Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feide ... - Ordbøgerne: H - hongre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
honorere—hooked
til rektor ved Kristiansands katedralskole og tog afsked
derfra 1895. Har bl. a. udgivet en «Norsk grammatik»
(1865), men hans vigtigste skrifter bevæger sig paa
religionsfilosofiens omraade: «Om kulturbevidsthed og
gudsbevidsthed» (1893), «Til mysteriets teori» (1897),
«Gaadens løsning» (1899), «Hvad skal vi forstaa ved
aand?» (1900).
Feilberg, Magnus Wogelius (1817—1899), n.
boghandler, etablerede 1843 i Kristiania sammen med Jens
Landmark en forlags- og sortimentsboghandel (Feilberg
& Landmark), som han 1886 overdrog til Chr. Dybwad.
F. var formand i Norsk boghandlerforening 1879—86
og redigerede «Norsk boghandlertidende» fra bladets
oprettelse 1879 til 1898.
Feilgrænse. 1. (Mat.), se Feil. — 2. F.el.tolerans,den
feil, som taales ved justerede instrumenter, se Justering.
Feilitzen, Kari Henrik Jobst von (1840—1901),
sv. jordbrugskemiker. Var industridrivende 1867 — 76,
hvorefter han 1877 i Jönköping oprettede et større privat
kemisk laboratorium for jordbrugsnæringer; det gik i
1885 over til at blive statsinstitut med F. som direktør.
Grundlæggende og af epokegjørende betydning, ikke alene
for Sverige, blev F.s arbeide for myr- og torvkulturens
udvikling, bl. a. ved stiftelsen af Svenska
mosskultur-föreningen. I dennes tidsskrift har han i talrige
afhandlinger givet denne industri, hvis foregangsmand han var,
et teoretisk grundlag.
Feillære (f.-teori). Da vore maalinger aldrig kan blive
fuldkomne, maa vi, naar en størrelse skal bestemmes
med nogen nøiagtighed gjennem maaling, foretage en
række saadanne. Disse vil ikke nøiagtig stemme, idet de
er beheftet med feil (s.d.), som kan være systematiske
(skA^des f. eks. feil i maaleinstrumenterne, forhold under
maalingen, som trækker feilene til én side o. 1.) eller
tilfældige. F. behandler de tilfældige feils fordeling
efter størrelsen og sætter sig som opgave at vise,
hvorledes den sandsynligste rigtige værdi kan beregnes af en
række maalinger, som ikke har systematiske feil. Ved
denne udjevning benytter man som regel «de mindste
kvadraters metode» (Gauss 1795, først offentliggjort 1809);
man bestemmer værdien saaledes, at summen af
kvadraterne af observationernes afvigelser fra den bliver mindst
mulig.
Feilslagning (bot.) kaldes det, naar i en kransbladet
blomst den ene af kransene (kron-, bæger- og støvblade)
har et andet tal end de andre. Eks. herpaa er blomsten
hos de læbeblomstrede, hvor det bagerste støvblad er
forsvundet, saa at der i den ellers 5-tallige blomst kun
er 4 støvblade. Der er ogsaa andre former af f., saaledes
betragtes de enkjønnede blomster, hvori der findes
rudimenter af det andet kjøn, som reducerede
tvekjøns-blomster, opstaaet ved f. af det ene kjøn.
Feilslutning kaldes i logiken et feilagtigt resultat af
en tankevirksomhed, enten feilen ligger i, at der er bygget
paa urigtige forudsætninger, eller i, at man udleder noget
andet af forudsætningerne, end der virkelig ligger i dem.
Se Paralogisme og Sofisme.
Feios, dampskibsanløbssted med kirke, post etc. paa
sydsiden af Sognefjorden i dens midtre parti, Leikanger
herred.
Feiring, se F e r i n g.
Feilberg—Feldspat
108
Fei steinen, kystfyr udenfor Jæderen, bygget i 1859,
men senere flere gange forbedret, hvidt træhus. Lyset
er fast hvidt med røde blink, lysvidden 14 kvartmil; det
hvide (sterkeste) lys har en styrke paa 500 normallys.
Feith, R hij uvis (1753—1824), holl. forfatter; var
en tidlang borgermester i sin fødeby Zwolle, men opgav
embedet for forfatterskabet. Han har skrevet
populærfilosofiske og religiøse skrifter, oder og leilighedsdigte,
eposer og tragedier («Samlede verker» 1825, 11 bd.). Hans
digtning nød i sin tid ry, men er nu uden betydning.
