Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buks-Berit ... - Ordbøgerne: D - dreier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stor sommervarme. Czernowitz, som ligger paa 48° 17’
n. br., har en aarlig middelvarme af 7.6°, en
januartemperatur af -5.4° og juli-temperatur 19.7° (sml. Kra.
59° 55’ n. br., de tilsvarende temp. 5.5°, -4.5°, 17°);
den aarlige nedbør er 600—700 mm. —
Indbyggerne er
af meget blandet nationalitet. I 1900 var 41 pct. rutenere,
mest i den nordlige og vestlige del, 32 pct. rumænere,
i øst og syd, 22 pct. tyskere (spredt omkring), 3.7 pct.
polakker og 1.3 pct. magyarer. I religiøs henseende
er næsten 70 pct. græsk-katoliker, medens 15 pct. er
romersk-katoliker og 13 pct. er jøder. Folkeoplysningen
er meget daarlig, 65 pct. af befolkningen kan hverken
læse eller skrive. Der er ca. 400 folkeskoler i landet,
en del middelskoler og gymnasier, fagskoler etc. samt et
universitet i Czernowitz, oprettet 1875 med omkr. 400
studenter (tysk undervisningssprog). —
Den vigtigste
næringsvei er landbrug. Af korn dyrkes der mest mais
og havre, videre dyrkes meget poteter, sukkerroer og
frugt; lidt vin trives paa sydgrænsen. Der holdes
temmelig mange husdyr, især kjør, sauer og svin. Skogen
dækker over 40 pct. af overfladen ; særlig er fjeldene
skogrige; i lavlandet er det mest bøk (hvoraf navnet),
som danner skogen, i fjeldene gran og furu. Af fjeldene
udvindes lidt salt. Industrien er ubetydelig. Den
vigtigste industrigren er brændevinsbrænderier, videre er der
en del sagbrug og møller. Handelen er mest i hænderne
paa jøder og armeniere. Jernbanerne havde i 1905 en
længde af 565 km., medens der var ca. 4000 km. landeveie.
I spidsen for forvaltningen staar regjeringen i Czernowitz;
landet har en egen landdag for lokale anliggender med
29 medlemmer, repræsentanter for de store godseiere,
for byerne, landkommunerne, handels- og industrikammere
etc.; desuden sendes repræsentanter til den
fælles østerrigske rigsdag. Landets høiesteret er i
Lemberg i Galizien. —
B. var i oldtiden en del af Dacien.
I den senere middelalder var det tyngdepunktet i det
rumænske fyrstendømme Moldau. I 1774 blev B. okkuperet
af østerrigerne, i 1849 blev det hævet til kronland
med titelen hertugdømme.
Buks-Berit, lappekone fra Ædfjorden (Nordland), død i
høi alder, ca. 1860. Navnet B.-B. fik hun, fordi hun gik i
mandsklæder. Robust, uforfærdet, noget glad i sterk drik,
men grei og paalidelig. Drev som høvedsmand
lofotfiske, var bjørnejægerske og fragtekar. —
Lapperne nævner hende som bevis for sin nations evne til at
hævde sin plads paa sjø og land jevngodt med nordmænd.
Buksbom (buxus sempervirens), busk med læderagtige,
myrtlignende og vintergrønne blade. B. stammer fra
Middelhavsegnene og plantes alm. i haver, mest som
hæk. Særlig stor anvendelse havde b. i haver, som var
anlagt efter den gamle franske stil. Den gullige, meget
haarde og tunge ved, der ogsaa har havt nogen
anvendelse i medicinen (mod gigt, koliksmerter etc.), passer
udmerket til dreierarbeider og er det bedste materiale
for billedskjæring.
