Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Middelalderen - Den frie Pavekirke - Om de Kirkelærere, der kaldes Skolastikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om de Kirkelærere, der kaldes Skolastikere. 411
komme Mennesket tilgode, idet han tog den af Kristus ydede Godtgjørelse, som om
den var ydet af Menneskeheden. Denne var altsaa nu fri for Skyld. .
Anselms Granskning af det fra Fædrene overleverede Troesindhold udviklede
sig hos Petrus Abælard til en vis Fornegtelsens og Tvilens Yderlighed Han
blev født 1079 i Palatium i Bretagne. Hans Lærer i Filosofi var Vilhelm
af Champeaux i Paris (4s 1121), sin Tids betydeligste Dialektiker. Men
snart tilfredsstillede dennes Lærebygning ham ikke længere, han seirede over sin
Lærer i en offentlig Ordskiftning og grundede nu Skolen i Melun ved Paris,
hvor Tusinder af Disciple samlede sig om ham. For at vinde endnu mere Ry
studerede han ogsaa Theologi under Skolastikeren Anselmus af Laon og vendte
« saa tilbage til Paris, hvor Lærlinge atter strømmede til ham iMængde. Kanniken
Fulbert valgte ham til Lærer for sin skjønne og aandfulde Broderdatter Heloise
(s 1164), hvis Kjærlighed han vandt, men som kun hemmelig vilde være hans
Hustru, forat han skulde gjælde som ugift og kunde naa de høieste Kirkeembeder.
Heloifes Slægtninge var forbitrede der-
over og lemlæftede og forfulgte ham, faa
han flygtede til Klosteret St. Denis,
medens Heloise tog Sloret og blev
Nonne. J Klosteret fortsatte Abælard
sine Forelæsninger, men paadrog sig ved
sin djærve Kritik mange Fiender og vakte
ved sit Skrift: »Jndledning i Theo-
logien« meget Anstød. Han vendte den
anfelmske Grundsætning om og sagde:
Erkjendelsen gaar foran Troen.
Han fatte de gamle græske Filofofer over
sin Tids uvidende Biskopper og dadlede,
at mange ansaa Kristendommen kun som
den blinde Autoritetstros Sag, der ikke
taalte nogen Prøvelse Troen maatte
meget mere gaa gjennem Tvil og saaledes
befcestes. Vistnok har heller ikke da Troen
nogen Fortjeneste for.Gud; thi den farer «
ofte vild i Guds Ords Sandhed, hvis
ikke Kjærligheden kommer til. Paa Sy- »
nodeniSoisfons 1121 tvang hans Mod- . " «
standere ham til at kaste sit Skrift paa petrus Abælard
Ilden og dømte ham til Klofterfængfel. ·
Men ved nogle Venners Mellemkomst blev an snart fri og kunde vende tilbage til
St. Denis for at leve i Stilhed bag «losterets Mure. Siden blev han jaget
bort af de uvidende Munke og flygtede til en Skov ved Troyes. Hans Elever-
fulgte med, og der opstod af hans Eneboertilhold det anfeede Abbedi Paraklet,
som han dog efter nogen Tid overgav til Heloisez selv gik han som Abbed til
Bretagne, men drog ikke længe efter atter til Paris, hvor han paany holdt
Forelæsninger, som vakte uhyre Opsigt. Da blev han af Bernhard anklaget for
falsk Lære om Treenigheden; de havde vistnok en Samtale med hinanden, men den
førte ikke til gjensidig Forstaaelse Med adskillig Ret kunde Bernhard sige:
,,Han kjender alt i Himmelen og paa Jorden, kun ikke sig selv.« Man ankede især
over, at den berømte· Lærde vilde mestre Kirkens Tro ; baade et Kirke1nøde i Sens
Aar 1140 og selve Pave Jnnocents 11 fordømte hans Lære, fordi Striden endog
var trængt ud blandt Folket; dog turde Abbed Peter den ærværdige i Cluny
give ham gjestfrit Ophold i sit Klofter, da han paa en Reise kom did; her døde han
1142 og blev begraven i Paraklet, som Heloife forestod. Gjennem mange
Trængsler blev Kristendommen tilslut en Hjertesag for ham; han skriver: »Jkke paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
