Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fazy ... - Ordbøgerne: H - holde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
holden—holdt
drættet. F. beror paa en forandring af stofskiftet, hvor
varmedannelsen er forøget, medens varmeafgiften, i hvert
fald i begyndelsen, er formindsket; senere forøges den,
men ikke i samme forhold som varmedannelsen. I de
fleste tilfælde skyldes f. visse giftstoffe, som bakterier
og lavtstaaende dyreformer danner; men den egentlige
aarsag til, at der herved opstaar f., kjender man ikke
nærmere til. — F.s forløb kan være meget forskjelligt;
i flere tilfælde er dette afhængigt af udviklingen af den
snylter, der fremkalder den ; jfr. Koldfeber (malaria) og
Feb ris recurrens. Ogsaaved mange andre sygdomme har
f. et særegent forløb; kurven, der fremkommer ved
indtegning af de med termometer tagne temperaturer paa
særlige skemaer, har ofte en bestemt form; den kan stige
ganske langsomt, holde sig uforandret i længere tid og falde
langsomt (f. eks. tyfus); eller den kan stige pludselig, ofte
ledsaget af et frostanfald, og holde sig oppe i nogen tid for
derpaa at falde fra aften til morgen (f. eks. lungebetændelse) ;
eller den kan springe op og ned fra morgen til aften
ganske uregelmæssig (f. eks. barselfeber, blodforgiftning).
— Naar f. falder langsomt, taler man om lysis, falder
den pludselig, om kri si s, der oftest foregaar under
sterk sved. — Medens man i ældre tid ansaa f. for noget
skadeligt, som det gjaldt om at nedsætte, er man nu
nærmest tilbøielig til at anse f. for en
forsvarsforanstaltning fra legemets side, som man kun i særlige tilfælde
skal modarbeide. F. kan tænkes at virke gavnlig derved,
at bakterierne allerede svækkes og undertiden dræbes
ved en temperatur, der kun ligger faa grader over den
normale legemsvarme. Der er dog ogsaa mulighed for,
at den høiere varme virker skadelig paa selve legemets
væv; men naar ikke temperaturen er eksceptionelt høi,
kan denne virkning ikke sikkert holdes ude fra den
forgiftning, der samtidig udgaar fra de bakterier, som
fremkalder f. En pludselig nedsættelse af f. kan være farlig;
der kan indtræde kollaps. Dette kan ske i forløbet af
f. og er da altid et farligt tegn.
Feberstillende midler, se Antifebrilia.
Febertemperatur, se Feber.
Febertræ (eucalyptus globulus), se Eucalyptus.
Febrïl (lat.), feberagtig, præget af rastløs uro.
Fëbris (lat.), feber (s. d.).
Fëbris recu’rrens, tilbagefaldstyfus, er den
infektionssygdom, ved hvilken man først (1873) paaviste en specifik
mikroskopisk parasit som sygdomsaarsag, nemlig de
saakaldte recurrens-spiriller eller spirochæter
(se Bakterier), som findes i blodet. F. r. optræder
undertiden i svære epidemier, navnlig blandt den fattige
befolkning. Det væsentligste symptom er høi feber, som
holder sig 5—7 dage for derefter hurtig at falde,
hvorefter patienten tror sig helbredet. Men efter en uges
forløb kommer der et nyt anfald og dette kan gjentage
sig tre eller fire gange. Under anfaldene paavises talrige
spiriller i blodet; i pauserne findes de ikke. Helbredelse
er almindelig.
Febroniani^smen er en form af episkopalsystemet
(s.d.), saa kaldt efter pseudonymet pebronius, d. e.
J. N. von Hontheim, vicebiskop af Trier, der i 1763 udgav
et skrift om pavemagten, hv^ori han omplantede
gallikan-ismen (s. d.) paa tysk grund og hævdede bispedømmets
betydning og statens ret overfor pavedømmet. Bogen
Feberstillende midler—Fechner
96
blev aaret efter sat paa «index» (s. d.) og teorien fordømt
af Rom. Hontheim selv blev senere tvunget til at
tilbagekalde.
Februar (lat. februarius), i den ældste romerske
kalender den sidste maaned i aaret, men fra ca. 150 f. Kr. den
anden. 1 den danske almanak og i den norske til 1827
kaldes den blidemaaned, i den svenske og fra 1828 i
den norske gjømaaned. — Luftens middeltemperatur
er i Norge i f. under O ° undtagen paa den ytre
kystrand fra Røst til Arendal. Ona (Romsdalskysten),
Aalesund, Hellisø og Skudenes har lidt over 2 Bergen 1.9
Det er koldest i det indre af Finmarken, hvor
Kautokeino og Karasjok har 15 Alten har -f- 8.7
Hatfjeld-dalen ^ 8.8°, Lierne -f- 9.2°, Røldal -f- 4.2°, Dalen i
Telemarken 3.7°, Kristiania 4.5°, Hamar -h 8.2°,
Rena -i- 10.1°, Vestre Slidre 8.8°, Tønset 11.0°,
Røros 10.9 Dombaas -f- 8.5 Fjeldberg ved
Bergens-banen 8.8 Trondhjem -h 2.9
Februârimanifestet, se Finland, historie.
