Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fedtgaas ... - Ordbøgerne: H - holzicht ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Fedtvæv—Fehrbellin
104
hommager—honey
at indskrænke tilførselen af næringsmidler, saavel de
eggehvidestof holdige som de fedtholdige og Ifulhydraterne
(melspiserne), navnlig de to sidstnævnte, saaledes som det
findes i den saak. bantingkur, der dog er meget ensidig.
Alkoholiske drikke, navnlig bayersk øl, maa ikke nydes.
Fedtvæv, se Bindevæv.
Feeri (fr.), trylleri, troldom, tryllekomedie, hvor
handlingen fremmes ved indgriben af feer, og hvor hovedvegten
er lagt paa det sceniske udstyr.
Fegtekunst er kunsten at anvende blanke vaaben til
angreb og forsvar. I almindelighed særbetegnes fegtning
med de brugelige militærvaaben saaledes: sabelhugning,
lansefegtning, bajonetfegtning, og ved fegtekunst forstaaes
i snævrere forstand fegtning med duelkaarde og
øvelses-vaabenet floretten. Fra i henrundne tider at være et
nødvendigt led i hver mands uddannelse, som vilde
hævde sig mellem andre mænd, er fegtekunsten gaaet
over til hovedsagelig at blive en sportsgren, som dyrkes
af hensyn til den glimrende legemlige motion og spæn-
Fegtekuiist: Duel mellem den franske fegter Fini og den
italienske fegter San Malato i Neuilly Saint-James.
dende interesse, som en kamp paa kaarde eller floret
med en god modstander giver. Som motion har fegtning
den fordel, at den i meget kort tid giver godt arbeide
for hele legemets muskulatur, ogsaa for muskelkomplekser,
som ellers ofte forbigaaes, som muskelkorsettet. — Der
skjelnes i moderne fegtesport saav^el i henseende til
fegt-ningens udførelse som til undervisningens meddelelse
mellem den svenske skole, den franske og den italienske
skole. 1 den svenske skole er en uforholdsmæssig vegt
lagt paa fegtningens gymnastiske del, uddannelsen
fore-gaar efter gymnastiske principer. De to andre skoler
har begge lagt hovedvegten paa vaabenbrugen.
Undervisning meddeles hovedsagelig ved, at eleverne fegter med
sin lærer. Den franske skole kræver mere beherskede
bevægelser af mindre udstrækning end den italienske,
der har bevaret mange «trick»-artede bevægelser fra en
fantasifuld, men lidet systematisk tid. — Det franske
system for fegtning synes for tiden at skulle seire. De
franske «maîtres d’armes» saavel som amatørfegterne
vinder gjennemsnitlig over halvparten af de store
internationale konkurrancer. — Til Norden er det franske
system bragt af den fr. fegtelærer Mahaut, som i
slutten af 1890-aarene bosatte sig i Kbh., Fillol, som omkring
1900 kom til Stockholm, og Mahauts elev Broch, der i 1906
kom til Kra. — Fegtning med floret er grundlaget for
fegtesporten og bør ikke lægges bort, selv om man gaar
over til brugen af det ulige interessantere vaaben
duel-kaarden, hvis brug søges lagt saa nær op til den virkelige
tvekamp som mulig. — I udlandets fegtesale er i de
seneste aar hugning med let sabel kommet meget i mode.
I Tyskland drives en afart af hugning med
studenter-vaabenet «Schläger».
Fegtning benyttes gjerne som betegnelse for kamp
mellem mindre troppestyrker i modsætning til de mellem
de store hærmasser udkjæmpede slag. Der tales saaledes
om avantgarde-f., arrièregarde-f., forpost-f. o. s. v.
Fegtningsskydning var den tidligere betegnelse for
feltmæssig afdelingsskydning, d. e.
militærafdelingers øvelsesskydning med skarp ammunition under
mest mulig feltmæssige forhold og mod feltmæssige maal.
