Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borrow ... - Ordbøgerne: C - crème ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
10254 indb. (1901). Byen er omgivet af store
lavamarker, som skyldes et udbrud i 1822.
Boscovich [-vitš], Ruggiero Guiseppe (1711—87),
ital. matematiker og astronom. Han begyndte som
professor i matematik, men indrettede senere et
observatorium i Milano; var 10 aar i Paris, vendte 1783 tilbage.
Hans hovedarbeider angaar solpletterne og kometbaner.
Han deltog i maaling af en meridianbue.
Bosekop, se Bossekop.
Boselli, Paolo (1838—), ital. politiker, advokat og
professor. Traadte fra 1870 ind i det politiske liv som
repræsentant for Savona. Særlig økonomiske sager
fængslede ham. 1881 bevirkede han oprettelsen af et
raad for handelsflaaden, hvis formand han selv blev.
1888—91 var han udenrigsminister i Crispis kabinet.
Har skrevet «Le droit maritime en Italie».
Bosio, François Joseph (1769—1845), fr.
billedhugger. Elev af Pajou, paavirket af Canova. Bedst i
sine gjengivelser af ungdommelige legemer som nymfen
«Salmacis> og den unge «Hyacintos» (begge i Louvre).
Han har ogsaa udført relieffet paa Vendomesøilen og
firspandet paa Arc du Carrousel i Paris.
Boslidsmand, retsudtryk for at betegne en person,
som er husvild (af oldn. slíta bú, ophæve
husholdningen). Eier af bortbygslet gaard kan udsige
leilændingen til fraflyttelse, naar han er b. og selv vil
bo paa gaarden, og derhos selv har bortfæstet gaarden
til leilændingen. I visse tilfælde har en odelsmand, som
er b., samme ret overfor leilænding paa indløst
odelsgods. Bygselsummen maa i begge tilfælde tilbagebetales.
Bosna, elv i Bosnien, hvorefter landet har navn.
Udspringer i nærheden af Sarajevo og falder efter et
200 km. langt løb i Save.
Bosniaker, indbyggerne i Bosnien. Under Fredrik II
af Preussen benævnelse paa det lette, med lanser
bevæbnede rytteri.
Bosnien (tyrk. og serb. Bosna), landskab i den n.v.
del af Balkanhalvøen, forhen tyrkisk provins, nu under
forvaltning af den østerrig-ungarske regjering, 41908
km.2, 1361868 indb. (1895), 32 pr. km.2
Natur. B. hører til det saakaldte karstland (s. d.),
kalkfjelds-høilandet mellem de Juliske alper og det Dinariske
fjeldstrøg. Elven Bosna deler fjeldlandet i en v. og ø. del.
Begge dele bestaar af talrige indbyrdes parallele
fjeldvidder (planiner), som stryger fra n.v. til s.ø. og
indeslutter mange længdedale. I den v. del naar Vlasič
Planina, mellem Bosna og Vrbas, 1919 m., og længere
s. hæver sig paa det vidtstrakte Vranicaplanina, v. f.
Sarajevo, Locika 2107 m. Sletter (poljer) findes kun
langs Save, den største fra Save opover langs bielven
Vrbas helt til Banjaluka. Af landets talrige elve løber
de fleste til Save, grænseelven i n.: Una, Vrbas, Ukrina,
Bosna og Drina. Kun faa sjøer, men talrige myrer.
Sundt klima, kolde vintere, milde sommere, tilstrækkelig
nedbør. De høieste fjeldtoppe bærer evig sne. Især i
V. blæser ofte bora’en (s. d.) og scirocco’en (jug).
Befolkningen, bosniakerne, er af serbisk nationalitet og
taler serbisk. Der findes endel (6000) saakaldte
spanjoler (fra Spanien), 16000 zigøinere, 8 000 jøder samt
grupper af albanesere og, især i byerne, tyrkere. Efter
trosbekjendelsen er 43 pct. (670000) græsk-ortodokse.
