Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ferney ... - Ordbøgerne: H - huddle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Ferney—Ferrari
134
Clarencetown, nu Santa Isabel, paa nordk3^sten. Opdaget
1471 af Fernao do Poo var F. portugisisk til 1778, da
den afstodes til Spanien. 1827 besattes den af England,
som dog 1856 igjen overlod den til Spanien. England,
Tyskland og de Forenede stater har kulstationer paa øen.
Ferney [fæniæ’], F.-Voltaire, landsby i Frankrige,
depart. Aine, nær den schweiziske grænse, 3.5 km. fra
Genfersjøen; 1163 indb. (1901). F. er bekjendt for sin
urfabrikation; 1758 kjøbte Voltaire slottet F. og opholdt
sig her. Paa torvet i byen reistes 1890 hans statue.
Fernis. Visse planteoljer, f. eks. lin-, valnød-,
hampefrø-, valmuefrø- og solsikkefrøolje, har den egenskab at
optage surstof af luften og derved under vegtforøgelse i
tynde lag at tørre ind til elastiske, meget
modstandsdygtige hinder, som egner sig fortrinlig til beskyttende
overtræk. Den tørrende evne forsterkes i høi grad enten
ved tilsætning af ganske smaa mængder mangan- eller
blyforbindelser eller ved at gjennemblæse oljerne med
luft under opvarmning. Saadanne præparerede oljer kaldes
f., og man skjelner mellem mangan- og bly-f, blandet f.
(mangan og bly sammen) og blæste f. Bly-f. fremstillede
man ved at ophede oljerne, mest linolje, med blyoksyd,
mønje eller blyhvidt til 350 à 400°. Den blev mørk.
Nu opløser man mest linoljesurt eller harpikssurt bly
eller mangan (bly- og mangansæbe, sikkativer) i varm
olje. En saadan sterk opløsning (tørrelse) kan da ved
alm. temperatur tilsættes mere olje. Omkr. 0.1 pot.
mangan giver størst tørringsevne, mere virker hemmende;
for blyet ligger optimum høiere; blandede f. tørrer hurtigst.
F. bruges dels alene som paastrygningsmiddel, dels som
bindemiddel i oljefarverne. Blæsle f. er mere eller mindre
tyktflydende og anvendes f. eks. til tryksværter. — Lak-f.
eller fed lak er opløsninger af harpiksarter i f. og
ter-pentinolje. Værdifuldest er de fossile arter: kopal og
rav. De bliver først opløselige efter en smeltningsproces,
og kunsten bestaar da i at tilberede en saa lys og
ensartet lak-f. som muligt. De danner ofte meget sterke,
elastiske og glansfulde overtræk. — Flygtig lak er
opløsninger af harpiks i flygtige opløsningsmidler f. eks,
spiritus. (Snedkerpolitur er saaledes en opløsning af
schellak i spiritus.) — F.-undersøgelser bestaar dels i
tørrings-prøver og undersøgelser af hindens beskaffenhed, dels
i kemiske undersøgelser, f. eks. bestemmelse af bly og
mangan samt fedtstoffets art. — Forfalskningsmidler er
bl. a. daarlig eller ikke tørrende oljer og harpiks, men
forøvrigt er der ved f. mange uopklarede punkter, som
gjør fremstillingen af virkelig brugbar f. vanskelig og
usikker selv med tilsyneladende gode raamaterialer.
Betegnelsen f. bruges ofte feilagtig om lak (s. d.).
Feroce/Temïsey (ital.), vildt, stormende, heftigt (mus.).
Ferönia, en oldital. gudinde, dyrket især som
frugtbar-hedsguddom hos mellemitaliske folk, som sabinere,
umbrere og etruskere, men ogsaa hos romerne. Hendes
hovedhelligdom var hos sabinerne ved Trebula Matuesca,
hvor der holdtes en stor fest med marked.
Ferozepur, se Firozpur.
Ferrandïna, by i det sydlige Italien, prov. Potenza;
7 401 in_db. (1901). Vin og olivenavl.
Ferrara, Francesco (1810—1900), ital. socialøkonom
og politiker. Virkede siden 1834 som chef for Siciliens
statistiske bureau, da han 1847 blev fængslet som politisk
huddle-huette
konspirator. Befriet ved revolutionen 1848 blev han
medlem af Siciliens provisoriske regjering. 1849—64 var
han professor i socialøkonomi først i Turin senere i
Pisa, blev 1865 deputeret og var 1867 i nogle maaneder
finansminister, hvorefter han 1868 blev direktør for
handelshøiskolen i Venedig, 1881 senator. F. redigerede
det store samleverk, «Biblioteca dell’ economista» (27 bd.
1850—68), til hvilket han skrev de historisk-kritiske
indledninger, som udgaves ogsaa særskilt (1889—90). Som
toretiker sluttede han sig til de liberale harmoniøkonomer,
der i Bastiat saa det store forbillede.