Til skydning, der foregaar under bataljonssamlingen, er
ved infanteriet kun tilstaaet 20 skarpe patroner pr. mand.
Der skydes sjelden med større afdelinger end kompani.
Dettes chef faar af lederen til løsning en opgave med
fornøden forudsætning; fienden markeres ved udskaarne
papfigurer eller tagsten, der dukker op paa ukjendte
afstande, idet der bag blenderinger paa skydepladsen sidder
anvisere, som paa telefonordre fra lederen trækker skiverne
op og slipper dem ned ved hjælp af snorer. Efter
skydningen optælles de opnaaede træf, og afdelingens optræden
kritiseres af lederen. Som en forberedelse til f. kan
betragtes den i rekrutskolen stedfindende feltmæssige
enkeltmandsskydning, hvor hver soldat løser sine
opgaver mod feltmæssige maal. Modsætningen til f. er
skoleskydning, der foregaar enkeltvis mod store
firkantede papskiver, hvor hvert træfs beliggenhed kan anvises.
Fehirde (oldn. féhirâir, kasserer, kgl. skatmester, lat.
thesaiirariiis) kaldtes i Norges middelalder den
embedsmand, som forestod kongens (tidligere ogsaa andre
høvdingers) kasse. 1 det 14. aarh. var Norge delt i fem
skattedistrikter eller fehirdsler (Trondhjem, Bergen,
Oslo, Tønsberg, Bohus) med hver sin f., som i
unionstiden gik over til at blive lensherre og slotshøvedsmand.
Fehling, Hermann von (1812 — 85), fremragende t.
kemiker, professor i kemi i Stuttgart; har ydet den organiske
kemi betydelige arbeider. Almindeligst kjendt er hans
navn blevet gjennem F.s væd ske, som er en efter en
bestemt opskrift tilberedt alkalisk opløsning af
seignette-salt og kobbervitriol. Opvarmes denne opløsning med
visse sukkerarter (f. eks. druesukker), reduceres
kobberforbindelsen til rødt kobberoksydul, der udskilles som
bundfald og saaledes angiver saavel tilstedeværelsen af
visse sukkerarter som disses mængde.
Fehmgerichte, se Femgerichte.
Fehrbellin, by i kongeriget Preussen, 52 km. n. f.
Berlin, skuepladsen for den store kurfyrstes seier 28 juni
1675 over svenskerne under Wrangel. For at afverge et
angreb paa Berlin, ilede Fredrik Vilhelm til med 15 000
mand. Svenskernes 10 000 veg, men ved F. kom det til
hommager (Ï) (m), lenspiigiig
(vasal).
hommasse (f) mandhaftig,
mandfolk-; grov, robust.
homme (f) m, menneske: (pl)
Ggs. folk; niand(sperson), herre;
overmand; (egte)mand; menig
mand, soldat; arbeider. h. de
corps livegen, h. de foi
lensmand. TH.-Dieu gudmennesket
(Kristus), h.-enfant m, et rent
barn (om voksne), h.-femme m,
kvindfolk (om mand),
h.-phénomène, -prodige
vidundermenneske.
hommock @ liden haug, rølt;
(sjøudtr.) haus, humpel.
homocentrlque ® koncentrisk,
homogène (f), homogeneous
(e) ensartet, homogén.
homogénéité © f,
homogeneity (e) ensartethed,
homologate (e), homologuer
® billige, tilstede, legalisere.
homologation (f) f, legalisering,
homologue (|) tilsvarende,
homomorphous @ ligedannet,
homonym (e), homonyme (|)
m, enslydende ord; navnefælle).
homonymie (f) f, homonymy
@ lydlighed, enslyd; ogs.
navne-lighed; (å ogs. flertydighed.
homonymous © enslydende,
flertydig.
hone © hein, bryne (ogs. vb.)
honest © ærlig, redelig,
honesty @ ærlighed,
honey © honning, h.-comb
bikage. h.-COmbed hullet, grübet
(kanon), h.suckle © kaprifolium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