Februarrevolutionen i Paris udbrod 24 feb. 1848 og
medførte julikongedømmets fald og indførelsen af en
republikansk forfatning. (Se forøvr. Frankrige, historie.)
Febvre [fæ’vr], Alexandre F r c d é r i c (1835—), fr.
skuespiller. Efter med stort held at have optraadt paa
Odéon og Vaudeville kom han 1866 til Théâtre-français,
hvor han udmerket spillede en mængde karakterroller
i det klassiske og moderne repertoire; navnlig er hans
Tartuffe berømt. I sine midler var han en af sin tids
mest moderne fremstillere. Trak sig 1893 tilbage fra scenen.
Fee., forkortelse for fecit (s. d).
Fécamp [fekä’J, by i Frankrige, dept. Seine-inférieure,
ved elven F.s udløb i Kanalen; 14 675 indb. (1901). F.
har en gammel kirke fra 11—16 aarh., en valfartskirke.
Notre Dame du Salut, og ruiner af et gammelt slot,
skibsverft, jernstøberi samt fabriker for
landbrugsmaskiner. Likør (saakaldt munkelikør, benédictine de
F.). Af stor bet3^dning er sildefangsten. Havnen bestaar
af en forhavn og tre bassiner. F. er et meget besøgt
sjøbadested.
Fechenheim (Fecheim), landsby i Preussen,
regjerings-distriktet Kasel, ved xMain; 6402 indb. (1900). F. har
anilinfabrik med 2400 arbeidere, flere lak- og fernisfabriker,
Fechner, Gustav Theodor (1801—87), t. filosof;
begyndte som fysiker, professor i fysik i Leipzig 1834—
39, men maatte opgive sit professorat, da hans syn var
sterkt svækket ved idelig eksperimentering med lys- og
farvefænomener; søgte derefter erstatning for det tabte
i filosofien. Hans filosofiske verker kan deles i to store
grupper: 1. metafysiske: «Zend-Avesta» (1851), «Ueber
die Seelenfrage> (1861) og «Die drei Motive des Glaubens»
(1863); 2. psykologiske og naturfilosofiske: «Ueber die
physikalische und die philosophische Atomenlehre» (1855),
«Elemente der Psychophysik» (1860) og «Vorschule der
Aesthetik» (1876). F. er grundlægger af den moderne
psykofysik. I «Elemente der Psychophysik» giver han en
fremstilling af sine undersøgelser over og tanken om
forholdet mellem sansefornemmelserne og deres 3^dre
aarsager; han finder, at de ydre kræfter, som skal
frembringe sansefornemmelser, maa stige efter en
kvotientrække, forat fornemmelserne skal stige efter en
differensrække. Kan man angive sansefornemmelsernes vekst
beau) (v eiret); (inde) garder la
chambre, holde op se ogs.
ophøre. holdeplads - ®
Halteplatz, Stand{ort)m - © stand(ing-)
— (f) station; halte f.
holdepunkt - ® Anhalts-,
Anhaltle-punkt) m - @ hold, point of
fixture; (fig.) handle - ® point (m)
d’appui.
holden — ©wohlhabend, (ein)
gemacht(er) (Mann) - ©
prosperous, well-to-do: (være en h. mand)
ogs. be well off - (f) aisé, hel
Og h. — (t) wohlbehalten — @
whole and entire - ® sain et
sauf.
Holder (t) m, hyld.
holder © holder; besidder; (en
som) hylder; haandtag, skaft;
sjauer.
holding © besiddelse,
forpagtning, bygsel.
holdning — ® Haltung f —
© (ydre) bearing, carriage;
(opførsel) deportment, behaviour,
attitude - (|) tenue f, maintien, port
m: attitude; contenance; ligne de
conduite f. holdningsløs — ®
haltungslos, ohne Halt;
wankelmütig — @ weak, half-hearted,
vacillating — (f) sans contenance
(fermeté, caractère),
holdningsløshed — ® Haltungslosig-,
Wankelmütigkeit f — (à weakness;
lack of moral balance - (f) manque
(m) de caractère.
holdt — ® hait! - ©
halt!-® halte(-là)! arrêtez! gjøre h.
— (t) Hait (Rast) machen — ©
halt - ® s’arrêter, faire halte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
