Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farukhabad ... - Ordbøgerne: H - hirsute ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Farukhabad—Farveblindhed
62
Farukhabad, distr. og by i Forindien,
Nordvestprovinserne. Distr. F. er omtr. 4550 km.^ og har 926 000 indb.
(1901). Byen F. ligger nær Ganges, 160 km. ø. for Agra
og har 67 338 indb. (1901). Den danner en by med
distriktets hovedstad, Fategarh, hvor under oprøret 1857
hele den europæiske befolkning dræbtes.
Farum sjø, Nordsjælland, optager fra vest Mølleaa,
som atter forbinder F. s. med den i nærheden liggende
Fure sjø mod øst. Paa nordsiden den idylliske Farum by.
Farup, Peder (1875—), n. kemiker, tidligere
amanuensis ved universitetets metallurgiske laboratorium,
universitetsstipendiat. Elev af Nernst og van ’t Hoff.
Har udført mange kemiske og fysikalsk kemiske arbeider.
Medlem af den departementale komité til udredning af
spørsmaalet om elektrisk fremstilling af jern og staal.
Farvand, vand, som kan befares af skibe eller baade,
men bruges ikke, hvor talen er om aabent hav. F.s
grænser er ofte afmerket med f.s-merker af forskjellig
art. Beskrivelser af f. er, foruden i sjokarter, leveret i
bøger, udgivet paa offentlig eller privat foranstaltning,
f. eks. her i Norge «Den norske lods», udgivet af Norges
geografiske opmaaling.
Farve. 1. (Fys.). F. betegner enten en vis kvalitet
ved det lys, som virker paa øiets organer, eller den
egenskab ved legemer, at de udsender eller reflekterer lys af
saadan kvalitet. Newton viste ved hjælp af glasprismet,
at det hvide sollys er sammensat af mange straaler af
forskjellig f., de samme som sees i regnbuen; i et
saadant solspektrum skjelnede han mellem 7 hoved-f., rødt,
orange, gult, grønt, blaat, indigo, fiolet, som imidlertid gaar
umerkelig over i hverandre. Den fysikalske forskjel paa
spektral-f. er forskjel i lysbølgernes længde. Længst er
bølgerne i rødt lys (ca. 0.00076 mm.), kortest i fiolet
(ca. 0.00040 mm.), og mellem disse findes utallige
straale-arter. Bølgelængden karakteriserer straalens f., men vort
øie formaar ikke at gjøre forskjel paa f, uden naar der
er forholdsvis stor forskjel i bølgelængde. Er lyset en
blanding af straaler af forskjellig f., kan øiet ikke opfatte
de enkelte bestanddele, men alene en vis blandings-f.,
som for øiet meget vel kan se ud som en spektral-f.,
d. V. s. f. af lys af kun en bestemt bølgelængde. Af
rødt, grønt og fiolet spektrallys kan man ved blanding
fremstille f., som for øiet ligner fuldstændig alle de
andre f. i spektret. Derimod kan ingen af disse 3 f.
efterlignes ved blanding af andre f. Rødt, grønt og
fiolet har derfor Young kaldt de tre grund-f. Ved
blanding af rødt og fiolet faaes purpur-f., som ikke
findes i noget spektrum. To f. som ved blanding i
passende forhold giver en hvid blandings-f. kaldes
komplement ær-f. Saadanne er f. eks. gult og blaat, rødt
og grønt. Jfr. Farveskive. Gjennemsigtige legemer
slipper i regelen ikke alle f. gjennem i forholdsvis
samme mængde, visse f. absorberes mere end andre,
hvorfor det gjennemfaldende lys faar en anden f. end
det indfaldende. Rødt glas slipper saaledes kun røde
straaler gjennem, de andre absorberes helt,’hvis pladen
ikke er altfor tynd. Det lys, som saadanne legemer
tilbagekaster, har i regelen samme f. som det
gjennemfaldende, idet tilbagekastningen sker ikke fra selve
overfladen, men fra det indre af legemet, og saaledes det
tilbagekastede lys i virkeligheden har passeret et stykke
hirsute—historique
gjennem legemet. Anderledes er det ved metaller og
nogle andre stoffe saasom anilinfarvestoffe. Her
absorberes visse f. lige ved overfladen og bliver da
tilbagekastet med samme f. Ved disse legemer er f. af det
gjennemfaldende og det tilbagekastede lys
komplementære. Meget tynde guldblade er saaledes grønne i
gjennemfaldende, men røde i tilbagekastet lys. — 2. (Zool.),
Se Farve skifte. — 3. (Bot.). Planternes f. skriver sig
fra f.-stoffe, som er bundet til forskjellige organer i
cellerne. Den grønne f., som udpræger de fleste planters
overjordiske, vegetative dele, har saaledes sin aarsag i smaa,
grønfarvede legemer, bladgrøntlegemer.