Ferrara. 1. Provins i Italien, landskabet Emilia,
2 621 km.^ med 271 776 indb. (1901). F., som omfatter
den nederste del af Pos mundings distrikt og landet paa
hoire side af Po, er et lavt af laguner og tørlagte
sump-trakter opfyldt omraade og omfatter kredsene F.,
Comac-chino og Cento. — 2. Hovedstad i ovennævnte provins,
ligger i en sumpig og usund, men frugtbar egn yed Po
di Volano, 2.4—10 m. o. h., 33153 indb. (1901). F. var
tidligere hertugerne af Estes residens og er næst Turin
den smukkeste by i det nordlige Italien. Af kirker haves
den pragtfulde katedral (fra det 12 og 13 aarh.). S.
Francesco-kirken, S. Benedetto-kirken og S. Giorgio-kirken.
Af andre bygninger merkes det tidligere hertugelige
slot, Castello, som nu er regjeringsbygning, Palazzo del
municipio (raadhus), Pallazzo de’ Diamanti (1493—1567)
og Studio publico (universitetet). Ariostos uanselige hus
indkjøbtes 1811 af byen og restaureredes. F. er sæde for
en præfekt, en erkebiskop og flere høiere domstole. — F.
kom 757 under pavens overhøihed, i det 13 aarh. fik
huset Este det som paveligt len, indtil det i 1597 blev
forenet med Kirkestaten og i 1859 kom under kongeriget
Italien. _
Ferrara-Firenze-koncilet blev aabnet jan. 1438,
efterat pave Eugen IV havde opløst koncilet i Basel.
Formaalet var unionsforhandling med den græsk-katolske
kirke, paa hvis vegne keiser Johannes VIII og patriarken
af Konstantinopel bl. a. mødte frem. I begyndelsen var
der ikke stor udsigt til enighed. Paven flyttede 1439
mødet til Florens. Stridspunkterne var navnlig
symbol-tilføielsen: «filioquey> (s. d.), skjærsilden, og andre punkter.
Efterhaanden enedes man om et kompromis, ifølge hvilket
grækerne anerkjendte «~filioqueT>, men ikke blev forpligtet
til at optage ordet i sit symbol. Senere lykkedes det
ogsaa at komme til enighed om de andre spørsmaal,
hvorefter unionsbeslutningen underskreves af 33 græske
og 115 romerske prester. Efter grækernes bortreise
lykkedes det fremdeles at faa afsluttet union med
armenierne og jakobiterne. 1443 flyttedes koncilet til Rom,
hvor nogle faa betydningsløse møder afholdtes. Denne
union stødte paa sterk modstand i Østen. Flere
fremragende græske prælater negtede at anerkjende den ;
1453 blev Konstantinopel erobret af tyrkerne, hvorefter
grækerne valgte en unionsfiendtlig patriark. 1472 blev
unionen officielt opløst.
Ferrari, Emilio Pérez(1850—), sp. digter og
romanforfatter; som dramatiker har han gjort mindre lykke;
«Tilfældets retfærdighed» (1881) ansees for hans bedste
stykke.
Ferrari, Gaudenzio (ca. 1471—1546), ital. maler
og lerplastiker af den lombardiske skole (Milano). Ud-
tout entier, (avec) cliair et os.
hudfarve — (t) Hautfarbe f —
© complexion, hue - ® teint m.
hudflenge, -flette — (t) geissein;
(fig.) durchhecheln — © scourge,
lash, flog; (flg.) cut up — (f)
flnfcller, fouetter; déchirer
hudløs - ® wund; (gaa sig h.) sich
einen Wolf gehen ~ (^ galled,
excoriated - (f) sans peau, dénudé.
excorié, hudstryge se hudnette,
hudsygdom — ® Hautkrankheit
f - (e) cutaneous (skin) disease - ®
maladie (f) cutanée, m. de la peau.
huddie @ stimle (trænge sig)
sammen: jaske sammen. h. on
(his clothes) slænge paa sig,
(his shoes) kippe paa sig, (up)
indtulle; flok; haug, dynge;
hurlumhei, opstyr.
Hudel ® m, klud, fille;
fille-fant.
Hudelei ® f, sjuskeri, slurv;
driveri; plageri.
hudeln (t) jaske af; dovne sig;
plage, hundse.
hue — (t) gefallen, behagen,
zusagen — please, take one’s
fancy, be to one’s liking - (f)
plaire à.
hue se lue.
hue © farve, lét. h. and cry
skrig og huien efter en flvgtende
forbryder; stikbreve, efterlysning,
hue (gi hyp! til høire!
huée ® f, (jagtudtr.) skrig;
(ogs. pi) huiing; hyssing.
huer (f) skræmme op; huie,
hysse paa, til.
huette ® f, natugle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
