Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ingemanns Levned - VIII. Senere historiske Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Senere historiske Romaner.
337
Anledning til, at Danmark kunde blive befriet;
men lad os ikke glemme, at det var Valdemar
Atterdag, der overfilcde dets Lænker og gjengav
det dets gamle Ære; og til denne Mand staar
alle Danske i den dybeste Taknemlighedsgjæld.
Dog dette vil vor Digter ingenlunde
anerkjende. Han er forud indtagen mod Valdemar
Atterdag, og skildrer ham saa usympathetisk som
mulig. Ingemanns alter ego i denne Roman, Svend
Trost, en lidt friskfyrsagtig Udgave af Karl af
Rise, fatter Uvilje mod den unge Junker, lige strax
han ser ham. Da han efter Kristoffer II’s Død
træffer ham hos Markgreven af Brandenburg, mindes
han, at „han i sin Tid har set ham flygte fra
Slaget paa Lohede med sin saarede Fader, medens
hans ene Broder var fangen, og den anden laa
dødelig saaret. Prinsen var den Gang en
halv-voxen Dreng og flygtede næsten med samme
letsindige Mine, som han nu red paa Jagt i sin ny
stadselige Sørgedragt.....„„Han kommer til
at ligne Faderen bandsat undtagen i Surmuleriet,
sé om han ikke har den samme listige Pliren
med det venstre öjenlaag. Nej, da holder jeg
paa Junker Otto: i hans aabne stille Ojne kan
man strax se, hvad han mener, hvad enten han
er vred eller mild. Du kan tro, han har dennes
Hjærte ti Gange, om ogsaa denne Junker har lidt
mere Sned i Panden"". — Ingemann har nemlig
ved Siden af den unge Valdemar stillet én af
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
