Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farveri ... - Ordbøgerne: H - hivernal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Farveri—Farvestoffe
66
Farveri, se Farvning.
Farveringe, Newtons, se Interferens.
Farvesans. Vore farvefornemmelser opstaar i øiets
nethinde, indtrykkene ledes gjennem synsnerven til
hjernen. Ifølge den Young-Helmholtz’ske trefarveteori
skulde der være tre grundfarver: rødt, grønt og fiolet
og i nethinden tre sæt nerveorganer, som hver for sig
specielt paavirkes af disse farver. Ligesom nu en farve
rent mekanisk kan fremstilles ved blanding af visse
grundfarver, saaledes skulde sansningen af en bestemt
farve fremgaa ved en «blanding» eller sum af
nerveindtryk af de tre nævnte arter rødt, grønt og fiolet.
En farvenuance, som f. eks. i fremtrædende grad
indeholder rødt, skulde da fortrinsvis sanses af «rødtorganet»,
medens de to andre farveorganer kun paavirkes svagt.
Men for bevidstheden fremtræder farveindtrykket som
samlet og usammensat, kun eksperimentet lærer os at
finde en farvenuances grundfarver. Nogle mennesker
mangler f. (Se Farveblindhed.)
Farveskifte, et hos forskjellige dyr, særlig bløddyr og
lavere hvirveldyr, alm. fænomen, som skyldes egne, i huden
indleirede, forskjellig farvede celler, chromatophorer
(s. d.); disse kan, dels ved ydre irritamenter, dels ved
impulser fra nervesystemet, brede sig ud, saa at huden antager
deres eiendommelige farve, medens denne, naar de resp.
celler er sammentrukket, gjør sig lidet gjældende. Et
udmerket beskyttelsesmiddel, hvorved f. eks. bunddyr
kan afpasse sin farve nøiagtig efter bundens. Særlig
bekjendt for sit f. er kamæleonen og blækspruter ne, hvor
farvespillet kan være meget fremtrædende i dødsoieblikket.
Et f. af en ganske anden natur findes hos mange i
polaregnene levende pattedyr og fugle, hvis fjær- eller
haardragt er forskjellig farvet efter aarstiderne (se ogsaa
Mimicry).
Farveskive er en cirkelrund skive af pap, hvor
forskjellige sektorer er malet med forskjellig farve. Sættes
skiven i hurtig rotation om en akse gjennem centrum,
vil man ikke kunne opfatte farverne hver for sig, men
alene den blandingsfarve, som de fra de enkelte sektorer
tilbagekastede lysstraaler giver. Bruges til at undersøge
resultatet af farveblandinger, forskjellige menneskers evne
til at opfatte lys- og farveforskjelle o. s. v. Jfr. Farve 1.
Farvespektrum, se Spektrum.
Farvespil er betegnelsen for en vekslen af farver
indenfor et bestemt omraade. Spil er d. s. s. leg. Eks.:
de skiftende farvebilleder i en sæbebobles overflade,
eller i en oljehinde paa en vandflade, visse insekters
farveglitrende vinger, nogle stenarters f., dugdraabens
eller diamantens f. o. s.v. F. af denne art fremkommer
ved lysets interferens eller br3^dning i gjennemsigtige
legemer. (Jfr. Irisering.)
Farvespredning, se Dispersion.
Farvestifter, smaastænger forfærdiget af et farvestof
med et bindemiddel som gummi, ofte omgivet af et
træhylster som blyanter; farvede blyanter; pastelfarver.
FarvestofFe. Med dette navn betegnes i regelen
saadanne materialer, som bruges til farvning af
fibre-stoffe, som bomuld, lin, hamp, jute, uld og silke,
hvorimod «farver» er de farvende bestanddele af
malerfarver (se Farve). F. kan inddeles efter deres
anven-delsesmaade eller efter deres kemiske eiendommeligheder.
hivernal—hjem
og i vore dage, hvor de fleste f. fremstilles kunstig paa
kemiske fabriker, vil den sidste inddelingsmaade være
den overskueligste. Næsten alle nu anvendte f. er
organiske forbindelser. Enkelte, som blaatræ, gultræ, krap
og indigo, vindes af visse planter, krap og indigo i vore
dage dog mest ad kunstig vei (se nedenfor); cochenille
er et f., der stammer fra dyreriget. Med hensyn til f.
maa der henvises til specialartiklerne i dette leksikon.
Det største antal anvendte f. vindes ved kunst af
stenkulstjærens bestanddele, og fremstillingen af dem har
udviklet sig til en kjæmpeindustri, der ganske
overveiende (omtr. V4) er paa tj^ske hænder og sker gjennem
fabriker med 3—7500 arbeidere. Som oplysende
eksempel kan nævnes, at Badische Anilin- und Sodafabrik i
Ludwigshafen ved Rhinen 1906 Beskjæftigede 7500
arbeidere, ca. 200 videnskabelig uddannede kemikere, 95
ingeniører og ca. 700 merkantile medarbeidere. Af andre
kjæmpefirmaer skal nævnes: Farbenfabriken vorm. Friedr.
