Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferro et igni ... - Ordbøgerne: H - hugger-mugger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Ferro et igni—Fersen
138
hugger-mugger—huis
halvmaaneformede rest af en kraterrand (største høide
1415 m.) omkring havbugten El Golfo i nv., det gamle
krater. Paa grund af vandmangel mindre frugtbar (korn,
vin, figen). Hovedstad Valverde i n. Berømt, fordi F.s
meridian (17° 39’ 46" v. f. Greenwich) før brugtes som
nulmeridian. Paa en kongres i Paris 1634 under
Riche-lieus’ forsæde enedes man nemlig om at henlægge
Ptole-mæus’ (ca. 150 e. Kr.) initial-meridian over de Lykkelige
øer (d. e. Kanariske øer) til F., fordi man troede, at denne
0 laa 20° V. f. Paris, altsaa i virkeligheden til Paris. Det
har dog vist sig, at den virkelige længdeforskjel er 20°
23’ 9". I den senere tid har F.s meridian maattet vige
for Greenwichs som nul-meridian.
Ferro et igni (lat.), med ild og sverd, et udtryk, som
vandt aktualitet gjennem en udtalelse af fyrst Bismarck.
Ferrocyankälium, se Cyan.
Ferro’l, El, by og fæstning i det n.v. Spanien, prov.
La Goruna, ved en bugt af Atlanterhavet; 25 281 indb.
(1900). F. er en af Spaniens sterkeste krigshavne, har
arsenal, sjøkrigsskole, verft, dokker og verksteder. Fiskeri
og kysthandeL Indtil 1752 var F. et lidet fiskerleie.
Ferrolegeringer, se Jernlegeringer.
Ferromangän, en legering af jern og mangan, se
nærmere Mangan.
Ferronnière, La belle [la hæl færånjærj, en af
den franske konge Frans I’s elskerinder. Hun skal være
blevet kaldt «den smukke jernkræmmerske» efter sin
mands bestilling. Efter en anden tradition var hendes
mand en advokat Ferron. Et portræt af Leonardo da
Vinci i Louvre antages med urette at forestille hende.
Ferropyrïn er en forbindelse af jernklorid og
anti-pyrin (2FeCl3, SGiiH^^N^O), der indeholder 12 pet. jern
og 64 pet. antipyrin. Det er et rødt, krystallinsk pulver.
Anvendes som lægemiddel.
Ferrotypï er 1. en vis fotografisk proces til direkte
fremstilling af positive billeder, 2. et ved denne proces
udført billede paa sort emaljeret jernblik. Processen
kaldes ambrotypi eller f., eftersom billeddannelsen sker
paa glas eller jern, og adskiller sig ikke væsentlig fra
den alm. vaade negative kollodiumsproces, der kan
betragtes som overeksponeret og overfremkaldt f. Et f. kan
gjøres færdig paa faa minutter, men kun i ét eksemplar,
og billedet er omvendt ligesom et daguerreotypi (se
Fotografi).
Ferrucci [-rûtsi], Andrea (1465—1526), ital.
billedhugger af florentinsk skole. Viser i tabernaklet i domen
1 Fiesole og døbefunten i domen i Pistoja sans for
dekorativ opbygning, men er i figurerne middelmaadig.
Fe’rrum (kem. tegn Fe) (lat.), jern.
Fevry [f ær i’], Jules (1832—93), fr. politiker, opr.
jurist, 1854 sagfører i Paris, i 1860-aarene ivrig
oppositionspolitiker og journalist, 1869 deputeret for Paris, venstre.
4 sep. 1870 medlem af den nationale forsvarsregjering.
Imod kommuneopstanden. 1871 medlem af
nationalforsamlingen, tilhænger af Thiers. Blev fører for det
republikanske venstre. 1879 undervisningsminister og
1880 ministerchef. Fremlagde forslag til bekjæmpelse
af kongregationernes overmægtige indflydelse paa den
høiere skole. F. gik af nov. 1881, men efter Gambettas
kortvarige («store») ministerium 14 nov. 1881—30 jan.
