
en ørefik; stjæle, nappe; gynge,
huse - ® herbergen, (be)hausen
— @ give house-room (shelter) to,
(take under) shelter,take in; (fig.) har
bour — (f) loger: recevoir (chez soi);
donner l’hospitalité à; (fig ) nourrir.
husere - (t) hausen - (ê storm;
make (sad) havoc — ® faire du
tapage, faire rage, des ravages.
huske (erindre) — ® sich
erinnern; (eim. etw.) gedenken - (e)
call to mind, recollect, remember;
(neglende og spørg.) think of - ®
se souvenir de, se rappeler; (noget
lært) retenir.
huske se gvnge. huskestue
— (t) Lärm m, Wirtschaft f - (g)
Donnybrook fair, Dover court —
(D la rour du roi Pétaud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