35 pct. (550000) muhammedanere og 21 pct. (334000)
katoliker. Efter tyrkernes erobring af landet gik adelen
over til islam for at faa beholde sine godser; det samme
gjorde byboerne, hvorfor vi her træffer de vestligste
moskéer i Europa, smaabønderne (rajaerne) forblev kristne,
men indtog en underkuet stilling som forpagtere (kineter)
hos de muhammedanske godseiere. I den nyere tid er
deres stilling forbedret. I det hele har landet og folket
vundet betydelig ved at underlægges østerr. styre.
Saaledes ogsaa folkeundervisningen, skjønt endnu ikke
90 pct. af folket kan læse.
Næringsveie. Næsten
halvdelen af landet er skogbedækket. De store statsskoge
er rene urskoge. Jordsmonet er meget frugtbart, men
landbruget lidet fremskredet. 88 pct. af befolkningen
tilhører den akerdyrkende stand. Af kornsorterne er mais
hovedproduktet. I nyere tid er indført dyrkning af
sukkerroer. Der dyrkes tobak (statsmonopol), der høstes
en mængde frugt, især plommer. Vidtstrakte beiter
begunstiger fædriften, som yder en stor del af landets
udførsel (heste, kjør, sauer, saueskind, tarmer).
Bergverksdrift, hovedsagelig for statens regning, har taget sig
op i det mineralrige land (jern- og kobbermalme,
brunkul). Industrien er endnu væsentlig indskrænket til
hjemmearbeide og haandverk for det nødvendigste behov.
Der udføres dog tepper, særlig uldtepper. Der er i den
sidste tid gjort en begyndelse med fabrikanlæg i papir-,
tobakstilvirkning, ølbryggerier o. a. Landet hører til
det østerrig-ungarske toldomraade; handelsomsætningen
havde i 1904 en værdi af 185 mill, østerr. kr., summen
omtrent lige fordelt paa ind- og udførsel. Landet har
nu (1905) 1100 km. jernveie, hovedlinjen forbindende
Ungarn og Kroatien med Adriaterhavet, gaar fra Brod
over Sarajevo til Ragusa, hovedsagelig i Bosnas og
Narentas dalfører. Byer: Sarajevo, hovedstad, Travnik,
Jaice, engang residens for kongen af Bosnien, Banjaluka,
Bihač, Donja, Tuzla, samtlige, undtagen Jaice,
hovedbyerne i i distrikterne af samme navn. —
B. var i
oldtiden en del af Illyrien. Som romersk provins hørte
det først til Pannonien, senere til Dalmatien. Efter
folkevandringerne stod det snart under serbisk, snart
under kroatisk overhøihed. 1376 lod banen Tvartko
sig udraabe til konge af B. 1401 erobredes B. af
tyrkerne, som ved freden i Karlovitz 1699 fik sin
besiddelsesret udtrykkelig stadfæstet. I 1875 brød som flere
gange tidligere en opstand ud, som sultanen imidlertid
dennegang ikke kunde faa bugt med, og i 1878 bestemte
derfor Berlinerkongressen, at B. skulde besættes og
forvaltes af i Østerrig-Ungarn. B. danner sammen med
Herzegovina (s. d.), ogsaa kaldt Øvrebosnien, «de
okkuperede provinser B. og Herzegovina», og disse to distrikter
slutter sig baade efter natur og historie nøie sammen,
hvorfor dé som oftest behandles under ét.
Bosporanske rige, i oldtiden navnet paa endel
landskaber ved det kimmeriske Bosporus (nu strædet
ved Kertsch i Syd-Rusland), oprindelig anlagt af
grækerne. Fra 438 f. Kr. til 365 e. Kr. stod B. r. under
egne fyrster, som dog siden 63 f. Kr. var halvt afhængige
af Rom.
Bosporus (græ. Bosporos, tyrk. Boghas) eller strædet
ved Konstantinopel, sundet mellem Balkanhalvøen og
Lilleasien, forbindende Marmarasjøen med Sortehavet,
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