Buksnes, herred i Nordlands amt, 169 km.2 med
5620 indb.; 34.5 pr. km.2; svarer til B. prestegjeld med
B. og Hole sogne. Herredet, der omfatter den
sydvestlige del af Vestvaagø i Lofoten, bestaar udelukkende af
øer. Den del af herredet, der ligger paa Vestvaagø,
udgjør 164 km.2; de øvrige 5 km.2 er fordelt paa
246 smaa øer, hvortil kommer 955 baaer og skjær. Herredet,
der er adskilt fra Flakstadøen ved den smale og stride
Nappstrøm, er sterkt indskaaret af trange, grunde fjorde
og bugter (poller). Det midtre parti er fladt, myrlændt,
opfyldt af vande (108 vande med samlet areal 6.2 km.2)
og forholdsvis veldyrket med gode beiter og noget
løvskog. Her findes flere meierier og mange gaarde langs
et forgrenet veinet. Mod kysten er der steile, nøgne
fjelde (Himmeltinderne 965 m.). Paa sydøstkysten ligger
en række fiskevær (Balstad, Mortsund, Ure, Steine og
Stamsund) med tæt bebygning. Steine kapel nedblæste
1905; ved en anden anledning bortfeiedes ved dette vær
under sneskred tre rorboder med 18 mand. Fiskeri er
hovednæringsvei. I 1900 opfiskedes 5796000 stkr. skrei
til en værdi af 1804494 kr.; udbyttet af fedsildfisket
samme aar var 157760 kr. I 1904 var udbyttet af
skreifisket 475349 kr. Inden herredet findes flere
trandamperier, 1 olje- og guanofabrik og 1 hermetikfabrik.
Herredet har egen sparebank, oprettet 1899. Antagen
indtægt 1906 617150 kr., formue 1689500 kr.
Bulak, Ægypten, Kairos havn og forstad, paa høire
Nil-bred, kun skilt fra hovedstaden ved Ismailia-kanalen.
Livlig handel med delta-landet, Øvre-Ægypten og Sudan.
Flere store fabriker. Det af kediven 1858 i B. grundede
museum for ægypt. oldsager flyttedes 1891 til Giseh.
Ret overfor B. i Nilen en ø af samme navn.
Bulama, se Bissagosøerne.
Bulawayo el. Buluwayo, Syd-Afrika, by og distrikt
af samme navn i brit. Syd-Rhodesia under 20° 8’ s. br.
ved jernbanen Kap—Salisbury, der hvor sidelinjer bøier
af mod s.ø. og mod n.v. over Victoriafaldene ind i
Nordvest-Rhodesia. Guldleier i nærheden.
Før matabelehøvdingen Lobengulas hovedstad, som
erobredes af englænderne 1893.
Bulbiller, benævnelse for yngleknopper, s. d.
Bulbjerg, se Bolbjerg.
Bulbærparalyse, en nervesygdom, som optræder ved
lidelser i den forlængede marv. Dens mest karakteristiske
symptomer er vanskelighed ved talen og svelgningen
paa grund af lamhed af forskjellige tunge-, læbe-, ansigts-,
svelg- og strubemuskler. Sygdommen forløber oftest
kronisk.
Bule (græ.), raad; særlig navnet paa raadet i Athen
(fra Solons tid 400, fra Kleisthenes’ 500 aarlig skiftende
medlemmer), der ledede statens administration.
Bule, blodudtrædning under huden, hvorved der,
naar denne er nogenlunde fastheftet til underlaget, som
f. eks. paa kraniet, opstaar en begrænset fremhvælvning.
Behandlingen er tryk, f. eks. med en ske, og kolde
omslag.
Bulgarer, i middelalderen ofte benævnelse for
katarerne (s. d.), fordi disse mentes at stamme fra Bulgarien
og at staa i forbindelse med dette lands sekter.
Bulgarer er oprindelig navnet paa en sandsynligvis
tyrkisk stamme, der paa folkevandringernes tid og senere
optræder i det sydøstlige Europa. En afdeling af dem,
Volga-b., stiftede ved Volgas øvre løb et rige, der bestod
til mongolernes fremtrængen. En anden trængte i
slutningen af 7 aarh. ind i det gamle Møsien, betvang de
der boende slaver og stiftede et stort rige, men gik
hurtig op i den slaviske befolkning, paa hvem navnet b.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
