Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bugge ... - Ordbøgerne: D - drag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
almenhed baade i Norge, Sverige og Danmark, som han
naaede ved sine klare populærvidenskabelige fortolkninger
af de fleste nytestamentlige skrifter: Pauli breve, Peters
og Judas’ breve, Apostlernes gjerninger, Lukas- og
Johannesevangeliet. Særlig fortjeneste har han ogsaa
indlagt sig ved sine forarbeider og prøveudkast til den nye
norske oversættelse af det nye testamente. I den
kirkelige diskussion deltog han meget som redaktør af «Luthersk
ugeskrift» (til 1890), ligesom hans varme kirkelige
interesse og sjeldne lærerbegavelse gjorde ham til en
fremragende biskop.
Bugge, Niels, jydsk stormand i 14 aarh. Da
Valdemar Atterdag begyndte at samle riget, hørte B. til
hans raadgivere, men hans selvstændighed og egenraadighed
kunde kun daarlig forenes med den unge konges
myndige fremfærd, og B. gik over til holstenernes parti.
Tilslut dræbtes B. og to andre jydske stormænd i
Middelfart; kongen fralagde sig al del i drabet.
Bugge, Peter Olivarius (1764—1849), n. biskop,
f. i Holt sogn i Nedenes, student 1782, tog magistergraden
1787. Han var først (1787—90) sogneprest til Skuldelev
i Sjælland, udnævntes derpaa til sin faders eftermand i
Vanse sognekald, hvor han forblev til 1799, da han
udnævntes til prest i Fredericia, blev endelig 1803 mod
sit ønske biskop i Trondhjems stift. Som prest i Vanse
deltog B. med iver i den hernhuttiske bevægelse paa
disse kanter; men i sine senere skrifter viser han en
fuldstændig rationalistisk opfatning af kristendommen.
Som biskop stod B. i et uvenligt forhold til den danske
regjering paa grund af sin frimodige og skarpe kritik
af dens handlinger; derimod var han en stor ven af
Kristian Fredrik og opholdt sig hos prinsen paa
Eidsvold som hans raadgiver uden at være medlem af
rigsforsamlingen. Med grundloven var han utilfreds paa
grund af dens demokratiske karakter. Paa stortinget
1815—16 mødte B. som repræsentant for Trondhjem og
valgtes til odelstingspræsident. Som ældre vendte han
tilbage til hernhutismen og brændte sine rationalistiske
skrifter. Han var et skarpt hoved, lærd og sprudlende
vittig; som biskop tog han sig iøvrigt af skolevæsenet.
Bugge, Søren Brun (1798—1886), n. geistlig og
forfatter, var fra 1820—33 lektor, senere professor i
latin, fra 1833—47 rektor ved Kristiania katedralskole,
fra 1847—78 sogneprest til Gran. Han besad en sjelden
færdighed i at tale og skrive latin og har ogsaa udgivet
en række latinske afhandlinger og lærebøger.
Bugge, Thomas (1740—1815), d. astronom, iagttog
i Trondhjem venuspassagen 1761, blev 1762 ansat af
videnskabsselskabet i Kbh. som geografisk landmaaler,
1777 professor i astronomi og matematik ved Kbh.s
universitet. B. var en frugtbar forfatter, udgav fortrinlige
karter over Danmark og underviste mange, især unge
officerer, i den høiere landmaaling.
Bughinde (peritoneum), en tynd hinde, som beklæder
underlivsvæggen og de i underlivet liggende organer
(se Menneskets anatomi). Den kan blive sæde for
betændelse, b.-betændelse (peritonitis), der næsten
altid skyldes en forplantelse af sygdomme fra de
omliggende organer. Dette kan ske derved, at disses væg
eller beklædning brister, saa at indholdet udtømmes i
bughulen, særlig ved bristning af blindtarmen ved
betændelse i denne eller ved bristning af et mavesaar ud
gjennem mavesækkens væg. Ofte vil da hele b. blive
sædet for en betændelse; der danner sig materie i
bughulen, og der udvikler sig en meget farlig, i de fleste
tilfælde dødelig sygdom. Under andre forhold kan
b.-betændelsen blive mere begrænset («lokal»), enten
derved at der i forveien er skeet sammenvoksninger
omkring det lidende organ, f. eks. omkring blindtarmen,
eller derved at betændelsen er mindre intens og kun
breder sig til organets overflade eller nærmeste
omgivelser, f. eks. omkring den betændte livmoder eller
eggeleder. Ved de meget udbredte b.-betændelser, navnlig
ved de førstnævnte bristninger (perforationsperitoniter),
er symptomerne meget stormende. Der opstaar smerter
i underlivet, dette bliver ømt, og der kommer kvalme,
hikke og opkastning, stundom af ekskrementlugtende
masser. Ofte er der høi feber. Udseendet bliver lidende
og sløvt (facies abdominalis eller hippocratica).
Undertiden kan patienten reddes ved operation. Ved den
lokale b.-betændelse er der smerter, undertiden
opkastning; stundom kan betændelsen fordeles, eller der kan
danne sig en byld, som maa opereres, da den ellers kan
aabne sig ind i underlivet og give den alvorlige
universelle b.-betændelse. — B.-betændelse kan antage et mere
kronisk forløb, saaledes som det f. eks. sees ved
tuberkuløs b.-betændelse.
Bughulesvangerskab, se Ekstrauterin svangerskab.
Bugi el. buginesere, malajisk folkestamme i det
sydøstlige Celebes. Regelmæssig skibsfart førte b. tidlig
til naboøernes havnepladse; paa Borneos østkyst har de
grundet en række smaa kolonier. De er høiere af vekst
og lysere i huden end de omboende malaier, er ogsaa
i besiddelse af en høiere kultur end disse. De taler et
eiendommeligt, nuanceret sprog og eier en national
litteratur.
Bugislav, se Bogislav.
Buglehorn (bøffelhorn), et signal- og jægerhorn omtr.
som en trompet, senere undertiden udstyret med klaffer
eller ventiler.
Bugline (sjøudtr.), se Boline.
Bugsere, slæbe et fartøi efter et andet ved hjælp af
en sterk trosse af taugverk eller staal. Bugsering udføres
undertiden paa den maade, at det bugserende skib
fortøies langsmed det, som bugseres. Om lanterners brug
under slæbning se Lanterne.
Bugsnit, se Laparotomi.
Bugsop (gastromycetes) (bot.), orden af basidiesoppenes
klasse. Det oftest store og rundagtige frugtlegeme har
yderst et fastere lag, peridiet, der omslutter det indre
væv, gleba; i dette sidste er der et antal kamre, hvori
sporerne opstaar. Sporerne frigjøres enten først ved peridiets
forraadnelse eller derved, at dette aabner sig. B. hører
fortrinsvis hjemme i tropiske egne, endel arter findes
dog ogsaa i skogbunden hos os, saaledes f. eks. røgsop,
bruskbold og jordstjerne.
Bugspyt er en vandklar, klæbrig vædske af alkalisk
reaktion. Den afsondres af b.-kjertelen (pancreas, se
Menneskets anatomi), hvis udmundingsgang fører
ind i tyndtarmen et kort stykke fra dennes afgang fra
mavesækken, i samme høide som galdegangen. B. spiller
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
