- Project Runeberg -  Improvisatoren : Roman i to Dele /
28

(1899) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Deel - III. Blomsterfesten i Genzano

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Solen var endnu ikke oppe, da Vetturinen holdt
for Døren, og vi rullede afsted. Aldrig før havde
jeg været ude mellem Bjergene. Forventning og
Glæde over den vidtomtalte Fest satte min hele Sjæl
i Bevægelse. Kunde jeg som Ældre see Naturen
og Livet rundt om med samme levende Følelse som
da, og i Ord udtale det, maatte det blive et
udødeligt Digt. Den store Stilhed i Gaderne, den
jernbeslaaede Stadsport, den milevidt udstrakte Campagne
med de eensomme Gravsteder, den tætte Morgentaage,
der skjulte Foden as de fjerne Bjerge, Alt syntes
mig hemmelighedsfulde Tilberedelser til den Herlighed,
jeg skulde faae at see. Selv de ved Veien opreiste
Trækors med de hvide Røverbeen paa, der sagde os,
at her var en Uskyldig dræbt og Gjerningsmanden
straffet, havde noget Kildrende for mig. Først
forsøgte jeg paa at tælle de uendelig mange murede Buer,
der lede Vandet fra Bjergene til Rom, men det blev
jeg træt af; saa plagede jeg de Andre med tusinde
Spørgsmaal om de store Blus, som Hyrderne havde
tændt rundt om de sammenstyrtede Gravmonumenter,
og vilde have nøie Forklaring om de store
Faarehjorder, som de vandrende Drivere holdt samlede paa
een Plet, ved at have spændt et Fiskenet, som et
Gjerde, rundt om hele Hjorden.

Fra Albano skulde vi gaae til Fods den korte,
smukke Vei over Ariccia. Reseda og Gyldenlak
voxte vildt ved Veien, de tætte, saftige Olietræer
skyggede saa deiligt; jeg kunde øine Havet, og paa
Bjergskrænten ved Veien, hvor Korset staaer, hoppede
lystige Piger os dandsende forbi, loe og spøgte, men
glemte dog ikke fromt at kysse det hellige Kors.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:55:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/improvisat/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free