Blomsternes gule og gulrøde f. skyldes forskjellig formede korn,
de saakaldte kromoplaster, medens de blaa, fiolette
og røde f. har sin oprindelse fra f. stoffe i cellesaften.
Om de røde, brune og.blaagrønne f. hos algerne se specielt
Bladgrøntlegemer. Løvets høst-f. kan bero paa
forskjellige omstændigheder, saaledes paa optræden af rødt
f.-stof i cellesaften, se herom Bladrødt, eller derpaa,
at det grønne f.-stof i bladgrøntkornene ødelægges,
hvorved disse kun faar de gule f.-stoffe tilbage; i sidste tilfælde
bliver løvet gulfarvet. — 4. (Æstet.). Ligesom lys ved sin
betydning for de fysiol -kem. processer fremmer livet og
dermed livsfølelsen og vækker behag, medens mørke
fremkalder ulyst, der kan stige til rædsel, saaledes at lys
sættes i forbindelse med liv, glæde og det gode, mørke
med sorg, død og det onde, paa samme maade knytter
der sig æstetiske glæder til de forskjellige f.: rene,
mættede f. vækker glæde, urene, matte f. virker
ned-slaaende. De aktive, «varme» f. (gult, orange, rødt,
purpur) virker oplivende, stimulerende, de passive, «kolde»
(blaat, blaagrønt) har en roligere, kjøligere virkning;
grønt danner en rolig, fiolet en urolig overgang mellem
disse yderled. Denne f.s stemningsvækkende magt har
medført den forskjellige symbolske betydning, som er
blevet dem tillagt (sml. undersøgelser af Goethe og H. G.
Ørsted). Det egentlige æstetiske behag er knyttet til
f.-kombinationer (f.-harmoni). Love herfor har
videnskaben endnu kun magtet at opstille for samvirkningen af to
f. F.s æstetiske virkning er i naturen som kunsten
afhængig af en mængde, hinanden krydsende faktorer
(lys, skygge, st3Tke, klarhed, gjennemsigtighed, vane,
idéassociationer o. s. v.), der i sin samvirkning fornemmes
som skjønhed og poesi.
Farveblindhed (akromatopsi) er mangel paa evne til
at adskille farver. Den kan være total: alt viser sig graat
i forskjellig klarhedsgrad, men er som regel partiel:
enkelte farver forveksles. Det store flertal af farveblinde
forveksler rødt, orange, gult og grønt med hverandre,
men adskiller disse bestemt fra blaat (daltonisme). De
farver, som forveksles, kan ofte adskilles ved sin
forskjellige klarhed, og den farveblinde vil derfor i mange
tilfælde benævne farven rigtig; men han er altid udsat
for at tage feil. Da sikkerhedstjenesten ved
jernbanetrafik og seilads er baseret paa farvede signaler, rødt,
grønt og ufarvet, er det nødvendigt, at farveblinde holdes
borte fra saadan virksomhed. Man har derfor i saa godt
som alle stater indført tvungen undersøgelse af
farvesansen hos jernbane- og marinepersonalet. — F. findes
hos 3 — 4 pet. af alle mænd, men er langt sjeldnere hos
kvinder.
hirsute @ & (?) (strid)haaret,
bustet.
Hirt(e) ® m, hyrde, gjæter.
Hirtin f. hyrdinde; gjæterjente.
hispid ©, hispide ®
(strid)-haaret, ru.
hiss (e) hvisle(n), hvæse(n);
(ud)pibe (i teater): pibning- pudse
(hund)paa. h.ing hot kogende hed.
hissen (t), hisser ® heise.
hisset - (t) dort, droben,
jenseits — © in the next world,
hereafter — (f) là-haut, dans l’autre
monde.
hist - ® dort — © yonder
-® là(-bas). h. Og her - ® hie
und da - © here and there - (f)
çà et là.
hist (t) til venstre!
hist © hys!
histologie (f) f, vævlære.
historie - ® Geschichte;
Historie f – @ history; (fortælling)
story ; (a sad) affair : (a nice) go —
(f) histoire f; (fortælling) ogs conte;
(beretning) ogs récit m; (voilà du)
beau ! histori(es)k(riv)er - (t)
Historiker, Geschichtsforscher,
- Schreiber m — (e) historical writer,
historiographer, historian — (f) hi-
storien m. historieskrivning
— (t) Geschichtsschreibung f — (g
historiography — (f)
historiographie f.
historier (f) pryde, pynte (med
smaa ornamenter).
historiette (f) f, liden historie,
(pl) smaahistorier.
historique (f) m,
(udviklings)-historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
