Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Lidt om Sektvæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444 Den frie Pavekirke.
Lidt om Sektvcesenet i Middelalderen
Mspjed Siden af disse foran omtalte Eksempler paa udmærket Fromhed frem-
traadte der ogsaa Foreninger, som vel lagde for Dagen en uskrømtet
«J » » Gudsfrygt, men for svært vild i Læren og optraadte saaledes mod Kirken,
MT at den fandt at burde skride energisk ind mod dem. J første Halvdel af
Middelalderen optraadte Bogomilerne og Katharerne med gnostiske og
manikæiske Vildfarelser, der tidligere er omtalte. Særkjendet for dem begge var
Dualismen eller den Lære, at der fra Evighed af er to Magter, en god og en
ond, hver med sit Rige, Lysets og Mørkets Den mest udbredte var Katharerne
(de Rene); de trivedes bedst i Norditalien og Sydfrankrige·
Fra sidftnævnte Sted stammer ogsaa Albigenserne; sit Navn har de faaet
efter det franske Landskab Albigeois, men hænger sammen med ældre kjætterske
Retninger De kjæmpede mod den romerske Kirke som det gamle Babel, men
nærede selv manikæiske Anskuelser, saa at de over den historiske Kristus satte
den ideale, forsmaaede Kirkens Sakramenter, nægtede Legemets Opstandelse, fordi
Naturen er det Ondes Sæde og vilde ikke vide af ydre gudstjenstlige Former,
Kirkebygninger eller Kirkeklokker, som de kaldte Djævelens Trompeter, ja forkastede
endog Ægteskabets kristelige Skik som et blot Menneskebud De udbredte sig sterkt
i Sydfrankrige; det Korstog, som Pave Alexander 111 lod prædike mod dem,
udrettede intet, fordi endog Fyrster og Adelsmænd tilhørte Sekten og beskyttede den;
tilsidst blev de dog grusomt udryddede, som vi senere skal faa høre om.
Den Helligaands Sekt nærede pantheistiske Anskuelser og lærte, at al
Skabningen var forskjellige Aabenbaringsformer for Gud. De paastod, at Gud
bliver Menneske i enhver Troende, ligesom i Kristus. Derfor er Bibel, Kirke og
Sakramenter unødvendige, en legemlig Opstandelse finder ikke Sted; Himmel og
Helvede er bare Billeder; enhver bærer dem i sig; et Menneske, som Aanden bor i,
kan slet ikke synde; thi alt, hvad han gjør, er af Gud. De blev fordømte paa det
fjerde Laterankoncil 1215, men trods Jnkvisitionen eller Kjietterdomstolene
opstod der atter og atter nye Sekter af lignende Art, især den frie Aands
Brødre og Søstre De havde mange Afskygninger og førte forskjellige Navne,
men Aanden var den samme i dem alle. Under Skin af kristelig Fromhed og Ret-
troenhed udbredte disse Vranglærere sine pantheistiske Grundsætninger stedse
videre. De forstod fortræffelig at forvandle den historiske Kristendom til bare
Sindbilleder og Lignelser. Endnu bestandig, sagde de, bliver Guds Søn født af
Jomfruen, saa ofte en Synder omvender sig til et rent Sindelag, og der af dette
jomfruelige Sindelag træder et nyt Gudsliv frem for Dagen. Endnu bestandig
dør Kristus pa«a Korset og opstaar fra Døden, saa ofte et Menneske fra Syndens
Dødssøvn opstaar til nyt Liv. Jkke blot oppe i Himlen troner Treenigheden; ogsaa
her paa Jorden er den synlig, saa ofte en Broder omvender en anden. Da er
Omvenderen, som frembringer det nye Liv, Faderen; men den Omvendte er Sønnen,
og mellem begge træder den Helligaand, som tilveiebringer det gjensidige Forhold
mellem begge. Kirkens Sakramenter er unyttige; for de Svage kan de være gode;
i Aandskirken ophører de. Nogle af dem var overdrevent strenge i sit Livs andre
misbrugte Friheden til en Anledning for Kjødet og faldt i grove sædelige Forvildelser
Andre Vranglærere vilde, som Haandværkeren Gerhard Segarelli,»Stifteren
af Apostelbrødrenes Sekt, i Modsætning til den yppige Kirke efterligne Jesu
fattige Liv og derved gjenoprette den apostoliske Menighed. Segarelli blev brændt
som Kjætter Aar 1300. Sekten bestod endnu en Tid, men udartede, da Dulcino
blev deres Leder. Han førte en Nonne ved Navn Margaretha ’med sig som
aandelig Søster og vilde opløse de to Kjøns Forhold til et blot aandeligt Samfund;
med Hensyn til Eiendom lærte han Kommunisme. Han blev 1307 fangen i et
Korstog, som førtes mod hans Meningsfæller, og straks derpaa henrettet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