Bayer & Go. i Elberfeld og Leverkusen samt Farbwerke
vorm. Meister, Lucius & Brüning i Höchst a./M., Casella
i Frankfurt og Actiengesellschaft für Anilinfabrikation i
Berlin. Foruden disse fabriker findes en del andre, der
kun foretager den delvise bearbeidelse af stenkulstjæren.
Denne bestaar først i en vidt drevet fraktioneret
destillation, hvorved de kulvandstoffe og fenoler, som blandet
og farvet af kulstøv udgjør tjæren, skilles fra hverandre.
Den første bearbeidelse tilsigter omdannelsen af de saaledes
vundne «raastoffe» til nitroforbindelser (nitrobenzol o. s. v.),
amidoforbindelser (anilin o. a.) og sulfonsyrer. Af disse
«mellemprodukter» vindes f. tilslut. Men desuden har
farvefabrikerne paa grund af de materialer, metoder og
maskiner, hvormed de arbeider, været de naturlige
fremstillere af en mængde stofl’e, der har anvendelse udenfor
farveritekniken, og navnlig har de optaget fabrikationen
af en mængde stoffe, der har anvendelse i lægekunsten
(f. eks. antifebrin, aspirin, fenacetin, mange antiseptiske
midler). Se Stenkulstjære. Faa andre industrier er i
saa høi grad baseret paa patentudtagning, og opfindelsen
af de gunstigste medtoder skyldes dels de videnskabelige
laboratorier, som farvefabrikerne selv opretholder, dels
videnskabsmænd ved universiteters og tekniske høiskolers
kemiske laboratorier. — Til sin nuværende høide er
f.-tekniken naaet gjennem en hurtig udvikling, hvis
historiske hovedpunkter har været følgende: Efterat
man ved undersøgelse af tjæren havde lært dennes
bestanddele at kjende, og efterat det var lykkes at
fremstille anilin af benzol, vandt englænderen Perkin 1856
tilfældig et f., «meauvein», ved oksydation af anilin.
Dette gav anlednlrîg tlt;’^ mange forsøgte at lade
forskjellige oksydationsmidler virke paa raat anilin, som er
en blanding af anilin og toluidiner, og 1859 fremstillede
franskmanden Veirgiïîn"sâale3e^^ som blev typen
for en hel række t r i f e n y 1 m e t a n-f., der opdagedes
i de følgende aar, saaledes anilinblaat (Hofmann 1863)
og anilinfiolet (Lauth). F. af denne art kjendes ikke i
naturen. De farver silke, uld og beiset bomuld. Hertil
kom saa de pragtfulde ftaleiner (Baeyer 1871), paa
hvilke eosin, eryteasin og rhodaminerne kan tjene som
eksempler. Et nyt, uhyre omfattende omraade aabnedes
endelig med opfindelsen af azo-f. (Witt og Garo 1876),
der fik sin nuværende store betydning, efterat det
tid): vinter-, regntid; vinterhavn ;
vinterpløining.
hivernal ® vinter(lig)-.
hiverner (f) overvintre, gaa i
vinterkvarter; vinterpløie. s’h.
hærde sig (mod kulde).
hjalt(e) - (t) Sciiwertgriff m,
Heft n - © hilt — (f) poignée f
(d’épée).
hjelm — ® Heim m — ©
helm(et) — ® casque, heaume m.
h.busk — (t) Helmbusch m — ©
plume (crest) of a helmet - (f)
panache m. h.gitter - (t)
Helm-gitter, -visir n - © visor, beaver
— (D visière f.
hjem Sb — ® Heim(at) n (f)
— © home, (bolig) domicile — (f)
chez soi; foyer, intérieur m;
maison f (paternelle), toit (m) paternel ;
(-sted) domicile, hjemland — ®
Heimat(s)land n — © native land
(country) - (f) patrie f; pays (m)
natal, hjemlængsel, hjemve
- ® Heimweh n — ©
homesickness, nostalgia — ® mal (m) du
pays : nostalgie f. hjemløs(hed)
— (t) heimatlosfigkeit) (f) - ©
homeless(ness) — ® sans asile,
sans patrie, vagabond ; manque (m)
d’asile, de patrie. hjemstavn
— (t) Heimat f - © home stead,
-stall - ® pays (m) natal
hjem adv — (t) heim, nach
Hause - © home — (f) à la
maison dies soi hjemfalde — ®
anhdmfallen; (der Strafe) verfallen
— © revert, fall, escheat (to),
devolve (upon); (til) incur (penalty)
— ® revenir (à q par droit de ré-
3 - Illustr
et norsk konversationsleksiko
III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
