Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - XII. Fasten. Allegris Misserere i det sixtinske Capel. Besøget hos Bernardo. Annunziata
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ræste Dag kaldte Skærtorsdagsklokkerne mig til
Peterskirken. I dens mægtige Forhal, hvis
Stør-relse jo skal have bragt en Fremmed til at troe, at
denne var hele Kirken, fornyede fig Trængselen som
i Gaderne og over Angelibroen; det var, som hele
Rom strømmede til, sør selv, med de Fremmede, at
sørbanses øver Kirkens Storhed, thi den syntes at
udvide sig meer og meer sor Massen.
Sangen tonede over os, to store Ehor svarede
hinanden sra sorskjellige Steder i Kirkens Kors.
Alle trængte hen sor at see Fodvaskningen, som nu
begyudte^. Fra Skranken, bag hvilken de fremmede
Damer sad, nikkede Eu venligt til mig. Det var
Annunziata. Hun var kommen, var her i Kirken,
mit Hjerte bankede stærkt. Ieg stod hende saa nær,
at jeg knnde sige mit Velkommen.
Hnn var alt kommen igaar, men sor silde til at
høre Allegris Miserere, dog havde hun ved Ave
Maria besøgt Peterskirken.
„Den sørunderlige Dunkelhed," sagde hnn,
„gjorde, at Alt imponerede mere, end nn ved Dagen;
ikke et Lys brændte nden Lamperne ved Petersgraven,
det var en Straalekrands, og dog ikke stærk nok til
at belyse de nærmeste Piller. Alle knælede tanse
rnndt om, jeg sank selv ned, sølte ret levende,
hvør-meget der kan ligge i et Intet; hvilken Krast der
ligger i en religiøs Taushed."
Heudes gamle Veninde, søm jeg nu først øp-
^ Skærtorsdag vasker Paveu Fødderue paa tretteu Præster^
gamle og unge; de k^sse Haaud, og giver dem
hver eu ^ou^uet violette ^evkøier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
