Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Deel - XIV. Veronas Mærkværdigheder. Milanos Domkirke. Mødet ved Napoleons Triumphbue. Drøm og Virkelighed. Den blaae Grotte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
433
den Gamle selv tog den tunge Evn cha, vilde jeg ei
sige; men jeg sortalte, at jeg rakte hende Urterne.
„Men," udbrød hun, „Aanden sank i Iorden,
da den rakte mig Urterne, saaledes har Angelo
sor-talt mig!"
„Det har syntes ham saa! jeg var afkræftet,
mine Fødder kuude ikke bære mig, jeg sank i Knæ øg
tilsidst livløs øm i det høie Krat."
Hiin sørnnderlige straalende Verden, hvør vi
mødtes, var det Uopløselige, den saste Knude mellem
det Overnatnrlige .øg Virkeligheden.
„Vor Kjærlighed er dog en Aandens Verden!"
udbrød jeg, „til Aandens Verden gik alle vøre Kjære,
mød den svæve vi selv i vort Iordliv, hvorfor da
ikke troe paa den, den er just deu store Virkelighed!"
og jeg trykkede Lara til mit Hjerte, hun var skjøn,
som da jeg sørste Gang saae hende.
„Ieg kjendte Dig paa Stemmen, da jeg atter
hørte Dig i Venedig," sagde hnn; „mit Hjerte drev
mig til Dig, jeg trøer, selv i Kirken, sor Gnds
Moders Aasyn, var jeg snnken sor dine Fødder! Ieg
saae Dig her, lærte meer øg meer at skatte Dig,
førtes anden Gang ind i dit Liv, da Annnnziata
velsignede mig søm ditt Brnd; men Dn stødte mig
bort, sagde, Dn elskede Ingen mere; ingen Ovinde
vilde Dn række din Haand. Aldrig nævnede Du
Lara, Paestum eller Eapri, uaar Du talte om dit
Livs sælsomme Skjebne! da troede jeg, Dn elskede
mig ikke, at Dn havde glemt, hvad der ei laae dit
Hjerte nær."
Ieg trykkede Forsoningens Kys paa hendes Haand,
sagde, hvor sælsomt hendes Blik havde sængslet min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
