Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fastland ... - Ordbøgerne: H - hjælp ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hjælpsomhed—hobbly
79
Fatinitza—Fattigvæsen
80
skarpt modsætningsforhold til Abbasiderne (s. d.).
Dynastiet omfattede 14 kalifer, af hvilke den 4, al-Mu’izz, erobrede
Sicilien og (972) Ægypten, hvor han grundlagde Kairo.
Hans eftermand udvidede erobringerne til Syrien. Den
6 F , Häkim (d. 1021), som har faaet stor betydning for
druserne (s. d.), forfulgte med grusomhed jøderne og de
kristne; de sidstnævntes trængsler blev en af
foranledningerne til korstogene. Da den 14 F., al-’Azid, døde
(1171), gik magten over til Ejjubiderne (s. d.).
Fatinitza, operette af Suppé.
Fatra, se Karpaterne.
Fatsjan, by i Kina, prov. Kvangtung, 15 km. s.v. f.
Kanton, kanske 400 000 indb. F. ligger i Sikiangs delta
og staar ved elvearme og kanaler i forbindelse med
Kanton og med havet. Stor industri- og handelsby. Her
slog kommandør Keppel kineserne i 1847.
Fatsia japönica, et lidet japansk træ med store,
haandfligede, glinsende blade. Den dyrkes hos os meget
almindelig som stueplante under navn af aralia.
Fattiges bibel, se Biblia pauperum.
Fattigforstander. Efter fattigloven af 19 m.ai 1900
§ 25 kan fattigstyret, forsaavidt dertil er bevilget midler,
antage en eller flere lønnede f. Deres opgave er at bistaa
fattigstyret ved at danne et mellemled mellem dette og
de fattige.
Fattiglæger aflønnes i Norge af det offentlige for uden
ekstrabetaling at behandle fattige syge. I en flerhed af
byer og landkommuner har man i dette øiemed ansat
kommunale saakaldte bylæger eller kommunelæger.
Paa mange steder henligger dog fattigtilsynet fremdeles
under de af staten ansatte distriktslæger, idet det egentlig
er en af disses embedspligter. For fattigtilsynet
godtgjør staten skyds.
Fattigskat er i endel lande en særskat, der gaar til
dækning af de med det offentlige fattigvæsen forbundne
udgifter. Denne skat opstod som en følge af
bestræbelserne for at gjøre fattigpleien til en offentlig, af staten
organiseret institution i løbet af det 16 aarh. Den franske
revolutions lovgivning erklærede fattigbyrden at være en
statsbyrde, der paalagdes folket i form af en skat til
staten. Den paalægges nu (1908) hovedsagelig som en
afgift af offentlige forlystelser. I England indførtes en f.
allerede af Henrik VIII; denne stadfæstedes ved Elisabeths
berømte fattiglov af 1601, ved hvilken tillige sognene
paalagdes understøttelsespligt ligeoverfor sine fattige, en
ordning, der i principet, ogsaa efter den reviderede
fattiglov af 1834, er gjældende den dag idag. F. (poor rate)
indkræves i England, hvor fattigvæsenet ikke gaar ind
under kommunens anliggender, af særlige, ulønnede
funktionærer (overseers). I Norge anvendtes i den
katolske tid en fjerdedel af tienden, den saakaldte
«bondelod», til fattighjælp. Denne afgift vedblev ogsaa
senere at bestaa ved siden af naturalforpleining af de
fattige ved omgangslægd. I midten af det 18 aarh.
oprettedes tvangsarbeidshuse for omstreifere og andre
arbeidssky personer, medens de «rette fattige», de som uden
egen skyld befandt sig i nød, blev hjulpet dels ved lægd,
dels ved natural- og pengeydelser, hvortil midlerne
skaffedes tilveie ved en slags udligning paa borgerne og som
administreredes distriktsvis, idet sognet udgjorde den
snævrere, stiftet den større fattigkommune. Denne ord-
ning bestod indtil 1846, da den første samlede fattiglov
traadte i kraft. Denne lov, der hurtig øgede
fattig-lemmernes antal, blev afløst af fattiglovene af 1863, der
i almindelighed slog fattigdistriktets omraade sammen
med bykommune eller herred, medens enkelte
fattigudgifter overførtes paa amtskommunen og lod andre
bæres af staten. De til fattigvæsenet budgetterede
udgifter afholdes nu (1908) af den almindelige kommuneskat.