1882 blev han atter undervisningsminister i Freycinets
kabinet og 1883 ministerchef, indtil 30 mars 1885. Hans
navn er især knyttet til Frankriges nye, i mange
retninger fortrinlige skoleordning. — Ved lov af 16 juni 1881
bestemtes, at ingen kunde ansættes som lærer eller
lærerinde uden at være i besiddelse af eksamensbevis,
og at folkeskolen skulde være gratis. Ved 1. af 28 mars
1882 bestemtes, at enhver familiefader eller verge var
forpligtet til at sende sine børn i folkeskolen (med mindre
anden tilsvarende eller bedre undervisning garanteredes),
at der ingen religionsundervisning skulde finde sted i
folkeskolen (men folkeskolens elever har en ugentlig fridag,
hver torsdag, paa hvilken de kan søge
religionsundervisning, f. eks. hos presten, hver i sin konfession), og at
der skulde oprettes kommunale skolekommissioner til at
vaage over. at skolepligten blev overholdt (i korthed:
indførelse af gratis, tvungen og konfessionslos
folkeskole). — Ved 1. af 21 dec. 1880 oprettedes høiere
statsskoler, gymnasier (lycées) for unge piger for i
nogen grad at formindske den indtil da eneraadende
klerikale indflydelse paa opdragelsen af bourgeoisiets
døtre, og for at uddanne lærerinder til disse skoler
oprettedes det berømte,
fortrinlige og enestaaende
seminarium i Sèvres.
Disse og mange andre
vigtige skolelove bragte
i kort tid Frankrige op i
første række blandt de
civiliserede nationer med
hensyn til skolevæsen. —
Foruden skolepolitiken
var F. optaget af
kolonialpolitik. I den mening, at
hevnkrig mod Tyskland
vilde være ørkesløs og
fordærvelig, søgte han at
skaffe den nationale
æresfølelse tilfredsstillelse ved
kolonierhvervelser i
Afrika og Øst-Asien uden
dog at vinde fornøden
tilslutning i befolkningen.
En efterretning om et i og
for sig ringe nederlag i Tongking (ved Lang-son) 24 mars
1885 fremkaldte (især ved Glémenceaus virksomhed) et
mistillidsvotum 30 mars og derefter F.s afgang. Paa grund
af sin kjølige og kritiske holdning til den tyskfiendtlige
chauvinisme (han var en af de første, som offentlig
angreb Boulanger) var F. i de folgende bevægede aar
meget upopulær, ja forhadt (ogsaa af de radikale, der
hadede ham som moderat, opportunist, s. d.). Hans valg
til præsident 1887 (efter Grévy) turde hverken han selv
eller hans partifæller tage ansvaret for af frygt for et
ligefremt oprør i Paris, og Garnot blev derfor valgt;
1889 faldt F. i sin gamle valgkreds. Nu regnes F. for
en af republikens grundlæggere og største mænd. [Litt.:
Rambaud, «J. F.» (1903).]
Fersen, sv. adelsslegt. 1. Otto Vilhelm von F.,
friherre (1623 — 1703), sv. officer; deltog i de store tyske,
danske og polske krige, blev saaret og taget tilfange ved
Lund (1676). 1691 generalguvernør over Ingermanland
Jules Ferry.
Schrotmeissel m — (e) chisel — ®
ciseau m.
hugger-mugger © hemmelig
(hed), smug; skidden.
huggert - ® Schläger; (tilsjøs)
Hieber m - (e) cutlass, hanger —
® espadon m, (lang) rapière f;
(tilsjøs) coutelas m.
hugorm — (t) Kreuzotter f —
(e) Viper - (f) vipère f.
hugst - (t) Holzschlag m - @
felling (of trees) — (f) coupe f,
abaUage m.
huguenote (f) f, flad lergryde;
kogeovn.
Huhn ® n, høne; (pl) høns;
hønsefugl ; raphøne. Hühneraar,
-geier m, glente. H.auge n,
ligtorn. H.beize f, ranhønejagt.
H.habicht m, hønsehøg.
Hühnchen, Hühnlein (t) n.
kylling.
Hühnerer (t)m, hønsehandler.
hui: i h. og hast — ® in
grösster Eile, in einem (im) Hui —
@ hurriedly — (f) jn-écipitamment.
huie — ® juchheien - @
halloo, hoot, shout – (D huer.
huiing - (t) .Tuchen, .Tuchzen n
- © shouting etc. - (f) huée f.
huile (f) f, olje; tran.
huiler (f) smøre med olje.
huilerie (f) f, oljekammer,
olje-mølle.
huileux (?) oljeholdig, fed.
huileuse (f) f, oljemaskine.
huilier (f) m, oljemøller, -
handler; (bord)opsats.
huis (f) m: à h. clos for
lukkede døre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