Fe\zî (tyrk. Fêzî) (d. 1595 e. Kr.), ligesom den
samtidige ’Urfî fremragende repræsentant for den persiske
digtekunst ved den indiske keiser Akbars (s, d.) hof i
Delhi. Han angrebes af de rettroende muhammedanere
paa grund af den panteisme, der kommer tilorde i hans
lyriske digte.
Fejan, liden ø i Stockholms skjærgaard, ø. f. Tjockö,
har en ud merket havn, der benyttes som
kvarantæne-plads for skibe. Øen har et sygehus af træ for 50
patienter, men 1906 paabegyndtes et murhus for 100 patienter.
Fejérvâry de Komlos-Keresztes, Géza, friherre
(1833—), ung. statsmand. Som ungarsk krigsminister 1884
—1903 organiserede han med dygtighed landets forsvar.
1905 blev han, da «koalitionen» intet kabinet vilde
danne, chef for et forretningsministerium (juni til sep.)
og okt. s. a. ministerchef (til apr. 1906). Ved en række
radikale lovforslag søgte han at bryde koalitionens magt
og trak sig, da et forlig mellem kammer og regjering
kom istand, atter tilbage.
Fejjâzï, se Feizi.
Fejø, Danmark, ø 2V2 km. fra Lollands nordkyst. F.
(med Skalø) er 17 km.^ med 1206 indb.
Felanitx [-nits], by paa den sydøstlige del af den
spanske 0 Mallorca; 11 294 indb. (1900). F. er bekjendt
for sin vinavl og sine lerkar. Dens havn Puerto Colon
ligger 14 km. s.ø. f. byen.
Feld, n. betegnelse for skindteppe^ tilberedt skind med
haarene eller ulden paa.
Feldberg. 1. Den høieste top i Schwarzwald, i det
sydlige Baden, 1 493 m. — 2. Grosser F. og Klei ner
F. (Store og Lille F.), to toppe i Taunus, Preussen,
re-gjeringsdistriktet Wiesbaden. — 3. Landsby i
Mecklen-burg-Strelitz; 1 424 indb. (1901).
Feiden, 1 310 m. høit afrundet fjeld mellem
Dalsfjor-den og Bjørkedalen, Volden herred, Søndmøre.
Feldkirch, by i Østerrige, Vorarlberg, 6 km. fra Rhinen,
455 m. o. h., 4 616 indb. (1900). 22 og 23 mars 1799
seirede østerrigerne under Jellachich her over
franskmændene under Massena, og 15 nov. 1805 kapitulerede
den østerrigske general Wolfskehl med 6 000 mand.
Feldspat, fællesnavn for en gruppe monoklint eller
triklint krystalliserende mineraler, som i kemisk
henseende bestaar af et silikat af aluminium med alkali eller
jordalkalimetaller. Et godt kjendemerke paa f. er, at
den er spaltbar i to retninger, som staar omtrent lodret
paa hinanden. Den er dels farveløs, men har ofte en
hvid, graa, rødlig eller ogsaa gul, grøn eller blaalig farve.
Haardheden er næsten saa stor som staalets og efter den
vedtagne haardhedsskala — 6. F. hører til jordskorpens
vigtigste og mest udbredte bestanddele, idet den er det
I almindeligste bergartdannende mineral. — Efter kemisk
honorere — ® honorieren —
© fee, pay; (veksel) honour,
protect. answer; (ikke h.) dishonour,
leave in sufferance – (f) paver;
(veksel) honorer; faire honneur à;
accepter.
honorifique (fj ærefuld, æres-.
honorig (t) agtværdig,
anstændig-
honour @ ære(sbevisning, -fø-
lelse, -ord); (pi) (mil.) honør, (i spil)
billedkort ; (be)ære ; hædre ; ophøie;
honorere, h. bright med
haan-den paa hjertet; med frelst ære.
do the h.s fungere som vert.
honourable fe) ærlig;
hæderfuld; høiærværdig, (liøi velbaaren.
honte (D f, skam, skjendsel;
skamfuldhed, undseelse.
honteux ® skammelig, skjen-
dig, vanærende; skamfuld; flau,
genert, undselig; (anat.) kjøns-.
hood © hue, lue, kyse, (trække
en) hætte (over); (sjøudtr.) seildugs-,
agterkappe. h.ed crow
aadsel-kraake. h.ed snake brilleslange,
h.wink narre, kaste blaar i øi-
"""hoor© klov, hov.
hook (e) hake, (fiske)krog; gang-
jern; sigd; krumkniv; hake, huke;
faa paa krogen ; hegte ; stange og
holde fast; (on to) hake sig fast
til. above my h. over min
begribelse. by h. or by crook
paa sæt og vis. h.S and eyes
hegler og maljer.
hookah © tobakspibe, hvis
slange gaar gjennem vand.
hooked (e) kroget, krum ; haket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