Fattigvæsen. Fattig er den, som ikke ved eget erhverv
eller af egne midler formaar nødtørftigt at underholde sig
selv og dem, som har retsligt krav paa at blive forsørget
af ham. Ligesom økonomisk velvære er ogsaa fattigdom
et relativt begreb, afhængig af kulturtrin og naturgivne
forudsætninger; den aabenbarer sig paa en anden maade
i storbyerne end f. eks. i en afsides bygd. Kultursamfundet
kan ikke rolig se paa, at endel af dets medlemmer gaar
tilgrunde som følge af mangel paa det nødvendigste.
Det ønsker at træde støttende til for at skaffe den
nødlidende et eksistensminimum, altsaa det mindstemaal af
livsgoder, som udkræves for at «holde sjæl og krop
sammen». Under sine bestræbelser i denne retning vil
samfundet ikke naa alle, der trænger andres hjælp og
behøver heller ikke at gjøre dette. Der er nemlig to
klasser af fattige: dem, man kan kalde «privat fattige»,
som erholder den nødvendigste understøttelse af siegt,
venner, velgjørenhedsselskaber eller religiøse samfund.
Disse fattige falder ind under godgjørenhedens, ikke
under f.s omraade. De fattige, f. tager sigte paa, er
nemlig den klasse, man kan kalde «offentlig fattige», for
hvilke de private hjælpekilder ikke er tilgjængelige eller
ikke tilstrækkelige, og som derfor henvist til anden
forsorg maa falde samfundet til byrde, saasandt de ikke
skal bukke under i livskampen. Fattigdommen er et
socialt onde ligesaa gammelt som menneskeheden selv,
og som visselig aldrig helt vil kunne udr^^ddes. Men
dens udbredelse i samfundet kan erfaringsmæssig meget
vel i nogen grad begrænses, dens nedbrydende
virkninger mildnes. Det er netop herpaa de bestræbelser, som
sammenfattes under begrebet f., gaar ud. Fattigdommens
aarsag kan være: 1. Utilstrækkelig indtægt. Dette
kan skyldes manglende vilje (arbeidsrædsel, dovensksb),
manglende evne, hvilket atter kan bunde i individuel
uformuenhed som følge af sygdom, svaghed, moralske
skavanker o. s. v. eller i utilstrækkelig arbeidsanledning
som følge af arbeidsnedlæggelser, kriser, naturulykker,
lokal overbefolkning, politiske forhold, modevekslinger o.s.v.
2. Utilstrækkeligt udkomme. Dette kan skjaldes
for stort antal familiemedlemmer, der skal forsørges af
indtægten, for store behov i forhold til indtægten
(forlystelsessyge, alkoholisme), slet husholdningsførsel paa
grund af uvidenhed eller efterladenhed; en meget hyppig
forekommende aarsag til fattigdom maa netop tilskrives
den omstændighed, at den lavere befolkningsklasses unge
piger altfor ofte hverken udenfor eller i hjemmet lærer at
stelle i huset eller at faa pengene til at forslaa. Faren
for, at et større antal mennesker uforskyldt skal kunne
nedsynke i fattigdom, er i den nyere tid øget. Dette
hænger sammen med den for det moderne samfund
eiendommelige ordning af produktionen som kapitalistisk
organiseret stordrift. Da en saadan var blevet mulig
som følge af teknikens fremskridt og maskinvæsenets
courable (à): prêt à secourir;
obligeant. serviable, empressé.
hjælpsomhed — (t)
Dienst-fertigkeit f — © readiness to help
— (D promptitude à secourir;
obligeance f, empressement m.
hjørne - (t) Ecke f - ©
corner — (D coin, angle m : encognure
f (d’une chambre). h.sten — ®
Eckstein m — © corner stone —
(D pierre (f) angulaire.
ho ho(a) © hei (der)! ptro!
hoar © (graa)hvid : graa-,
hvidhed; ælde; skodde, taage.
hoard © (skjult) forraad; skat;
sammenspare!de penge); indsamle,
oplægge (hemmelig); plankeverk.
h.er pengepuger,
hoar-frost © rim(frost).
hoariness © graa(hvid)hed.
hoarse © hæs, haas.
hoary © hvid, graa (af ælde);
hvidhaaret, graahærdet =
h.-headed.
hoax © spøg, mystifikation;
mystificere, narre.
hob — ® Haufen m— © heap :
(mængde) multitude, crowd — (f)
amas, tas m ■ (mængde) quantih
foule f; grand nombre m.
hob © (hjul)nav; kaminplad<
hobble @ humpe(n); klemme
knibe. h.dehoy menneske i slyr
gelalderen.
hobbier © humper; (sjøudtr
kjendtmand.
hobbly © fuld af huller o
staup (vei).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
