Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bucko-blad ... - Ordbøgerne: D - Dolmetsch(er) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Midtpunkt saavel for et stort jernbanenet som for en
betydelig skibsfart paa Donau. Universitet og talrige
institutioner for videnskab, kunst og undervisning.
Prægtige badeanstalter. Sæde for Ungarns regjering og
for dets rigsdag, i det hele for dets øverste geistlige, civile
og militære myndigheder. —
Pest, hvis oprindelse er
ukjendt, havde indtil tatarherjingen 1241 væsentlig tysk
befolkning. Ofen, oprindehg beboet af kelter, hed i
romertiden Aquincum. I 16 og 17 aarh. en længere tid
i tyrkernes hænder blev B. befriet 1686. Siden i sterk
fremgang, kun forstyrret af enkelte ødelæggende
Donauflomme, saaledes særlig oversvømmelsen i 1838. «Buda»
betyder sandsynligvis «ovn» (t. Ofen), hvilket navn søges
forklaret dels ved der engang liggende kalkovne, dels
ved de dampende varme kilder. «Pest» afledes af et
slavisk ord for «hule», «grotte». Huler og grotter, hvilke
muligvis ogsaa kan have foranlediget navnet «ovn», er
der mange af paa den høire elvebred, i «Fæstningsbjerget»,
og navnet «Pest» har oprindelig strukket sig over begge
elvebredder.
Budaun, distrikt i det n.v. Indien, nord for Ganges,
5224 km.2 med 1024888 indb. (1901), hvoraf nogle tusen
kristne. Hovedstad af samme navn, 35372 indb., med
ruiner af et vældigt fort. I byen har den amerikanske
metodistmission oprettet flere skoler.
Budde, Carl Christian Leopold Gether (1836—1902),
d. forfatter, hvis fortællingers blide følsomhed
og moraliserende tendens gjør dem til god og yndet
folkelæsning.
Budde, Oluf Kristoffersen (1682—1744), d.-n.
sjøofficer, f. i Kristiansund, student 1700, blev sjømand,
avancerede til officer og blev kommandørkaptein; deltog
med hæder i den store nordiske krig og var fra 1719
Tordenskjolds flagkaptein paa linjeskibet «Laaland»;
B. ledede det heldige angreb paa den svenske flotille i
Göteborg s. a. Fra 1722 var B. ansat ved indrulleringen
i Norge, hvor han senere blev overlods i det
sønden-fjeldske distrikt.
Budde, Vincents (1660—1729), n. officer, f. paa
Fredrikshald, var i sin ungdom i udenlandsk krigstjeneste og
blev 1703 ansat i den norske hær, hvor han 1710 avancerede
til oberst og chef for det trondhjemske regiment. B. tog
virksom del i angrebet paa Sverige 1711, deltog med sit
regiment i felttogene i Holsten og Pommern og udmerkede
sig ved Rügens og Stralsunds erobring. Vendte derpaa
1716 tilbage til Norge, hvor han slog og nedsablede den
svenske besætning paa Moss. Dette tab bragte Karl XII
i en saa uheldig stilling, at han trak sig tilbage til
grænsen. Samme aar blev B. generalmajor og
kommandant i Fredrikstad, men udnævntes aaret efter til
kommanderende general nordenfjelds. Ved sit dygtige
forsvar af Trondhjems stift mod general Armfelt 1718 viste
han sig ogsaa denne vigtige stilling voksen. Efter
Armfelts ulykkelige tilbagetog foretog han (om sommeren
1719) med det vingerske korps et tog ind i Vermland.
Buddenbrock, Henrik Magnus (1685—1743), sv.
officer. Deltog i Karl XII’s krige, blev 1740
generalløitnant. Som ivrig hat fremskyndede han fredsbruddet
med Rusland og førte selv kommandoen i Finland før
Lewenhaupts ankomst. Ledelsens slethed og hærens
ørkesløse tilbagetog vakte saa sterk gjæring, at
hatterne lod generalerne B. og senere Lewenhaupt anklage
og henrette som sonofre for partiets misgreb.
Buddha og buddhismen. B.s liv er selvfølgelig, i
lighed med de øvrige religionsstifteres, i tidens løb blevet
omspundet af sagn og legende. Følgende turde dog have
krav paa at ansees for historisk. Hans egentlige navn
var Siddhārtha, og han fødtes ca. 560 f. Kr. i Lumbini
(i Nepal, ved foden af Himalaja). Han tilhørte familien
Gautama af den adelige slegt Sākya, og han findes derfor
ogsaa betegnet som sramano Gautamah, «asketen
Gautama (eller Gotama)» eller Sakyamuni, «den vise af
Sākyaslegten». Hans moder, Māyā, døde snart efter hans
fødsel; hans fader, Suddhodana, giftede sig senere med
sin svigerinde, og denne blev da barnet i moders sted.
Han voksede op i rige og lykkelige omgivelser, blev gift
og fik en søn, som kaldtes Rāhula. Men omsider, da
han var 29 aar gammel, følte han lede ved det liv, han indtil
da havde ført, forlod alt og begav sig som tigger ud i
verden for at vinde frelse. De, han søgte sig til
lærere, kunde imidlertid ikke stille ham tilfreds;
han prøvede da at naa maalet gjennem askese
og selvpinsel, men opgav det omsider. Men
endelig en nat, medens han sad under et figentræ
(en aflægger omplantedes i 3 aarh. f. Kr. paa Ceylon,
og dette træ eksisterer endnu), blev den rette
oplysning, den frelsende, fuldkomne erkjendelse
(sambodhi) ham tildel.I den nat blev han til
Buddha, «den oplyste» (B. er altsaa intet
egennavn, men betegnelse for en egenskab). Selv
betegnede han sig gjerne med ordet Tathāgata,
«den fuldendte» (betydningen usikker).
 |
| Buddha siddende paa en lotus. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
